Den norske hovedstad har over 50 hoteller, der kan imødekomme enhver smag og ethvert budget. Den overordnede kvalitet er meget god, og hotellerne i Oslo er moderne, rene og billigere end du forventer.
Oslo har mange prominente hoteller, inklusive Hotel Continental, det eneste norske medlem af The Leading Hotels of the World. Det historiske Grand Hotel er et vartegn for byen, og det 37 etager høje Radisson Blu Plaza Hotel er det næsthøjeste hotel i Nordeuropa.
Morgenmad inkluderet
Der medfølger for det meste en stor morgenmadsbuffet i prisen, og de fleste af hotellerne i Oslo er bekvemt placeret i nærheden af byens centrum.










































