Smagen af Valdres

Der er mange retter i Valdres, man ikke skal snyde sig selv for, men denne skal du især prøve.

Valdres er den førende region i Norge inden for produktion af rakfisk, en delvis fermenteret ørred. Denne lokale specialitet får sin salte smag og stærke aroma grundet fermentering. Jo længere fisken fermenterer, jo mere intens bliver smagen. Den serveres typisk som hovedret med lefse, creme fraiche, rødløg og smør som tilbehør.

Rakfisk fra Valdres har en beskyttet oprindelsesbetegnelse (PGI), ligesom Parma og Serrano, hvilket betyder, at den stammer fra et defineret geografisk område og en unik tradition.

Kun en lille håndfuld gårde i Norge har en PGI-mærkning for deres rakfisk. En af dem er Noraker Gård i Aurdal i den sydlige del af området.

I dag er gården drevet af den 12. generation af Norakerfamilien, og deres fisk har ofte vundet førstepræmien i Norsk Rakfiskfestivals årlige konkurrence (som naturligvis finder sted i Valdres).

I løbet af sommeren kan grupper slutte sig til guidede ture på gården. Besøg også gårdbutikken, hvor du kan smage på rakfisk og andre lokale lækkerier.

I århundreder har sæterbrug spillet en vigtig rolle i norsk landbrug.

Før der fandtes koncentreret foder og andre innovationer, var det nødvendigt for bønderne at flytte deres husdyr, som køer, får og geder, op i fjeldene om sommeren for at græsse.

"I Valdres har dette været særligt vigtigt. Der er meget lidt land til rådighed til landbrug, så ressourcerne i udmarkerne var ekstremt vigtige," siger Kathrin H. Aslaksby.

Siden 2006 har Kathrin og hendes familie drevet den økologiske gedegård Nørrestogo og Olestølen sæterbrug i Valdres. For dem har det været vigtigt at holde traditionen i live.

"Der er ikke mange sæterbrug tilbage, sandsynligvis fordi det er upraktisk at flytte alt det nødvendige udstyr og dyrene til fjeldene. Men jeg synes, det er det værd på grund af de fantastiske græsningsmuligheder. Vores geder græsser frit dag og nat i fjeldene og kommer så hjem med den bedste mælk, du kan forestille dig," siger Kathrin.

Ifølge Kathrin producerer glade og fritgræssende dyr noget af verdens bedste mælk, hvilket også resulterer i verdens bedste ost.

"Norske oste er blandt de bedste i verden og har vundet mange priser ved World Cheese Awards. Jeg tror, en af hovedårsagerne er, at vi har sunde husdyr med fantastiske græsningsmuligheder," siger Kathrin.

Ud over at drive en gård og et sæterbrug producerer Kathrin også gedemælk på en meget innovativ måde. Hun har nemlig en mobil ostefabrik. Om sommeren tager fabrikken med hende og gederne fra deres gård til Olestølen sæter længere oppe i fjeldene.

"Osteproduktionen begyndte i mit køkken og var oprindeligt kun til vores eget forbrug, men det var for velsmagende til ikke at dele med flere mennesker," siger Kathrin.

Kathrin traf bestemt en god beslutning ved at dele sin ost med verden! Hendes Vis Ole, en fint lagret fast gedeost, modtog en bronzemedalje ved World Cheese Awards i 2024, og hendes version af chèvre, Mugnetind, sikrede sig sølvmedaljen.

Om sommeren kan du købe ost og andre lækre lokale produkter fra sæteren ved Olestølen. Om efteråret og vinteren er du velkommen til at besøge Kathrins gårdbutik på Nørrestogo gård, kaldet Skimakern & Budeia.

Stølsruta – kombiner mad og vandring

Hvis du vil kombinere besøg på sæterbrug med idylliske fjeldvandringer, bør du overveje den historiske vandrerute Stølsruta.

Ruten går langs gamle stier, som blev brugt af hyrder fra Nord-Aurdal til Vestre Slidre, og fortsætter videre til Vang i Valdres-regionen. Overnat i hyggelige hytter og traditionelle norske fjeldhytter og nyd lokale gårdprodukter undervejs.

Selve vandreturen er relativt let, men ruten strækker sig over 67 kilometer. Du bør planlægge omkring fem dage til vandringen.

Foretrækker du at udforske området på cykel? Deltag i en 4-dages cykelferie i Gol og Valdres.

Ligesom rakfisk fra Valdres har kurv fra Valdres også en PGI-betegnelse.

Disse velsmagende spegepølser er lavet af oksekød, ged, får eller vildt og en række krydderier. Lokale gårde har ofte deres egne hemmelige familieopskrifter.

Smagen udvikles, når kurven hænger i et tørt, koldt miljø i et traditionelt stabbur (et fadebur) fra midvinter til forår. Smagen påvirkes også af den karakteristiske jord, klimaet og miljøet i regionen, og det gør den helt unik.

Kurv kan spises for sig selv, som pålæg på en skive brød, i en tapas eller som snack på vandreturen. Det er også et populært tilbehør til rømmegrøt (syrnet flødesuppe).

Prøv det i gårdbutikker og andre lokale butikker i regionen.

Mange traditionelle fjeldhytter er placeret i fantastiske vandreområder og er det perfekte sted at gøre holdt, inden du udforsker naturen. En sådan hytte er Bessheim, som ligger lige ved fylkesvej 51, tæt på mange populære vandreruter i Jotunheimen.

Bessheim har budt gæster velkommen siden 1890. I dag er Kari Lund og Bjørn Ekkerbakke værter på Bessheim, og fjeldhytten har været i Karis familie i generationer.

"Min tipoldemor var den første til at tage imod turister på Bessheim," siger Kari.

Ægte norsk mad

Kari og Bjørn tilbyder både overnatning og måltider til besøgende. Det er også muligt bare at kigge forbi for en snack, men det anbefales at blive til middag! På menuen finder du traditionel norsk mad lavet af de bedste råvarer, området har at byde på – og alt er hjemmelavet.

"Vores kulinariske filosofi er baseret på at servere vores gæster ægte norsk mad. Det, vi serverer på tallerkenen, er det, du ser omkring os: Fjeldørred, rensdyr, elg, hjort og lam," siger Bjørn, der også er kok på Bessheim.

Rensdyrkød fra området er en særlig ingrediens, der ofte indgår i kokkens kreationer.

Når du rejser i Jotunheimen, er der gode chancer for at se rensdyr, som tilhører en af de lokale tamrensdyrforeninger. Disse foreninger er de eneste tamrensdyrbrug i Norge, der ikke ejes af samerne.

Rensdyrene kan finde føde på de høje fjeldplateauer, hvor der ikke er andre græsningsmuligheder, hvilket giver kødet en unik smag.

"Rensdyr smager af fjeldene. Det har en utrolige vild smag og er meget mør," siger Bjørn og tilføjer, at de får alt deres kød fra foreningen Vågå Tamrein, som har været aktiv i Jotunheimen siden 1942.

Husk at holde sikker afstand til rensdyr, hvis du møder dem under vandringer i fjeldene!

Kun ti minutters kørsel sydvest for Bessheim ligger en anden populær fjelddestination: Gjendesheim. Denne DNT (Den Norske Turistforening) hytte ligger lige ved det turkisblå vand i Gjendesvatnet-søen.

Fra Gjendesheim kan du vandre på en af de mest populære ruter over Besseggen-fjeldryggen. Tag Gjende-båden fra Gjendesheim til startpunktet for vandreturen i Memurubu, og gå over ryggen tilbage til Gjendesheim.

Maden fortæller en historie

"Gederne holder vegetationen nede, hvilket giver det lokale planteliv mere sollys og næring," forklarer Marius.

For Marius er det ikke kun vigtigt at servere fantastiske måltider for sine gæster. Det er lige så vigtigt at oplyse dem om, hvor maden kommer fra.

"For nogle kan det måske lyde morbidt, når jeg fortæller dem, at spegepølsen, vi serverer til morgenmad, er lavet af de geder, de lige har set. Men de fleste sætter pris på at vide, at dyrene har haft et godt liv og på at lære mere om deres rolle i at lade naturen omkring os trives," siger han.

Information om de lokale produkter, der bruges på Gjendesheim, er udstillet inde i bjerghytten – et initiativ, som Marius tog. Under måltiderne vil du også lære mere om den mad, du får serveret.

Et godt samarbejde med lokale gårde

På Gjendesheim har de endda deres eget 'madmanifest', som inkluderer regler som aldrig at bruge opdrættet laks, altid at vælge økologiske fødevarer, hvis det er muligt, og altid bruge lokale produkter.

"Der er meget fokus på at spise mindre kød, men jeg synes, det er lige så vigtigt at opfordre folk til at spise alt på tallerkenen for at undgå madspild og forklare, hvorfor lokale produkter er vigtige," siger Marius.

Frilandsgrise fra Sveen Gard, lam, der har græsset i fjeldene, fra Snerle Gard, og kartofler høstet på Sve Gard i Vågå er bare nogle af de lokale råvarer, der bruges i køkkenet på Gjendesheim – det er godt for både dig og for de lokale landmænd.