Fisken, der byggede Lofoten

I den nordligste del af fylket Nordland strækker Lofoten-øerne sig ud i Norskehavet som en række tænder. Lige siden vikingetiden har øerne spillet en vigtig rolle for fiskeri efter den norske arktiske torsk eller 'skrei', som kommer for at gyde i vintermånederne.

Livet i Lofoten

Fiskeindustrien har sat et tydeligt aftryk på Lofotens historie og er fortsat vigtig for de mennesker, der bor herude. Tag turen ud til en af områdets mange fiskelandsbyer, for eksempel Reine, Nusfjord, Å eller Henningsvær, og oplev det med egne øjne.

I dag forbinder mange rejsende et ophold på Lofoten-øerne med overnatning i en fiskerhytte (rorbu) med ferieidyl og lange, lyse sommernætter. Hytterne er oprindeligt bygget til at huse de fiskere, der deltog i 'lofotfiske'-sæsonen fra februar til april måned.

Nusfjord er en af de ældste og bedst bevarede fiskerlandsbyer på Lofoten-øerne. Alene denne landsby har mellem 80.000 og 90.000 besøgende om året.

Renate Johansen er født og opvokset i Nusfjord. Da hun fik jobbet som driftschef, flyttede hun tilbage med partneren Eirin Johansen, der nu arbejder som husholdningslærer og vicevært, og datteren.

Renate har god ledererfaring, men når man driver en fiskelandsby, må man hjælpe til, hvor der er brug for det. Når 'alarmen' går, skal dem, der har mulighed for det, give en hånd med.

"Det er mere en livsstil end et arbejde. Der kommer altid gæster. Vi holder ikke fyraften klokken fire," siger Renate.

Velbevaret

Hvis du gerne vil opleve det autentiske Lofoten og komme tæt på livet i en fiskerby, er blandt andet Nusfjord et godt valg. Nogle af hytterne er et par hundrede år gamle, og du kan være helt sikker på, at de har været beboet af fiskere, fortæller Renate Johansen.

"Vi vil gerne værne om den autentiske kultur," siger hun.

Fiskelandsbyen har i dag 28 faste indbyggere, men i højsæsonen var der 500 både og 1.500 mand under den årlige 'Lofotfiske'-sæson. Der er ikke meget, der har ændret sig siden dengang.

Købmandsbutikken fra 1907 er nøjagtigt den samme, som da den åbnede dørene for første gang for over hundrede år siden. Renates far er født og opvokset i en 'rorbu' (en traditionel fiskerhytte), og ud over vejen til Nusfjord, som først blev bygget i 1960'erne, er alt stort set som dengang han var barn.

Duften af penge

Lokale fisk betyder ikke nødvendigvis friske fisk. Der er sæson for norske arktiske torsk om vinteren.

"Det er en misforståelse, at du spiser frisk fisk hele året rundt. Norske arktiske torsk vandrer til Barentshavet om sommeren," fortæller Renate Johansen.

Hvis du besøger Lofoten om sommeren, vil du hurtigt lægge mærke til den kraftige lugt af tørfisk.

"I Lofoten plejer vi at sige, at det ikke lugter så slemt, men at det derimod er 'duften af penge'," siger hun grinende.

Fiskefeber

Første gang kaptajn Jan Martin Johansen gjorde tjeneste på en båd, var han endnu ikke startet i skole. Sammen med sin kollega Svein Kristiansen tager Jan Martin nu fisketurister med ud for at prøve at få en fisk på krogen på den over 60 år gamle kutter kaldet 'Elltor'.

Tidligere arbejdede de begge som professionelle fiskere, men det har de nu skiftet ud med fisketurister, som de tager med ud på havet. Kaptajnen fortæller, at turen varer tre timer og egner sig til både unge og gamle.

"Jeg startede som skipper i 2008. Det er det perfekte job til en pensioneret fisker," siger han med et smil om læberne.

Et hårdt liv

"Min første sæson som fisker var i 1976. Dengang fiskede jeg sammen med min far. Jeg overtog min egen båd i 1999," siger Jan Martin Johansen, som er kaptajn for fiskekutteren 'Elltor'.

Det var hårdere at være fisker i gamle dage. Mange havde knap til dagen og vejen, og havet har taget mange liv. Men livet som fisker har gennemgået lidt af en revolution, siger Jan Martin.

Hans far stod ved roret hele dagen lang, men i dag foregår alt med maskiner, og du bruger en skærm til at finde de oplysninger, du skal bruge.

"Det er slut med hårdt arbejde," siger han.

Hans kollega, Svein Kristiansen, nikker samtykkende. Han startede som fisker i 1959, men var tvunget til at stoppe i 1982, da han skadede sin hånd. Siden da har han arbejdet som vicevært i Nusfjord.

Et hav af erfaring

Svein Kristiansen har fisket efter stort set alt, der lever under havets overflade. Som fisker og landmand havde han et lille landsted, men tilbragte det meste af tiden på havet:

"Vi fulgte fiskene for at tjene nok penge til at kunne leve af det," siger han.

Økonomien havde det godt, når Lofotfiske-sæsonen var slut.

"Så fortsatte vi til Finnmark i maj, juni og juli for at fiske kuller og vendte tilbage i oktober for at fiske med langline i de lokale fangstområder."

Han har også fisket efter rejer og arbejdet som hvalfanger i syv eller otte sæsoner.

"Det var hårdt arbejde og slet ikke forbundet med samme komfort som i dag. Vi havde hverken bad eller toilet om bord," fortæller han.

Samtidig nyder man meget frihed som fisker. Du er din egen herre.

"Jeg husker en tur i starten af 1960'erne. Vi tilbragte 14 dage til søs og kom hjem med en fangst på 30 ton brosme og 150 helleflynder i størrelsesordenen 30 til 200 kilo. Det var ikke et liv for computergenerationen," griner Svein.

Historien bag Lofoten-øerne

"De røde huse stammer helt tilbage fra ca. 1850, men selve stuehuset er 200 år gammelt – fra cirka 1815-16. Det er et af de ældste huse på Lofoten-øerne," fortæller Lena Karlstrøm, som er museumsunderviser og kurator i middelalderhistorie.

Hvis du besøger Lofotmuseet i Storvågan ved Kabelvåg, får du mulighed for at udforske en af Lofotens bedst bevarede gårde, som engang har tilhørt ejeren af en fiskeristation.

Det var ejeren af fiskeristationen, der ejede jorden i fiskelandsbyen, og som udlejede hytterne til fiskere, forklarer Lena.

Det er også et historisk område. Der, hvor Lofotmuseet er placeret i dag, lå middelalderbyen Vågar – Nord-Norges første by, som kan spores helt tilbage til 1100-tallet. Det var herfra, tørfiskene påbegyndte den lange rejse til det europæiske marked, og Vågar menes i lang tid at have været den vigtigste handelsplads i Norge.

Gamle fiskerhytter

På Lofoten Museum kan du få indblik i Lofoten-fiskernes liv og se, hvordan hytterne var indrettet til deres oprindelige formål.

Fiskerne ankom i åbne både, og tusindvis af mænd var afhængige af at kunne leje et sted, hvor de kunne overnatte og opholde sig i de iskolde vinternætter. Det var meget almindeligt, at op til tolv mænd delte en fiskerhytte udstyret med fire køjesenge.

På museet kan du også kigge ind i Lofotens ældste fiskerhytte, Skrovabua, som stammer helt tilbage fra 1797. Her er sengene så korte, at det var umuligt at ligge fuldt udstrakt. Ikke desto mindre var man ofte to mand om en seng.

"Det var normalt at sove i siddende position," fortæller museumsunderviser Lena Karlstrøm smilende.

Havørnsafari i Henningsvær

Rolf Malnes fra Henningsvær kigger søgende i retning af fjeldene. I hænderne holder han en fisk, som han vifter med. Pludselig bevæger en mørk skygge sig langs fjeldsiden, og kort tid efter ser vi silhuetten af Nordeuropas største rovfugl på himlen over os.

Rolf genkender hver eneste havørn, der holder til ved fjordene i området omkring fiskelandsbyen Henningsvær. Siden 1995 har han drevet Lofoten Opplevelser, én af mange virksomheder, der organiserer naturoplevelser med RIB-både oppe i området.

Hvert år tager han tusindvis af mennesker med herud i deres både, og én af hovedattraktionerne er at komme tæt på en af de mange havørne, der holder til i området.

"Vi har fokus på kultur, historie og dyreliv. Guiden er en vigtig del af oplevelsen, og vi håber, at de besøgende også lærer noget om, hvor ekstremt hårdt det har været for folk at bo her," siger Rolf.

Ny industri

En havørn dykker med høj hastighed, før den med sine knivskarpe kløer og millimeterpræcision snupper fisken, som Rolf Malnes har kastet ud i vandet tæt på båden. Havørnebestanden er steget, men der er ikke længere så mange fiskere, som der var tidligere:

"I 1947 var der cirka 10.000 ikke-lokale fiskere i Henningsvær under vinterens torskesæson. Der var 69 anlægspladser. I dag er der kun fem tilbage. Ikke desto mindre er Henningsvær i dag en landsby i vækst," fortæller Rolf Malnes.

Flere og flere gallerier og restauranter åbner i fiskelandsbyen, og et stigende antal turister vil gerne opleve områdets bjergtagende natur.

"Det er vigtigt at bevare en atmosfære af fiskelandsby, og vi håber, at vi kan leve af kombination af fiskeri og turisme i mange år fremover," siger Rolf.