Opdateret: 27. september
Hårdt arbejde. Lange nætter. Seks år på jagt efter perfektion. Ned i den mindste detalje.
Pettersen og Team Norge havde allerede vundet medaljer i denne konkurrence ikke færre end tre gange på tre år. Han vandt ”Årets kok” i Norge tilbage i 2015, og den europæiske Bocuse d'Or i 2018. Senere blev Pettersen treer i den internationale Bocuse d'Or i 2019 (konkurrencen blev ikke afholdt i 2020).
Men bronzemedaljen var ikke nok for den talentfulde køkkenchef. Han ville være den bedste! Farens sygdom fik Pettersen til at love ham én ting:
”Jeg var 23 år, da han døde. Den sidste ting jeg lovede ham var, at jeg en dag ville vinde Bocuse d'Or," sagde Pettersen til NRK.
Tomater over det hele
Så han blev ved med at forfine sine kulinariske evner. Da han vandt den europæiske udgave af Bocuse d'Or for anden gang i 2020 viste han tydeligt, at han er én af de bedste kokke i verden. Men heller ikke det var nok.
I dette års internationale finale deltog 22 kokke. Alle fik samme opgave: Lav en tre-retters takeaway menu, hvor alle tre retter indeholder tomat - også desserten!
”Det var sgu svært,” som han sagde til NRK med et smil.
”Men vi gjorde det, og det virkede. Vi var faktisk ret tilfredse med den dessert,” sagde han.
I 2021 belønnede juryen Pettersen for anstrengelserne, selvom han ikke som håbet kom helt til tops. Men Christian André Pettersen fra Bodø i Nord-Norge er stadig en af de bedste kokke i verden!
Three course takeaway meal with tomato.
Photo: Tom Haga
Mest succesfulde land
Pettersen er bare én blandt mange talentfulde og kreative norske mesterkokke, der har ført an i den kulinariske revolution, Norge har været vidne til i de seneste år.
Hvert andet år deltager 24 af verdens mest talentfulde kokke i verdens mest prestigefulde kokkekonkurrence, der finder sted i Lyon i Frankrig. Siden Bocuse d’Or startede i 1987 har Norge vundet fem guld-, tre sølv- og nu fire bronzemedaljer. Det gør landet til konkurrencens mest succesfulde nation sammen med Frankrig.
Og der er gang i gryderne i de nordiske lande for tiden - alle medaljetagere i 2019 og to medaljevindere i 2021 kom fra Skandinavien, hvilket blot understreger, at det nordiske køkken stadig rider højt på bølgen. Er du klar til at komme og smage den norske del?
Bent Stiansen var den første nordmand der vandt konkurrencen i 1993. Siden da har Norge været repræsenteret i 15 ud af 17 internationale finaler.
Arktisk/asiatisk smag
I 2019-udgaven overbeviste Pettersen juryen med delikate og overraskende smage fra det arktiske Norge. Han voksede op med en filippinsk mor og en norsk kokkefar i det barske område omkring Bodø nord for polarcirklen, hvilket har påvirket hans kulinariske visioner og teknik. "Min identitet, min person og min mad har de samme rødder: en blanding af øst og vest, Norge og Asien, det naturlige og det tekniske," siger Pettersen. "Denne konkurrence sætter fokus på madkunst på en vigtig måde, samtidig med at den fremmer interessen for Norge som en maddestination," tilføjer han.
Madlavning i verdensklasse
Flere norske kokke har fået et globalt rygte, og der er kommet flere Michelin-restauranter i Norge i de seneste år. I 2016 blev Maaemo den første restaurant i Norge med tre Michelinstjerner. I marts 2019 åbnede verdens største undervands-restaurant, Under, hvilket har givet madelskere yderligere grund til at rejse til Norge.
2019-udgaven af Bocuse d’Or er ikke den eneste internationale konkurrence, Norge har deltaget i med succes. I november 2018 vandt den lokale Fanaost fra Ostegården guld ved World Cheese Awards i Bergen - sølvet gik til en gedeost fra Telemark. Dette var anden gang, at en norsk ost vandt verdens største ostekonkurrence. I 2016 blev blåskimmelosten Kraftkar fra Tingvollost i Fjord Norge valgt til mestrenes mester - altså den bedste ost nogensinde.
Cider fra Norge anses også som værende blandt de bedste i verden.
Bocuse d’Or 2019.
Photo: Tom Haga
Sprælsk, vittig og uhøjtidelig
Nogle af verdens vigtigste madkritikere er i fuld gang med at opdage smagen af Norge. ”Egalitær og oprigtig. Norges fortolkning af New Nordic er sprælsk, vittig og uhøjtidelig,” ifølge Alexander Lombrano på New York Times.
Han mener også, at det ikke er de traditionelle Michelin-dyder der bedst definerer det norske køkken, men snarere den smagsrige lokale madkultur, der er baseret på landets fantastiske fisk og skaldyr samt den korte sæson for dyrkning af råvarer.
