Koncerter i Norge
Oslo er det foretrukne spillested for de fleste internationale solister og bands og dermed Norges musikcentrum, men de store universitetsbyer som Bergen, Trondheim, Tromsø og Stavanger kan også mønstre imponerende koncertkalendere. I dag turnerer mange bands oftere end før, delvist som en følge af dalende fysisk pladesalg, hvilket gør det muligt at de mest eftertragtede bands spiller mere end én koncert i Norge på deres tour.
Oslo Spektrum og Telenor Arena lægger gulv til de største koncerter i Oslo, mens Rockefeller Music Hall og Sentrum Scene må nøjes med de lidt mindre navne. Er du til clubbing og elektronisk musik bør du ikke snyde dig selv for hverken Blå (beliggende i Grünerløkka, en af Oslos mest trendy bydele) eller Parkteatret. Hertil kommer en både aktiv og talentfuld undergrundsscene.
I Bergen er det Griegshallen og Ole Bull Scene der oftest lægger udstyr til, mens udendørsstedet Koengen har budt på kæmpenavne som Bruce Springsteen og Foo Fighters. USF Verftet og Kvarteret har en mere ungdommelig og trendsættende profil.
Er du mere til klassisk musik finder du Oslos filharmoniske orkester i Oslo Konserthus (hvor du også kan høre både rock- og popkoncerter), mens det spektakulære Operahus byder på traditionel musik. Bergen Filharmonikaorkester, som havde Edvard Grieg som kunstnerisk direktør i 1880erne, spiller med jævne mellemrum i Grieghallen.
Oslo
Bergen
Trondheim
Tromsø
Stavanger
Inspiration fra musikkens verden
Find flere koncerter
Du behøver ikke vente til du er i Norge med at finde ud af, hvem der spiller.
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.