Skip to main content

RISØR

Levende kystkultur

Map of Norway with a red dot on Risør.

© Mapbox © OpenStreetMap Improve this map

Udforsk den afslappede atmosfære i Risør. Byen, der er kendt for sine charmerende, hvidmalede træhuse og sit livlige kreative miljø, ligger lidt over en time fra Kristiansand i Sørlandet.

Risør er en kompakt by, der er nem at udforske til fods. Gå gennem smalle, blomsterprydede gader, og kig efter noget særligt at tage med hjem i byens små specialbutikker.

Kom tæt på havets væsner og udforsk over 500 arter i Risør Akvarium.

Udforsk mere af den charmerende kyst i nærliggende landsbyer som Lyngør eller i de maritime nationalparker Jomfruland i Kragerø og Raet, der strækker sig gennem Arendal, Grimstad og Tvedestrand.

Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:

Hør bølgerne slå mod klipperne og lad solen male fregnerne frem på dit ansigt.

Fra Risørflekken er der panoramaudsigt over byen, og du kan tage med på en historisk rundvisning med en vægter.

Risør er kendt for spændende kunst og kultur. Risør Kunstpark har to gallerier og et atelier, hvor du kan se kunstnerne arbejde.

På et tidspunkt må du tilbage til havneområdet, for de hvide træhuse er ikke det eneste, Risør er kendt for. De lokale er nemlig også ret gode til at bygge både.

Det fejrer de med den specielle Risør Trebåtfestival.

Gamle og nye fartøjer på udstilling ved siden af hinanden, friskfangede fisk og skaldyr, og en regatta på havet - her opfyldes alle maritime drømme.

Stangholmen er også et godt udgangspunkt for kajakture rundt i skærgården.

Det skulle ikke være noget problem at finde sit eget, private badested.

Dette er helt sikkert en anderledes måde at køle sig af!

Kunne du også tænke dig at hoppe i disse jættegryder i Sild?

Risør Kammermusikfestival (sidste uge af juni) afholdes en lang række koncerter med nogle af verdens bedste musikere forskellige steder i byen, nogle af dem endda i folks private hjem.

Den bedste måde at se skærgården er naturligvis med båd, men du behøver ikke at have din egen.

Sejl med denne gamle fætter! En familievenlig strand ved navn Lille Danmark ligger blot en kort sejltur fra Risør. Tag turen om bord M/F Øisang, den ældste træbilfærge i Norge, der stadig er i brug.

De bedste ting at lave

Gå ikke glip af disse højdepunkter.

Se flere attraktioner

Skib ohøj!

Du vil utvivlsomt høre dette udbrud mange gange på en spadseretur på havnen i Risør.

Du kan bo i din egen båd i lystbådehavnen, eller du kan leje et hyggeligt sommerhus med udsigt over skærgården. Bare husk at bestille i god tid.

Det Lille Hotel, et historisk og prisvindende sted at overnatte, kan du få genopladet batterierne.

Hotellet er medlem af ”De Historiske”, der består af en række af Norges mest charmerende og historiske hoteller og spisesteder.

Eller hvorfor ikke prøve noget helt anderledes - sov i en trætophytte i Gjerstad! Det er lige noget for familiens små kravlenisser.

Steder at bo

Fra komfortable hoteller til hyggelige hytter. Find det perfekte sted til dig.

Tag også færgen Agnes ud til den lille ø Stangholmen, hvor musikfestivalen FyrJam finder sted.

Derude kan du prøve Stangholmen bouillabaisse, specialiteten på øens gourmetrestaurant.

…så er det vist ingen hemmelighed, at skaldyr herfra er superfriske.

På den populære udendørsrestaurant Risør fiskemottak har de ikke noget menukort - her serveres blot dagens fangst. Her er også en lille butik, hvor du kan købe en lille snack eller en takeaway søndagsbrunch.  Det er da svært at sige nej til, er det ikke?

Nogle af Norges smukkeste beliggende restauranter har til huse i Strandgata, lige ved havet.

Mad og drikke

Fra lokale lækkerier til gastronomi i højeste klasse.

Drømmer du om en charmerende landsbyjul, kan du blive i Risør helt til december.

Julelysene blinker i de smalle, pyntede gader, og der er juleaktiviteter for hele familien.

Find mere inspiration på Risørs officielle hjemmeside. 

Sådan kommer du hertil og rundt omkring

Planlæg din rejse til Risør med Norges officielle rejseplanlægger Entur.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider