Restauranter og caféer for vegetarer
Som mange andre steder i verden er plantebaseret mad mere og mere populært i Norge, og der er som regel vegetariske og veganske retter på de fleste menukort.
”Det er ikke noget problem at spise vegetarisk eller vegansk i Norge. Specielt i de større byer - Oslo, Trondheim, Stavanger, Kristiansand - er der mange spisesteder og caféer at vælge mellem,” forklarer Hanne-Lene. De mindre byer kommer også godt med efterhånden, tilføjer hun.
I Oslo anbefaler Hanne-Lene at besøge restauranten ASIA Aker Brygge, der ligger på Aker Brygge lige ud til Oslofjorden.
”De har en stor menu, så det kan være svært at vælge. De klimamærker deres retter, hvilket jeg synes er fantastisk,” siger Hanne-Lene.
Kogebogsforfatteren anbefaler også SALT, en udendørs kulturarena med udsigt til Operahuset, samt den plantebaserede café Oslo RAW, restauranterne Cultivate Food og Happy Foods, og bageriet Håndbakt.
Vil du spise vegetarisk i Stavanger? Hanne-Lene ved, hvor du skal gå hen.
”Spis på Bellies! Her kan du mæske dig i 100 procent plantebaserede og innovative retter,” siger hun.
Her er flere vegetarvenlige steder, anbefalet af Hanne-Lene: