Spis dig vej gennem Norges nationaldag!
Flag, den traditionelle norske folkedragt, bunad, birkegrene og lækker mad. Det hele skal være på plads, når Norges nationaldag den 17. maj skal fejres.
Festlighederne begynder med dagens vigtigste måltid: En buffet, som spises til morgenmad eller frokost! 🇳🇴
Nationaldagen fejres med masser af mad, parader, musik og festlige lege.
Her er, hvad du behøver for at diske op med den ultimative buffet til den 17. maj – inklusive opskrifter!
PS. Opskrifterne er på norsk.
Lefserull
Madpandekagerne, som kaldes lefseruller, er lette at lave. Det mest populære fyld er enten røget laks eller forskellige vegetariske alternativer. Du kan også lave en udgave fra det søde køkken med traditionel myseost. Det får tænderne til at løbe i vand!
Fenalår
Saltet og tørret lammekølle er ikke til at komme uden om den 17. maj. Fenalår er tørret ked – man kan kalde det Norges udgave af serrano- eller parmaskinke! Server det i tynde skiver eller som fyld i en rullet lefse!
Ost, jeg må ha’ ost!
Lækker ost passer godt til de salte fenalår eller den røgede laks. Norske oste har de seneste år høstet masser af prestigiøse priser og rangeres blandt de bedste i verden. En klar nødvendighed til enhver buffet.
Alt godt fra havet
Hvis du virkelig vil imponere dine gæster, skal du servere fisk og skaldyr! Pepperkrabbe eller langoustine tilføjer et luksuriøst element til buffetbordet.
Pavlova
Pavlova-kagen er i de seneste ti år blevet populær i Norge, og forbindes nu i høj grad med nationaldagen. Det er ikke så mærkelige, da den lækre marengsbund og de friske bær på toppen minder en om det norske flag.
Norges nationalkage
Et mere traditionelt alternativ er Kvæfjordkake (opskrift på norsk), som også kaldes ’verdens bedste’! Kagen stammer oprindeligt fra Harstad i Nord-Norge. Den er ved afstemning blevet udråbt til Norges nationalkage, så den har førsteret til en æresplads i buffeten, når du fejrer nationaldag.
Jordbær
De lækre bær er røde som det norske flag og tilføjer friske farve til buffeten. Hvad med at prøve en velsmagende salat af jordbær og rabarber?
Multebær
Multekrem er altid festligt at servere, men med det varme vejr, som (forhåbentlig) melder sin ankomst sammen med den 17. maj, er det også oplagt at køle ned med en eksotisk og lækker multebær-sorbet.
Is
Børn er ekstra glade den 17. maj: Der må man spise alle de is, man overhovedet kan få ned!
Hotdogs
Efter den store morgenmad er det på tide at slutte sig til paraden og råbe ”Hurra!” dagen lang! Hvis du bliver sulten, kan du snuppe en enkel, men velsmagende hotdog som mellemmåltid. Det kunne for eksempel være på et af de mange spisesteder i Norges store, men kompakte, byer.
Rømmegrøt
Hvis hotdoggen ikke var nok til at stille sulten, kan du snuppe en portion af den traditionelle creme fraiche-grød, som kaldes rømmegrøt– det er en tradition flere steder i landet at spise rømmegrøt den 17. maj. Den søde grød smager endnu bedre sammen med speget kød som fenalår.
Skål!
Fyld dit glas med forfriskende og hjemmelavet norsk æblesaft eller cider – (saften, som er afbilledet her, har en PGI-certificering fra Telemark) og udbring en skål for Norges fødselsdag!
Tid til at feste!
HURRA, DET ER DEN 17. MAJ! 🇳🇴
Norges grundlovsdag er noget af en fest!