Hvor naturen kommer i første række
I disse områder hersker naturen og dens dyr. Hensynet til dyre- og planteliv kommer altid først. Nationalparkerne er store og sjældne økosystemer, uspoleret natur og naturlige levesteder for en lang række vilde dyr.
Der findes nationalparker i alle dele af Norge, og du vil aldrig være langt fra den nærmeste.
Omkring 85 procent af Norges nationalparker er fjeldområde, fra let bølgende vidder til knivskarpe fjeldtoppe, kløfter og gletsjere. Fire af nationalparkerne er maritime og befinder sig næsten udelukkende under vandets overflade.
Allemandsretten - frihed under ansvar
Friluftsliv er en vigtig del af den norske identitetsfølelse. Den berømte norske Allemandsretten har givet alle fri adgang til den norske natur, siden den blev vedtaget som lov i 1957. Du kan færdes stort set hvor du vil, så længe du følger et par simple regler.
Allemandsretten gælder også i langt de fleste nationalparker, men nogle områder kan have begrænset adgang i ynglesæsonen eller strengere regler for camping, fiskeri, vandring og lignende. Sæt dig ind i reglerne før du tager af sted. Læs mere på nationalparkernes officielle hjemmeside.




























































