Skip to main content

Planlæg turen til Lofoten

Opdag de fantastiske Lofoten-øer - verdensberømte for deres fabelagtige natur. Men det er menneskerne, maden og kulturen, der får dig til at drømme om et længere ophold.

Øerne, der udgør Lofoten, ligger som perler på en snor ude i det turbulente Norskehav, et godt stykke nord for polarcirklen. Øgruppen er i sig selv et utæmmet, øde og vildt landskab - majestætiske fjelde, dybe fjorde, skræppende fuglekolonier, lange sandstrande og interessante fiskerlejer.

”Disser øers skønhed er ganske enkelt overvældende.”
Lonely Planet

Lofoten er certificeret som bæredygtigt rejsemål, en blåstempling, der gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger.

Er du på udkig efter uforglemmelige naturoplevelser vil Lofoten ikke skuffe dig. På grund af landskabets forskellighed kan du både vandre, fiske, stå på ski, sejle og dykke her. Det er også et af Norges bedste steder at surfe, og et af verdens nordligste.

Lofoten-øerne har en stærk tilknytning til vikingetiden, og på Lofotr Vikingmuseum i Borg kan du opleve denne tidsperiode med egne øjne, for eksempel en rekonstruktion af det største vikingelanghus fra denne æra. Bygningen er hele 83 meter lang.

På grund af den varme Golfstrøm har øerne et meget mildere klima end andre dele af verden på samme breddegrader. Mellem slutningen af maj og midten af juli kan du boltre dig under midnatssolen, mens nordlyset flagrer over nattehimlen mellem september og midten af april.

Fiskeri har altid været selve Lofotens livsblod, og er det stadig til en vis grad – regionen er da også særligt kendt for de mange små fiskerlejer. Kom under huden på de lokale ved at bo i en traditionel rorbu og spise tørret fisk.

Omskifteligt vejr og storslåede lysforhold har altid været en inspirationskilde for kunstnere, der er blevet draget til området i mange årtier. Der er således utallige kunstgallerier og fotoudstillinger at besøge.

Find mere inspiration på Lofotens officielle hjemmeside.

Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:
Aktiviteter | Overnatning | Mad og drikke | Sådan kommer du hertil

Attraktioner på Lofoten

Gå ikke glip af disse højdepunkter.

Skræddersy din egen Lofoten i en nøddeskal-rundtur med Fjord Tours.

Se flere attraktioner

Topaktiviteter på Lofoten

Tag ud og oplev Lofoten!

Populære vandreture

Se nogle af de mest populære vandreture på Lofoten.

Overnatningsmuligheder

Komfortable hoteller eller hyggelige hytter. På Lofoten sover du godt om natten.

Mad og drikke

Lokale vandhuller og fancy restauranter. Få smag for Lofoten.

Bliv inspireret

Sådan kommer du til Lofoten

Få detaljeret rejseinformation på Lofotens officielle hjemmeside.

Brug rejseappen Entur til at få forslag til rejsen rundt i Norge med offentlige transportmidler.

Med bæredygtighed som mål

Certifikatet 'Sustainable Destination' er en blåstempling, der gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger. Udover at tilbyde enestående oplevelser til de besøgende skal rejsemålene have fokus på at bevare den lokale natur og kultur, styrke sociale værdier samt være økonomisk forsvarlig. De enkelte rejsemål og det generelle norske rejseliv skal i samarbejde sørge for, at destinationerne både er gode steder at bo og at besøge.

Læs mere om Sustainable Destination-ordningen


Årstider og klima

Takket være Golfstrømmens tempererede havstrømme er der et meget mildere klima på Lofoten-øerne, end der er i andre dele af verden med samme breddegrad, for eksempel Alaska og Grønland.

Kystklimaet på Lofoten-øerne giver mildere vintre og relativt køligere somre.

Januar og februar er de koldeste måneder med en gennemsnitstemperatur på -1 °C. Juli og august er varmest med en gennemsnitstemperatur på 12 °C.

Maj og juni er de tørreste måneder med en gennemsnitsnedbør på 40 mm. Oktober er den vådeste måned. Der kan forekomme kraftige vinde sidst på efteråret og om vinteren.

Få de seneste vejrmeldinger på yr.no.

Læs mere om nordlys på Lofoten.

Tænk på miljøet

Vis hensyn over for miljøet ved at følge disse simple retningslinjer. Herved undgår du at ødelægge oplevelsen for andre rejsende.

  1. Sørg for kun at slå lejr i afmærkede områder.
  2. Sørg for, at du ikke efterlader dig spor.
  3. Undlad at lave nye stier.
  4. Brug skraldespande.
  5. Brug offentlige toiletter.
  6. Respekter privat ejendom
  7. Udvis hensyn i trafikken.
  8. Respekter forbud mod at tænde bål.
  9. Respekter dyrelivet.
  10. Brug rejsearrangør.

Læs hele regelsættet for god opførsel på Lofoten.

De bedste tilbud fra vores partnere

Book din ferie til Norge i dag!

Lofoten tilbyder også …

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du gerne vil foretage dig. Filtrer din søgning og se tilbuddene herunder.

Opdag mere

Senest besøgte sider