Bag Bryggen

Det skjulte, blomstrende liv bag postkortmotivet

Keramiske vikinger står ranke på hylder og borde omgivet af vaser, kunstværker og værktøj dækket af ler. Et sted imellem dem spiller et stereoanlæg en cellokoncert – ret højt endda. “Jeg har brug for musik til mit arbejde,” siger Elin Brudvik inde fra rummet, mens hun skruer ned. Hun var netop i gang med at forme en skål af vådt ler på et pottemagerhjul. Atmosfæren kan bedst beskrives som både intimt og privat, både et værksted og en åben butik.

Rummet, som Brudvik deler med en anden kunsthåndværker, ligger i en af de få stenbygninger på Bryggen i Bergen – engang et knudepunkt for handel mellem Norge og resten af kontinentet for næsten tusind år siden.

Flammernes hærgen

“Vi har åbent hele året. Der foregår mange små, spændende begivenheder, som selv de lokale burde lægge mere mærke til,” siger Brudvik, der understreger, at hun ikke tilpasser sin stil for turister om sommeren. “Jeg laver ikke souvenirs. Jeg gør min egen ting.” Brudvik er én af mange lokale kunstnere, der arbejder på Bryggen. Men for bare omkring 50 år siden var historien helt anderledes.

“Bryggen har et utrolig originalt fællesskab og sin egen særprægede identitet. Men det er nærmest et mirakel, at det endte sådan,” siger Eric Saudan, indehaver af Bryggen Tracteursted, en restaurant der spillede en nøglerolle i at genoplive området tilbage i 1970’erne.

Gennem næsten et årtusind med handel og kommerciel aktivitet summede området af liv og energi. Men i midten af 1900-tallet var de traditionelle købmandsgårde og pakhuse forladte og forfaldne. Da den sidste i en række af voldsomme brande brød ud i 1955, var den generelle holdning, at man lige så godt kunne lade hele stedet brænde ned.

“I dag er det blevet et centrum for kreativitet, fuld af mennesker, der brænder for det, de laver,” siger Saudan. Bryggen gik fra randen af ødelæggelse til at blive et kulturelt kraftcenter og UNESCO-verdensarv.

Noget fisket

Bryggens historie går tilbage til omkring år 1070, lige efter vikingetidens afslutning. Bergen lå på et letforsvarligt sted, men var stadig tilgængeligt for skibe fra både det høje nord, Island og det europæiske fastland. Byen blev af den årsag et vigtigt nordisk handelssted. Omkring 300 år senere etablerede Hansestæderne et kontor her og havde enorm indflydelse på byen i flere hundrede år.

Dengang ville den søde lugt af tjære blandt træbygningerne være blevet overdøvet af en tungere stank af tørfisk. Tonsvis af tørsfisk. Hansestædernes kontor havde sikret sig monopol på eksporten af tørret og saltet torsk fra den rige norske kyst mod nord.

Til gengæld importerede det korn og kornprodukter, salt og mere luksuriøse varer, som blev distribueret langs kysten og ind i landet.

Bergen var aldrig en officiel hansestad, men de udenlandske købmænd tog hele havneområdet i besiddelse. I de næste hundreder af år voksede bosættelsen sig stadig større. På sit travleste boede og arbejdede omkring 2.000 hanseatiske handelsfolk her. Kontoret var aktivt indtil 1754. Derefter tog nordmændene selv over.

Fyldt med charme

I en af de smalle gyder har billedkunstneren Katrine Lund sit eget galleri. Udenfor høres fodtrin og mumlen fra tusindvis af turister og rejsende. Livet er vendt tilbage. “Historien sidder i væggene,” siger Lund. “Hver dag, når jeg går på arbejde gennem gyden, tænker jeg på, hvordan livet har været her i hansetiden. Det er utroligt, egentlig.”