Oplev arkitektur, kunst og norsk kulturarv, mens du kører gennem vidstrakte landskaber og forbi tårnhøje, snedækkede fjelde i Rondane.


Den nationale
turistvej Rondane
En mindeværdig rejse gennem mægtige fjelde
Den nationale turistvej Rondane, en af de 18 nationale turistveje, tager dig dybt ind i Rondane Nationalpark.
Hvis du kører mellem Oslo og Trondheim, er det her ruten for dig!
Det er den perfekte omvej at tage undervejs, uanset om du rejser ad E6 gennem Gudbrandsdalen eller ad Rv 3 gennem Østerdalen, og den har masser af vidunderlige ting at se og gøre.
En naturskøn køretur gennem Rondane
Oplev skønheden i Norges første officielle nationalpark og de omkringliggende seværdigheder på denne unikke køretur. Den 75 kilometer lange nationale turistvej Rondane løber mellem Folldal og Venabygdsfjellet, inklusive en afstikker fra Enden til Sollia Kirke.
Ruten ligger mellem Trondheim og Oslo, så du kan starte i en af byerne og køre i cirka tre til fire timer for at nå dit startpunkt. Faktisk er det cirka 14 kilometer kortere at tage den naturskønne vej Rondane end at følge motorvejen E6, hvis du rejser mellem Oslo og Trondheim. Dog bør du afsætte ekstra tid (mindst 30 minutter uden stop), da vejen er smal og snoet.
Det er også muligt at flyve til Oslo eller Trondheim og leje bil fra lufthavnen. Alternativt kan du køre fra Ålesund i omkring fire timer til Folldal.
Du kan bestille flybilletter hos Norwegian, Widerøe eller SAS.













Hvis du starter i Oslo, skal du køre i fire timer op til Ringebu ad E6. Her forlader du motorvejen og begynder dit fjeldeventyr!
Men sørg for at stoppe i Ringebu først: Her finder du Norges andenstørste stavkirke!
Det er også et godt sted at stoppe op og få et måltid mad – du kan eventuelt købe den bedste lokale mad, dalen har at tilbyde.
Besøg Annis Spisested for at tage for dig af traditionelle norske retter og lækre hjemmelavede pølser. Du kan også købe et udvalg af kød og lokale produkter i den fremragende madbutik og tage med dig på rejsen!
Når du når Venabygdsfjellet, efter en cirka 30 minutters køretur opad fra Ringebu, er det tid til at begynde dit eventyr på den nationale turistvej Rondane.
Du bliver mødt af spektakulære fjeldlandskaber fra første øjeblik. Der er også masser af sjove aktiviteter tilgængelige uanset årstid, inklusive fiskeri, skiløb, sneskovandring, kajaksejlads, hundeslædekørsel, cykling og vandring.
Det er et godt område at tilbringe en nat eller to, da der er mange gode fjeldhytter og lejede hytter i området. Du kan endda ride langs de smukke fjeldstier!
Venabu Fjellhotell og Spidsbergseter Resort tilbyder en række muligheder fra en-times ridetimer til uge-lange rideferier.
Kør cirka 20 kilometer ned ad vejen mod Enden – der betyder det samme som på dansk. Herfra kan du dreje til højre for en 11 kilometer lang afstikker til den historiske Sollia Kirke. Den træbyggede kirke blev indviet i 1738 og er en af de bedst bevarede barokke kirker i Norge.
Prøv nogle lokale oste, syltetøj og bagværk hos den nærliggende osteproducent Sollia Ysteri. I sommermånederne kan du besøge gårdcaféen og handle traditionel norsk mad på Sollia Prestegård.
Kør tilbage til hovedvejen og kør nordpå i cirka 10 minutter til det næste spændende stop, hvor du kan besøge Fossehuset, museet ved Atnbrufossen.
Museet var tidligere et savværk. I dag huser bygningen kunstudstillinger og koncerter.
Efter at have udforsket museet, kan du hoppe tilbage i bilen og køre nordpå i kun fem minutter langs søen Atnsjøen til den fantastiske Sohlbergplassen, som er både rasteplads og udsigtspunkt. Den er designet af arkitekt Carl-Viggo Hølmebakk og åbnede første gang i 2008.
Der er også en historie bag navnet på udsigtspunktet. Denne udsigt over fjeldene og søen i Rondane er den samme, som inspirerede kunstneren Harald Sohlberg til at male sit berømte værk Vinternatt i Rondane i 1914 efter at have oplevet dens skønhed på en skitur.
Kun to kilometer længere ad vejen ligger kunstværket Skyldner, skabt i 2022 af Matias Faldbakken. Denne enorme mosaik er baseret på en kultegning af et træhoved fra det 12. århundrede.
Om vinteren forsvinder kunstværket under sneen, men stedet giver stadig en god udsigt til fjeldene bagved.
Efter at have beundret kunstværket, kan du køre yderligere 10 minutter ad vejen til Strømbu, en arkitektonisk iøjnefaldende rasteplads og udsigtspunkt, som også er designet af Carl-Viggo Hølmebakk. Slap af i loungen, hvor du har udsigt til Atna-floden, der snor sig gennem fyrreskoven, eller nyd den panoramiske udsigt fra tagterrassen.
Dette er også udgangspunktet for endeløse eventyr i det fri i Rondane Nasjonalpark. Det er et perfekt udgangspunkt for flere vandreture, og du kan leje både cykler og kanoer. Der er en kiosk, hvor du kan købe snacks og få råd om de forskellige vandreruter.
En af de populære vandretur tager omkring 2-3 timer fra parkeringspladsen og går til Bjørnhollia-hytten, ejet af Den Norske Turistforening (DNT). Nyd Rondane Nasjonalpark og tilbring måske natten i en hytte med fredelige nattesøvn.
Når du kommer tilbage på hovedvejen og fortsætter nordpå, er der flere afstikkere, du kan tage, før du når Folldal for enden af ruten. Hvad med at udforske flere vandreture i Dørålsdalen og overnatte i en af de hyggelige hytter der? Eller måske en cykeltur langs den imponerende Grimsdalen mellem Rondane og Dovrefjell passer bedre til dit tempo?
Sjove aktiviteter!
Indånd den friske luft med en af disse vidunderlige aktiviteter i det fri i Rondane.
- Sollia
Sollia krigshistoriske museum
På verneverdige Amperhaugen i Stor-Elvdal kommune ligger Sollia Krigshistoriske Museum. Den unike samlingen er satt sammen av Jo Øvergaard og ble åpnet i mai 2017. Det er en samling av gjenstander, uniformer og effekter knyttet til blant annet Milorg, Kompani Linge gruppa Grebe, okkupasjonsmakten Tyskland og Nasjonal Samling.
Steder at bo
Find et sted i Rondane, der passer til dig og dine rejseplaner.
- Atna
Atna Camping
Vi ønsker dere velkommen til Stor-Elvdals fineste campingplass, idyllisk ved Glommas bredd og tett ved RV3. Hos oss finner dere hytter av forskjellige størrelser, plasser for bobiler og telt, alt tett ved Glomma. Her, og i elver og vann rundt oss er det gode muligheter for fiske, i fjellet er det mulighet for flotte fotturer, og om du vil sykle, er det veier og stier som egner seg for dette. På stedet finner du en kiosk, sanitæranlegg som er tilpasset alle og her det også et kjøkken samt mulighet for å vaske og tørke klær. Vi har selvsagt trådløs wi-fi over hele plassen.




Fortsæt nordpå i cirka 30 kilometer fra Strømbu til Folldal Miner. Dette markerer enden på turistvejen – eller begyndelsen, hvis du kommer hertil fra steder som Trondheim eller Ålesund.
Tag et skridt tilbage i tiden og udforsk 70 bevarede bygninger fra minearbejdersamfundet, som levede og arbejdede her mellem 1748 og 1993, hvor de producerede zink, kobber og svovl. Du kan endda deltage i en guidet tur, der tager dig med tog ind i de gamle miner.
Det er også muligt at tilbringe en nat eller to i Direksjonen, huset der blev bygget til minedirektøren, og der er en café, der serverer traditionel mad lavet af lokale råvarer. Glem ikke at nyde den spektakulære udsigt fra parkeringspladsen!
Kør cirka 16 minutter øst for Folldal for at opleve en nat på den charmerende, autentiske, historiske gård Kvebergsøya fra 1600-tallet, omhyggeligt restaureret til moderne standarder.
Her serveres også traditionel norsk mad, lavet af kvalitetsråvarer.
Kør vestpå mod E6 i cirka 30 minutter, indtil du når Hjerkinn.
Her kan du nyde udsigten fra det imponerende udsigtspunkt, der er designet af de berømte norske arkitekter Snøhetta. Du kan også tilbringe natten i en typisk norsk fjeldstue, såsom Hjerkinn Fjellstue, og nyde mere ridning!
Hvis du vil se mere interessant arkitektur, er Eystein Kirke et besøg værd.
Vej- og trafikoplysninger
Planlæg din rute, find trafikalarm, færgeinformation og mere hos Statens Vegvesen.
Du kan også downloade Vegvesen-appen fra App Store eller Google Play.
Godt at vide før du rejser
Tag dig god tid på de smalle, snoede fjeldveje, og brug vigebaner til at lade modkørende biler passere, hvor det er muligt.
Vejen er som regel åben året rundt, men strækningen, der forbinder turistvejen med motorvejen E6 i Gudbrandsdalen (ved Frya), kan være lukket i korte perioder om vinteren under dårligt vejr.
Information til cyklister: Det er en relativt let vej at cykle på, og trafikken i denne del af Norge er ikke for tung. Fra dalen ved Enden kan du besøge Sollia Kirke på en 24-kilometers rundtur. En ny national cykelrute planlægges også nær Folldal, som vil løbe hele vejen fra Røros til Hardanger.
Kilde: Norwegian Scenic Routes
Den nationale turistvej Rondane
Se Rondanes højdepunkter!
Opdag mere
Nationale turistveje
Udforsk de smukkeste køreture i Norge! Find ud af, hvad du kan opleve langs ruterne, som skjulte perler, overnatningssteder og spændende afstikkere.
Bedste tilbud på tog- og busrejser
Rejs komfortabelt rundt i Norge med vores partnere.
- 7 Timer ・ April - SeptemberBook nå
Preikestolen ekspressbuss
Rundtur fra Stavanger til en ikonisk turstiEn av Norges mest populære turer. På bussen vår får du enkel og bekvem transport til og fra Stavanger. Vær oppmerksom på at turen er uten guide, men stien er godt merket med avstandsmarkører. Slapp av og nyt utsikten. / Go FjordsPris Fra 389 NOK11 Timer ・ Juni - SeptemberBook nåKjerag ekspressbuss
Vår buss tar deg enkelt til KjeragGå turen til Kjerag og Kjeragbolten som tiltrekker seg eventyrere fra hele verden. Vår ekspressbuss frakter gjestene tur/retur Stavanger – Øygardsstølen (starten av turløypen). / Go FjordsPris Fra 880 NOKAll yearBook nåArctic Campers - bobiler og campervaner
Lei en bobil til norgesferienVil du prøve bobillivet? Utforsk Norge med komfort og stil i våre smarte og koselige bobiler og campervaner. / Arctic Campers ASPris Fra 1 390 NOKAll yearBook nåNOR-WAY Bussekspress
Landets mest behagelige bussreiserNyt den spektakulære utsikten på behagelige bussturer til fjordene og mellom byene på våre ekspressbusser. / NOR-WAY BussekspressPris Fra 99 NOKAll yearBook nåAuto Europe - bilutleie
Det perfekte kjøretøyet for din turAlltid en enkel leiebilopplevelse. Søk på og sammenlign leiepriser. Gratis avbestilling inntil 24 timer før henting. Gode priser og best service siden 1954. / Auto EuropePris Fra 800 NOKAll yearBook nåTogeventyr med SJ Nord
Noen av landets vakreste togreiserOpplevelsen starter på toget / SJ NordPris Fra 199 NOKAll yearBook nåNorwegian - rimelige flyreiser
Vi flyr deg dit du vilNorwegian tilbyr billige flyreiser i Norge og direkteflyvninger fra mer enn 70 flyplasser i Europa. Bestill turer til dine destinasjoner gjennom vår lavpriskalender. / NorwegianPris Fra 549 NOKAll yearBook nåRent-A-Wreck - smart bilutleie
Det smarte og rimelige leiebilvalgetEnestående service til rimelige priser. / Rent-A-Wreck of Scandinavia ASPris Fra 790 NOKAll yearBook nåReis komfortabelt med Vy Buss
Reis med buss over hele NorgeUtforsk Norge på behagelige ekspressbusser som frakter deg mellom storbyer, fjell og fjorder. / Vy expressPris Fra 79 NOKAll yearBook nåVy Tog - Det har aldri vært enklere å reise med tog
Se Norge, ta toget!Ta toget gjennom det vakre landskapet mellom Oslo og Bergen med Bergensbanen, og utforsk Oslo og omegn. / Vy TrainPris Fra 44 NOKAll yearBook nåReis med Hurtigruten
Kystveien til Nord-Norges sjelEr du klar for en unik reise langs en av verdens vakreste kystlinjer? Med Hurtigruten kan du utforske alt norskekysten har å by på – fra fjorder og ikoniske byer til nordlys og midnattssol. / HurtigrutenPris Fra 1 551 NOKAll yearBook nåBenzini Campers
Bobilutleie i NorgeOpplev vakre Norge med vår topprangerte bobilutleie. Ligger i Sandefjord nær Torp lufthavn og Oslo. Du har ubegrenset kjørelengde mens du utforsker natur og byer. / Benzini CampersPris Fra 1 290 NOK




































