















Julebyen
BERGEN
Med enestående juletraditioner og et levende kulturliv…
…er Bergen et oplagt rejsemål, hvis du savner lidt julestemning!
Gå en tur i de middelalderlige gader og stræder på den UNESCO-beskyttede Bryggen...
…hvor der er forretninger, gallerier og spisesteder af enhver slags. Der er endda en julebutik, der er åben hele året rundt!
Besøg verdens største honningkageby!
De lokale bager og donerer huse, kirker, slotte og alle mulige forskellige bygninger for at skabe byen, som åbner den 15. november ved byROMMET i Kong Oscars Gate 24–26.
Hvert år op til jul forvandles Festplassen til et magisk julemarked!
Køb årets julegaver i de pyntede boder.
Kender du én, der ønsker sig et par varme, hjemmestrikkede sokker eller et tæppe af ægte norsk uld?
Julen er et godt tidspunkt at besøge kunstmuseet KODE, der har til huse i fire bygninger i nærheden af Festplassen. Den ærværdige murstensbygning på dette billede er KODE Permanenten, hvor der udstilles håndværk, design og moderne kunst.
KODE-museerne består også af tre komponisthjem, hvoraf et af dem er Edvard Griegs hjem på Troldhaugen. Her komponerede han mange af sine bedst kendte værker.
Og nu vi taler om Edvard Grieg: Det er en udbredt tradition for mange lokale at tage til en af de mange julekoncerter i Grieghallen, en koncerthal i centrum, som kun ligger et stenkast fra KODE.
Popmusikerne Kygo, Aurora, Alan Walker og Röyksopp har alle hjemme i Bergen. Der er en stor musiksjæl i byen, så det er næsten altid muligt at finde en koncert at tage til.
Tag dine venner med og køb friske skaldyr og lokale madvarer på Fisketorget ved havnen, der har været markedsplads i byen siden 1200-tallet.
Den årlige Lysfest finder i 2025 sted den 15. november. Festplassen er fyldt med folk i alle aldre og der er livekoncerter med traditionel julemusik og fakkeloptog. Festen slutter med en stor fyrværkeriopvisning!
Tag kabelbanen (eller gå til fods) fra centrum op til det populære udsigtspunkt på Fløyen.
Nyd en kop varm chokolade og frisk bagværk fra butikken og caféen, mens du nyder den flotte udsigt over byen mellem de syv fjelde.
Prøv også den norske juletradition julebad! En iskold dukkert markerer slutningen på juleforberedelserne og gør dig klar til de kommende festligheder.
I Bergen bør du smage den lokale specialitet persetorsk. Frisk torsk saltes, sødes og presses i en periode, hvilket giver en delikat og unik smag og mørhed. Se nogle opskrifter på norsk julemad lidt længere nede på siden.
Livlig, moderne og pulserende - mange synes, at der ikke findes noget bedre end Bergen op til jul!
Book et ophold på et hotel i dag og gør dig klar til at komme i julestemning i Bergen!
God jul i Bergen!
Norsk julemad
De norske juletraditioner er lige så varierede som landet er langt. Her er nogle af de mest smagfulde norske juleritualer (alle opskrifter på norsk).
Bliv inspireret
Besøg en juleby
Jul på norsk
Det sørme, det sandt, december. Oplev flere norske juletraditioner og lækkerier.
















































