Norway Now
Choose Language
Norway Now
This social element is not currently supported on the China site. This warning will not show on the front end.
Search
Family visiting Lindesnes Lighthouse Family visiting Lindesnes Lighthouse
Credits
Lindesnes Fyr.
Photo: Peder Austrud©Visit Sørlandet
Campaign
Partner

Norges skjulte perler

Tag til det sydlige Norge og få den norske kultur ind under huden. Her kan du vandre, stå på ski, fiske, tage på museum og gå i byen. Syd-Norge – eller „Sørlandet” som de lokale siger – er også kendt for sin fantastiske kyst, hvor der er rige muligheder for at sejle og bade.

Sørlandet – den norske riviera

Den sydligste del af Norge har i årtier været nordmændenes foretrukne feriemål, men er stadig stort set uopdaget af udenlandske turister. I sommermånederne vrimler de maleriske byer og landsbyer med feriegæster. De hvidmalede træhuse ligger ved kysten, og mange af dem udlejes.

Setesdal – helt tæt på Norge

Hvis du bevæger dig væk fra kysten og længere ind i landet, kommer du til Setesdal, der strækker sig 147 kilometer fra Evje i syd til Hovden i nord. I Setesdal finder du mange arbejdende sølvsmede og rige musikalske traditioner. Om vinteren foretrækker nordmændene fjeldene i Hovden, Sirdal og Åseral.

Gå ikke glip af

Tag på vandre- eller cykeltur langs kysten. Stå på ski, bestig fjelde, tag på fisketur, eller prøv rafting. Oplev festivaler og andet kulturelt.

Vandring
For dem, der kan lide at vandre, er der gode muligheder i det sydlige Norge. Stierne langs kysten er smukke og lette at vandre på, og i fjeldområderne i Sirdal og Hovden er der masser af afmærkede vandrestier.

Cykling
Nordsøruten (national cykelrute 1) følger kystlinjen. Den nationale cykelrute 3 fører dig fra kysten til de høje fjelde mellem Kristiansand og Hovden i Setesdal.

Fiskeri
At fiske er en livsstil for mange mennesker, og på sydkysten kan man både tage på dybhavsfiskeri og fiske i elve og søer. Lystfisketurister bor typisk på et feriecenter langs kysten eller i rolige hytter inde i landet.

Skiløb
Skisæsonen starter i december og slutter i april. Man kan vælge mellem alpint skiløb, langrend og snowboarding. Mange skiturister er vilde med de oplyste løjper langs kysten.

Rafting
Rafting i Syd-Norges elve er en sikker og sjov vandsport for hele familien. TrollAktiv i Evje og Adventure Norway i Marnadal tilbyder både familierafting og mere udfordrende rafting.

Fjeldklatring
Alle klatrere i verden er bekendte med klatreområdet ved Valle i Setesdal. Prøv en af Nordeuropas længste Via Ferrata-ruter, eller besøg en af de mange klatreparker.

Lad batterierne op til nye oplevelser

Overnat i et fyrtårn ved havet eller i en hytte på fjeldet. Eller vælg et hotel i byen, så du er der, hvor tingene sker.

Få smag på Sørlandet

Smag den lokale mad, frugt, fisk, bær og grønsager. Mange restauranter i det sydlige Norge er stolte af madtraditionerne og vil elske at fortælle dig om dem.

Find dine favoritter

Find overnatning, attraktioner og aktiviteter i Sørlandet.

×