Hvor må jeg slå telt op i Norge?
Norge er et smukt land med unikke muligheder for vild camping i naturen. Takket være Allemandsretten har alle mulighed for og ret til at udforske og opholde sig i naturen. Det betyder, at du må slå telt eller hængekøje op på udyrket jord (skove, fjelde og så videre.) under visse betingelser:
- Du skal slå lejr mindst 150 meter fra nærmeste beboede hus eller hytte. Denne regel gælder også for varevogne, autocampere og campingvogne.
- Du må blive på samme sted i op til to nætter — men længere, hvis du befinder dig i højfjeldet eller langt fra bebyggelse.
OBS: Du må ikke campere på "dyrket jord" eller "indhegnet jord" uden lodsejerens tilladelse. Dyrket jord omfatter pløjede marker med eller uden afgrøder, enge, græsningsarealer og haver samt unge plantager, byggegrunde og industriområder. “Indhegnet jord” behøver ikke være fysisk indhegnet; lodsejeren har ret til at nægte adgang, hvis færdsel kan forvolde skade.
Læs mere om regler for bål, sankning og fisketilladelser
Kilde: Miljødirektoratet i Norge

















































