Kom og oplev eliten inden for hundeslædeløb
Hvis du gerne vil lære af de bedste, er Norge den ideelle destination. Hvert år danner vi rammerne om to verdensberømte løb: Femundløpet og Finnmarksløpet.
Femundløpet er verdens største løb og er kendt for at være ekstremt udfordrende. Det starter alt sammen i den hyggelige mineby Røros, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. De professionelle hundeslædeførere og deres hunde kører med hæsblæsende fart forbi byens hujende menneskemængder, inden de forsvinder ud i de vilde, naturskønne omgivelser.
Den efterfølgende måned rejser hundeslædeførere fra hele verden til Alta for at deltage i Finnmarksløpet – Europas længste hundeslædeløb. I mange dage er den hvide, iskolde ørken deres hjem. Men efter mange hundrede kilometer tager publikum varmt imod dem ved målstregen, som også ligger i Alta.




























































