Hopp til hovedinnhold
Girl sightseeing in Grimstad, Southern Norway

GRIMSTAD

Digternes by

De brostensbelagte gader, hvide træhuse og smalle stræder gør Grimstad til en hyggelig by på kysten i det sydlige Norge.

Den lille by Grimstad ligger mellem Arendal og Kristiansand i Sørlandet. Gæsterne her falder ofte pladask for charmen fra byens traditionelle hvidmalede træhuse, de smalle gader og smukke stræder.

Nyd en gå- eller cykeltur langs kysten, udforsk skærgården, der består af en række smukke øer og holme, eller begiv dig ind i Raet nasjonalpark, som strækker sig over i alt 607 kvadratkilometer kystnatur og hav.

Norges mest berømte dramatiker, Henrik Ibsen, tilbragte forskellige dele af sit liv her. Ibsenmuseet i Grimstad er Norges ældste af sin slags.

I gågaderne finder du flere små, selvstændige butikker og et bredt udvalg af caféer og restauranter.

Girl drinking tea inside the Ibsen Café in Grimstad, Southern Norway
Hands holding up a white bust of Henrik Ibsen. Grimstad, Southern Norway.
A woman walking past the Ibsen museum in Grimstad in Southern Norway.

De gamle huse fortæller spændende historier om dem, der plejede at bo der…

…som for eksempel de berømte norske forfattere Henrik Ibsen og Knut Hamsun.

Da Ibsen var 15 år gammel, flyttede han til Grimstad for at blive apotekerlærling, og da han rejste fra byen igen efter en årrække, havde han allerede skrevet sit første skuespil.

Fordyb dig i Ibsens unge år i Grimstad på Ibsen-museet, det ældste af slagsen i Norge.

Museet omfatter apoteket, hvor han arbejdede, og vagtstuen, hvor han skrev sit første skuespil.

De bedste ting at lave

Gå ikke glip af disse højdepunkter.

A man scanning a QR-code at a wall in Grimstad, Southern Norway.
Two persons standing on a bridge with bicycles in Grimstad, Southern Norway.
Flowers and garden in Grimstad, Southern Norway.

Måske kunne du tænke dig at gå i Ibsens fodspor?

Du kan komme med på en guidet tur gennem byen, eller udforske på egen hånd. Bare scan QR-koderne, der hænger rundt om i byen, og lær mere om digterne på din mobiltelefon.

Det er også oplagt at udforske Grimstad på cyklen.

Faktisk kommer to af Norges bedste cykelryttere nogensinde, Thor Hushovd og Dag Otto Lauritzen, også fra Grimstad.

Så hvis du vil have en rigtig udfordring, kan du prøve en af ’Thor & Dag Otto's sykkelløjper’.

Der er naturligvis også sceniske og flade ruter, hvis du mere er til blomstrede cykelkurve end gedebukkestyr, både langs kysten og længere inde i landet.

Du kan leje en cykel hos turistinformationen.

Steder at bo

Fra komfortable hoteller til hyggelige hytter. Find det perfekte sted til dig.

Summer in the Dømmesmoen park in Grimstad, Southern Norway
Raet national park outside of Grimstad, Southern Norway.
Two women with shopping bags outside the shop Lysthuset in Grimstad, Southern Norway
A woman looking at buns and breads at Herlighed café in Grimstad, Southern Norway.

Det er også let at se Grimstad til fods. Gå en stille tur langs havnen, se de smukke blomster i Dømmesmoen (på billedet) …

…og tag på opdagelse i Raet Maritime Nationalpark, et af Sørlandets mest populære rekreative områder.

I centrum kan du besøge de mange hyggelige butikker, caféer og spisesteder.

Tjek for eksempel Smag & Behag, Herlighed og Apotekergaarden for dejlige madoplevelser og god atmosfære.

Mad og drikke

Fra lokale lækkerier til gastronomi i højeste klasse.

People sitting on the grass by the sea during Skral Festival in Grimstad in Southern Norway
A young boy touring with Badebåden boat outside of Grimstad, Southern Norway.
The schooner Solrik sailing outside of Grimstad in Southern Norway.
A woman sitting on the tip of a small rental boat on a sunny summer day in Grimstad, Southern Norway
A family of four relaxing on an islet in Dynamittbukta in Grimstad, Southern Norway.

Festivalgængere strømmer også til Grimstad om sommeren, hvor byen er værter for adskillige festivaler.

Blandt højdepunkterne er Kortfilmfestivalen i juni og Southern Norway's literature festival (Ibsen og Hamsun) i august.

Om sommeren kan du komme med den gamle fiskerkutter Østerøy (på billedet) ud til nogle af de bedste steder at bade i nærheden af Grimstad…

…eller tage på sejltur på havet om bord skonnerten Solrik.

Du kan også leje en mindre båd på turistkontoret og udforske skærgården på egen hånd.

Og husk - skærgården er smuk hele året rundt! Besøg området uden for sommersæsonen og få en helt anden oplevelse.

Velkommen til Grimstad!

Find mere information på Grimstads officielle hjemmeside.

Sådan kommer du hertil og rundt omkring

Planlæg din rejse til Grimstad med Norges officielle rejseplanlægger Entur.

Opdag mere

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.