“Hvorfor er Trondheim blevet et madmekka?”
“Jeg tror det er fordi vi har nogle af landets bedste råvarer.”
“Frisk fisk og skaldyr fra fjorden, lokale kødprodukter og masser af fantastiske grøntsager.”
Live Krangnes Edvardsen, kok
Se Live Krangnes Edvardsens kulturtrekant i Trondheim
“Jeg tager gerne herhen efter en lang dag i køkkenet. Her kan jeg slappe af med en kop kaffe og en bolle.”
Nyd de friskbagte bagervarer og en varm kop kaffe i den hyggelige café, mens du kigger på billeder af nogle af de mange pilgrimme, der har besøgt stedet.
Eller gør som Live og tag bagværket med ud i den charmerende gårdhave.
“Fra haven kan du se Bakklandet, et hyggeligt kvarter med små farverige træhuse og smalle stræder, Gamle Bybro og bryggehusene ved Nidelven. Udsigten er både smuk og afslappende.”
“Forbi Streif går også en sti langs elven, der fører dig rundt i hele byen.”
For Trondheim byder på mere end bare god mad.
Sammen med Live går vi længere ind i byen. Bare fem minutters gang fra caféen ved Nidelven kan man ikke undgå at se Trondheims nok største og mest kendte vartegn…
… Nidarosdomen, verdens nordligste gotiske katedral.
“Nidarosdomen er naturligvis et must-see her i byen. Den er smuk at se på udefra, men indenfor er der også meget at opleve.”
Læg især mærke til katedralens skyhøje tag og de flotte glasmalerier. 172 trappetrin oppe får du en pragtfuld udsigt over Trondheim.
Katedralen er et spændende sted at besøge uanset årstid.
Om efteråret og vinteren kan du kigge nærmere på de tusindvis af skulpturer, der giver domkirken et mystisk udtryk i årets mørkeste måneder.
Om foråret og sommeren kan du opleve det fantastiske lys inde i kirkerummet, når solen skinner ind gennem det farverige rosetvindue.
Efter en lang dag fyldt med indtryk er det blevet til at slappe lidt af og spise en fin middag - så turen går til Lives sidste kulturelle højdepunkt.
Otte minutters gang fra Nidarosdomen ligger en både ærværdig og luksuriøs bygning og lokker.
Træd inden for på det femstjernede Hotel Britannia.
“Jeg har altid drømt om at overnatte på Britannia. Hotellet er så smukt og luksuriøst.”
Når man er i selskab med en kok, går turen naturligvis også et smut forbi hotelkøkkenet.
Dagens menu består af delikatesser som hummer, kammuslinger og æbletærte. Lækkert!
“Det lyder (og smager) helt fantastisk!”
“Den kulinariske oplevelse på Britannia er helt enestående. Alt på menuen er af høj kvalitet.”
Er du sulten efter at opleve mere af Trondheim?
Besøger du Trondheim om sommeren kan du kigge forbi Trøndersk Matfestival, der er en fejring af hele regionens smage og madtraditioner.