Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:
Aktiviteter | Overnatning | Mad og drikke | Sådan kommer du hertil










The Twist. Fin, ikke?
Selveste New York Times har omtalt bygningen som et must-see.
På Kistefos Museum, en times kørsel nordvest for Oslo, kan du se arkitektur i absolut verdensklasse samt noget af det bedste af både norsk og international samtidskunst.
Her er værker af Yayoi Kusama, Olafur Eliasson og Jeppe Hein samt norske kunstnere som Bjarne Melgaard og Magne Furuholmen (han er også medlem af den norske popgruppe A-ha).
Gå en tur i den enorme skulpturpark og de forskellige gallerier.
Ti minutter fra Kistefos Museum ligger det berømte Hadeland Glassverk, ideelt ved Randsfjorden.
Her kan du se glaspustere udøve deres håndværk på samme måde, som de gjorde i 1700-tallet.
Området er lidt som en lille landsby, med restauranter, kunstudstillinger, butikker og aktiviteter for hele familien.
Her ser du en kok, der kan lide, hvad han laver!
Det farverige Thorbjørnrud hotell ligger bare to minutters kørsel fra Hadeland Glassverk, har sin egen køkkenhave og mikrobryggeri, og en dejlig menu med fokus på lokale råvarer.
Besøg Søsterkirkerne fra middelalderen og Glasslåven Kunstsenter, mens du alligevel er i nærheden.
Kør også et smut ind forbi Hønefoss, en hyggelige lille by med fine butikker.
Og glem ikke at stoppe ved skulpturen ”Oppgangssaga”. Her har du en flot udsigt over byen.
Hvad med en tur tilbage i tiden? På Hadeland Folkemuseum kan du se Halvdanshaugen, hvor vikingekongen Halvdan Svartes afhuggede hoved efter sigende ligger begravet.
Du kan også se mere end 30 restaurerede bygninger og middelalderkirken Sankt Petri fra år 1120.
Veien Kulturminnepark har en af det østlige Norges største gravpladser fra forhistorisk tid, et genopført langhus og et moderne museum.
Lygna er et dejligt rekreativt område både sommer og vinter, bare en times kørsel fra Oslo.
Her kan du vandre, bade, fiske, sove i hængekøje, ro i kajak eller løbe langrend.
Tag for eksempel turen op til Ringkollen, hvor du kan cykle, vandre eller sove i et svævende telt. I Ringkollstua kan du leje det nødvendige udstyr til turen.
Er du ekstra modig, kan du prøve paragliding i Ringerike.
Dette er bare et lille uddrag af ting, du kan opleve i Hadeland og Ringerike.
Scroll ned for flere tips om overnatning, aktiviteter og spisesteder.
Aktiviteter | Overnatning | Mad og drikke | Sådan kommer du hertil
Få detaljeret rejseinformation på Hadeland og Ringerikes officielle hjemmeside.
Oslo Lufthavn ligger cirka 1 times kørsel fra Hadeland.
Fra lufthavnen kan du tage en bus til Jevnaker.
Annonce: Norwegian – Billige flyruter til Norge og direkte forbindelse til mere end 70 europæiske lufthavne
Der er adskillige daglige busser mellem Oslo og Hadeland-området.
Hvis du kører i bil, kan du tage Rv4 fra Oslo i retning mod Gjøvik. I Roa skal du dreje mod Jevnaker.
Togene mellem Oslo og Gjøvik stopper i Hadeland. Stationerne i Lunner og Gran ligger begge i Hadeland, cirka en times togtur fra Oslo.
Brug rejseappen Entur til at få forslag til rejsen rundt i Norge med offentlige transportmidler.
Certifikatet 'Sustainable Destination' er en blåstempling, der gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger. Udover at tilbyde enestående oplevelser til de besøgende skal rejsemålene have fokus på at bevare den lokale natur og kultur, styrke sociale værdier samt være økonomisk forsvarlig. De enkelte rejsemål og det generelle norske rejseliv skal i samarbejde sørge for, at destinationerne både er gode steder at bo og at besøge.

See our selection of trusted companies that work hard to make you happy all through your trip.