Ældgamle lyde, håndværkstraditioner og rendrift videreføres side om side med ny teknologi og moderne livsstile. Her er otte ting du sikkert ikke vidste om samerne, Norges oprindelige befolkning.
Oplev samekulturen
Du kan se samernes kultur komme til live i hele den nordligste halvdel af Norge, fra Finnmark til Trøndelag. Kør med hundeslæde, overnat i en lavvu (traditionel samisk telt), og smag på de samiske madspecialiteter, for eksempel 'bidos' (rensdyrstuvning) og 'lefse' (kartoffelknækbrød).
Du kan spendere hele dagen med en hyrdefamilie og komme helt tæt på rensdyrflokken. I april og maj kan du opleve rensdyrenes migration.
Hele året igennem løber samiske festivaler af stablen, med koncerter, udstillinger, rensdyrvæddeløb og lassokast på programmet.
De Samiske Samlinger i Karasjok, Samisk Museum i Varanger og Norsk Folkemuseum i Oslo er blot nogle få af de museer, der på fængslende vis skildrer den samiske kultur og deres historie.
1. Norge er det land i verden, hvor der bor flest samer
Der findes kun cirka 80.000 samer i Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvoraf cirka halvdelen bor i Norge. De fleste bosættelser findes i Nord-Norge, hovedsageligt i Finnmark, der er landets største fylke. Der er dog samiske samfund så langt mod syd som Trøndelag.
Traditionelt bor samerne i områder kaldet Sápmi, men mange er nu flyttet til byer i Nord-Norge eller til hovedstaden Oslo. Samerne holder de gamle traditioner i live ved at give dem videre til de næste generationer, men samtidig lever de også med moderne bekvemmeligheder.
2. Deltag på en samisk festival
Hvis du vil lære mere om samernes kultur, er et besøg på en samisk festival et glimrende (og sjovt) sted at starte. Hvert år i juli tiltrækker Riddu Riđđu festivalen ved Kåfjorden kunstnere og besøgende fra hele verden. Med koncerter under midnatssolen, et væld af aktiviteter og enestående madoplevelser er Riddu Riđđu helt sikkert en festival ud over det sædvanlige.
Samisk Uge i Tromsø fejrer samerne i forbindelse med deres nationaldag, den 6. februar. Prøv at hyrde rener, lær at joike, eller hør en koncert - og smag på den traditionelle madret bidos. Du kan også overvære det nationale mesterskab i lasso, der finder sted på torvet.
Samisk Påskefestival i Kautokeino er blevet et mødested for familier og folk i alle aldre. Programmet er spækket med koncerter og udstillinger, samt sjove aktiviteter såsom snescootercross og rensdyrvæddeløb.
Andre interessante festivaler er Samisk Musikuge i Alta, Tana Vinterfestival og Festival Skábma i Lebesby.
3. Det samiske folketing er formet som en lavvu
Sametinget åbnede i 1989 som en naturlig konsekvens af Alta-konflikten - adskillige protester i 1970’erne og 80’erne mod opførelsen af et vandkraftværk ved Altaelven i det nordlige Norge. Siden da har de norske samer kunnet vælge repræsentanter til tinget, der udelukkende fokuserer på sager, der vedrører samerne.
Den iøjnefaldende bygning ligger i ’den samiske hovedstad’ Karasjok i Finnmark. Bygningen er symbolsk udformet som en lavvu - et samisk telt. Besøgende kan deltage i guidede rundvisninger på samisk, norsk eller engelsk (mandag-fredag).
4. Samerne i Norge taler fem forskellige sprog
På verdensplan er der ni forskellige samiske sprog, hvoraf de fem benyttes i Norge. De tre mest almindelige er nordsamisk, lulesamisk og sydsamisk. Pitesamisk og østsamisk er lige nu på fremmarch, efter at have været regnet for uddøde i Norge. De ni sprog er meget forskellige fra hinanden, og ligner heller ikke norsk eller andre af de skandinaviske sprog.
I store dele af 1900-tallet var det forbudt for samerne at tale deres eget sprog. En streng assimileringspolitik tvang samerne til at udelukkende at tale norsk. Som resultat heraf er det faktisk under halvdelen af de norske samer, der taler et af de samiske sprog den dag i dag. Det samiske folk modtog en officiel undskyldning af den norske regering i 1999.
5. Joik har fået en renæssance
Joik - den samiske folkemusik - er en af Europas ældste sangtraditioner. En joik har særlige vokallyde og tilegnes ofte en person, et dyr eller et sted. At joike er en naturlig del af den samiske hverdag.
At denne tradition har overlevet i de samiske samfund, til trods for regeringens undertrykkelse af samekulturen, er en bemærkelsesværdig præstation i sig selv. I lang tid blev det anset som syndigt at joike, og i 1950’erne var det forbudt at joike i skolerne i de samiske områder. Det er der heldigvis blevet rettet op på, og faktisk har joik oplevet en opblomstring de seneste par år. Mange unge kunstnere bruger joik som et aktivt element i deres moderne musikfortolkninger, ofte i selskab med andre musikgenrer som jazz, metal og rock.
I maj 2019 repræsenterede den norsk-samiske gruppe KEiiNO Norge til det europæiske melodi grand prix i Tel Aviv. KEiiNO kombinerer pop, electronica og dance med joik, og sangen ’Spirit in the sky’ blander engelsk og samisk ind i en fængende melodi. KEiiNO fik en flot sjetteplads i finalen, men vandt faktisk den offentlige votering, der tæller 50 procent i det endelig resultat, ret klart.
Andre norske kunstnere, som er kendte for deres musikalske fortolkninger af joik, er Mari Boine, Ann-Mari Andersen, Frode Fjellheim, Ella Marie Hætta Isaksen og Marja Mortensson.
6. ’Frost’s åbningssang er inspireret af samerne
Produktionsholdet bag Disney-filmen Frost, herunder komponisten Christophe Beck, ønskede at bruge nordisk musik i filmen. På en tur til Norge i 2012 faldt de over Frode Fjellheim, en musiker med samiske rødder. Senere accepterede Fjellheim at skrive musik til filmen sammen med Beck, og resultatet blev ’Vuelie’, filmens åbningssang. ’Vuelie’ er en version af ’Eatnemen Vuelie’ (det betyder ’Jordens Sang’), oprindeligt skrevet af Fjellheim i 1996. Musikstykket har elementer af joik, en musikform Fjellheim lærte i sin barndom. Fjellheim er senere blevet fremhævet som ham, der introducerede Hollywood for joik.
7. Der lever over 200.000 rensdyr i Norge
Rensdyr har altid været en vigtig del af den samiske kultur. Så godt som hele dyret bruges efter slagtning: kødet spises eller sælges, pelsen og skindet bruges til tøj og sko, og geviret bruges til nyttige redskaber eller smuk kunst.
Rendrift praktiseres hovedsageligt i Nord-Norge, Trøndelag, Møre og Romsdal i Fjord Norge og Hedmark i Østlandet. I dag er omkring 3.000 mennesker involveret i samisk rendrift, heraf 2.200 alene i Finnmark. Hyrderne tjener til føden ved at sælge produkter relateret til rensdyrene. Kødet sælges over hele Norge og i udlandet, og skindene forvandles til vanter, sko og andre læderprodukter.
Ikke overraskende er der tit rensdyr på tallerkenerne hos samerne. Intet besøg i Finnmark er komplet uden at have smagt rensdyrkød, en regional specialitet. Rensdyr kan serveres på mange måder, men den mest udbredte ret er nok bidos, en stuvning lavet af gulerødder, kartofler og slow-cooked rensdyrkød.
8. Duodji er samisk for kunsthåndværk
Samekulturen kommer til udtryk på mange måder, og ’duodji’ - samisk kunsthåndværk - er én af dem. De samiske redskaber, beklædning og tilbehør er funktionelle og brugbare, og ofte kunstnerisk udformede. Traditionel duodji har ændret sig lidt i løbet af årene, men mange af traditionerne holdes i live, herunder perlebroderi, snørebåndsfletning, træskæring og knivmageri. I dag er meget af det traditionelle duodji at regne som værdifulde kunstværker.
Den traditionelle ’kofte’ klædedragt er en anden vigtig del af den samiske kulturarv. I dag bruges dragten mest til særlige anledninger, for eksempel bryllupper, begravelser, konfirmationer og andre festdage. Farver, mønstre og pynt indikerer, hvor dragtens bærer kommer fra. De traditionelle samiske farver er rød, grøn, blå og gul.
Besøg Samisk Senter for Samtidskunst i Karasjok for at lære mere om det samiske kunstmiljø. Dette museum har både udstillinger af traditionel duodji og den mere moderne samisk kunst.
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.