There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.
Scandic Hotels - i alle større byer fra nord til syd
Nordic Choice Hotels - en anderledes hotelkæde
Thon Hotels - fantastisk morgenmad inkluderet
Hostelling International - døren til Norge
Radisson Blu Hotels - book dit hotel i Norge
Widerøe - Skandinaviens største regionale luftfartsselskab
AutoEurope - altid en god billeje-oplevelse
Vy express - gør det let at rejse grønt med bus
DFDS - sejl nemt og bekvemt fra København til Oslo
Rent-A-Wreck - det smarte lejebilvalg
Arctic Campers - lej en autocamper i Norge
NOR-WAY Bussekspress - grønne busrejser
Vy - det skal være let at rejse grønt
Hurtigruten - 'Verdens smukkeste sørejse'
Authentic Scandinavia - spændende ture i Norge
Up Norway - skræddersyede rejser
Norrøna Hvitserk - ekspeditioner og eventyrferie
Fjord Tours - oplev Norge i en Nøddeskal® med bare én billet
50 Degrees North - uforglemmelige, skræddersyede ture i Norge for mindre grupper
Discover Norway - færdigpakkede ski-, cykel- og vandreture i Norge
Norwegian Holidays - pakkerejser til lavpris med Norwegian. Fly, hotel og lejebil
DanCenter - din feriehusekspert i Norge
Norgesbooking - bestil den perfekte hytte i Norge
{{title}} {{:price}} - {{!preprice}} Price: {{?}} {{preprice}} {{/}} {{price}} {{:postprice}}{{postprice}}{{/}} {{?:pricing}} - {{pricing}} {{/pricing}}
Rejs elektrisk - med tog, færge eller i et Instagram-venligt og sjovt køretøj. Rejs sundt - spis kortrejst mad fra de lokale producenter. Rejs grønt - og opdag Norge og nordmændene på nye, interessante måder.
At tage toget til Norge er en god måde at starte din bæredygtige rejse. Oslo har direkte togforbindelse med København adskillige gange om ugen. Du kan også tage en bus mellem de to hovedstæder.
Hvis du foretrækker at sejle, kan det også sagtens lade sig gøre. Mange færgeselskaber har opgraderet deres skibe til at sejle på miljøvenligt brændstof. Ved kajerne i Oslo og Kristiansand forbindes størsteparten af færgerne til ladestationer på land for at nedbringe de skadelige udledninger. Sejl til Norge fra København, Frederikshavn eller Hirtshals.
Norge er et langt og udstrakt land, og der er naturligvis nogle steder, hvor det er lettest at flyve til - til tider er flyet det eneste alternativ. Du kan kompensere for flyets udledninger undervejs ved at donere til forskellige klimabeskyttelsesprogrammer. Ved at blive i længere tid formindsker du også den samlede miljøpåvirkning.
Den bedste måde at nå ind i Norges mange kringelkroge er med offentlig transport, og toget er det mest miljøvenlige alternativ. Tilmed er togrejserne på Bergensbanen, Raumabanen, Nordlandsbanen og Ofotbanen nogle af de smukkeste togture i verden!
Du kan også let besøge de fantastiske rejsemål ved fjordene, i fjeldene og dalene med bus eller båd. Vil du se lidt nærmere på den norske kyst, gør de lokale færger det let at hoppe fra havn til havn i byer som Bergen, Ålesund, Kristiansund, Trondheim og Bodø.
Turplanlæggeren Entur giver dig et overblik over køreplaner og ruter, og mange destinationer har tilrettelagte rundture i området og andre lokale rejsetilbud.
Ønsker du i højere grad selv at være herre over tid og sted, kan du leje en elbil (eller en elcykel). Der er over 10.000 ladestationer i Norge, og der kommer hele tiden flere til. Ejer du en Tesla kan du benytte deres lyn-ladestationer. Så bliver bilen hurtigt glad. Mange hoteller har specielle ladestationer for elbiler på deres parkeringspladser.
Opdag Oslo med en elektrisk citybil fra Greenmobile. I Geiranger og Flåm kan du køre rundt i en lille elbil fra eMobility.
Find ladestationerne på ladestasjoner.no, og få mere information om elektrisk kørsel på elbil.no.
Når du besøger et bæredygtigt rejsemål, er du samtidig med til at bevare og støtte stedets kulturhistorie, lokalsamfund, traditioner, natur og miljø. Undervejs vil dine værter servere mad, der er dyrket lokalt, høstet lokalt, og tilberedt lokalt.
I de nordiske lande er det udelukkende Norge, der har en omfattende og landsdækkende certificeringsordning for bæredygtige rejsemål. Ordningen er et værktøj, der støtter den bæredygtige udvikling på en række rejsemål når det handler om miljø, lokalsamfund, kulturarv og økonomi.
En certificering betyder ikke, at rejsemålet er 100 procent bæredygtigt lige nu, men at de har sat en langvarig proces i gang. Destinationerne evalueres hvert tredje år.
Kig efter 'græstotterne' her på Visitnorway - de er din guide til de miljøcertificerede aktiviteter, restauranter og overnatningssteder.
Nyd det fabelagtige norske kystlandskab mellem Bergen og Kirkenes. Der findes flere miljøvenlige krydstogtsselskaber, der arbejder tæt sammen med lokalsamfundene. Oplev smagen og duften af Norge både om bord på skibene og på landjorden.
Udover Hurtigruten, det traditionsrige rederi med dybe rødder i den norske kystkultur, findes der adskillige andre aktører. For eksempel Havila Kystruten, der vil tilbyde krydstogter mellem Bergen og Kirkenes fra 2021. Deres flåde drives udelukkende af batterier og LNG-motorer (flydende naturgas).
I Norge tilstræber mange rejsemål at formindske deres miljømæssige fodspor, for at give dig som turist de bedste oplevelser. Disse bæredygtige rejsemål fokuserer metodisk på at udvikle mere ansvarlig turisme i deres lokalområder. På denne måde sikrer de, at lokalområdet bliver et godt sted både at bo og at besøge.
Der findes adskillige miljøcertificerede turoperatører over hele landet.
I Oslo findes nogle af de mest innovative miljøløsninger i Europa. Byen var Europæisk Miljøhovedstad i 2019.
Se byens nye sider med egne øjne og opdag hvorfor mange udenlandske rejseeksperter, herunder Lonely Planet, har udråbt Oslo som en af bedste byer i verden at besøge lige nu.
Følg havnepromenaden forbi feterede restauranter, spændende museer, flydende saunaer på fjorden og endda en lille bondegård midt i byen. Lej en kajak eller en (el)cykel og tag på opdagelse. Storbyens liv lægges hurtigt bag dig, for to tredjedele af hovedstaden består faktisk af skov og vand.
Sov ekstra godt på et af de miljøcertificerede overnatningssteder. Her arbejdes der hårdt på at nedbringe energiforbruget, samtidig med at der findes nye og innovative måder at reducere madspild. Kig efter 'græstotterne' her på Visitnorway - de er din guide til de miljøcertificerede aktiviteter, restauranter og overnatningssteder.
Et af verdens mest miljøbevidste hoteller er Svart, der åbner nær Svartisen ved Holandsfjorden i Nord-Norge i 2021. Dette cirkelformede hotel bliver det første i verden, der kommer til at producere mere ren energi end det bruger.
Norge er et naturligt legeland, og der er mange måder at have det sjovt. Prøv for eksempel vandring, cykling, skiløb, klatring, kajakpadling - eller en af de mange andre aktiviteter, der giver sved på panden. For at få en bedre - og mere sikker - oplevelse, kan du deltage på guidede ture. De lokale guider kender området ud og ind, og vælger du en lokal turoperatør støtter du samtidig den lokale økonomi. Alt nødvendigt udstyr kan som regel lejes.
Skal det være lidt lettere at komme rundt, kan du leje elcykler, segways eller andre 'lette' transportmidler. Måske er du ude efter noget med rigtige hestekræfter? Sæt i galop hen over vidderne eller langs med stranden.
Oplev de fabelagtige fjorde fra søsiden eller tag på hvalsafari med nye, prisvindende hybridskibe eller elektriske færger. Tag med The Fjords på sightseeingture på Oslofjorden om vinteren, og på de UNESCO-beskyttede fjorde i det vestlige Norge hele året rundt. På Geirangerfjorden kan du få vind i håret ombord verdens første elektriske RIB-båd i selskab med Bonseye. Der er afgang fra kajen i Hellesylt.
Længere mod nord tager hybridfartøjet Brim Explorer dig med på en hyggelig sejltur til fiskerlandsbyerne på Lofoten om sommeren, eller på hvalsafari ud for Tromsø om vinteren. Sidstnævnte er med på den britiske avis The Telegraphs liste over De 50 bedste eventyr på Jorden!
At rejse grønt handler også om at spise grønt, og det ville være synd at gå glip af de lokale delikatesser, vilde bær og smagfulde grøntsager undervejs. Smag på mælk, ost og kød fra de fritgående får, geder og køer, der boltrer sig på sæteren om sommeren. Fang din egen fisk eller sæt tænderne i én, der er blevet tilberedt af en dygtig kok.
Flere og flere norske restauranter er bæredygtige, og størsteparten har vegetariske retter som en fast del af menukortet. Prøv for eksempel Himkok, en bar i Oslo der fik titlen 'Verdens mest bæredygtige bar' i 2018. Eller Credo i Trondheim, der blev udnævnt som 'Årets bæredygtige spisested i 2019' af den nordiske Michelinguide. For ikke at glemme Rest, en unik restaurant i Oslo, der forvandler rester til gourmetmåltider.
Og forresten - vidste du, at det lækre norske vand er helt og aldeles gratis? Drik det direkte fra hanen eller fra en bæk på fjeldet.
Når du besøger et bæredygtigt rejsemål, er du samtidig med til at bevare og støtte stedets kulturhistorie, lokalsamfund, traditioner, natur og miljø. Undervejs vil dine værter servere mad, der er dyrket lokalt, høstet lokalt, og tilberedt lokalt.
I de nordiske lande er det udelukkende Norge, der har en omfattende og landsdækkende certificeringsordning for bæredygtige rejsemål. Ordningen er et værktøj, der støtter den bæredygtige udvikling på en række rejsemål når det handler om miljø, lokalsamfund, kulturarv og økonomi.
En certificering betyder ikke, at rejsemålet er 100 procent bæredygtigt lige nu, men at de har sat en langvarig proces i gang. Destinationerne evalueres hvert tredje år.
Kig efter 'græstotterne' her på Visitnorway - de er din guide til de miljøcertificerede aktiviteter, restauranter og overnatningssteder.
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af vores partnere.
Find bæredygtige aktiviteter over hele Norge.
At rejse er at leve. Se hvordan du kan gå på opdagelse i Norge med en ren samvittighed. Besøg bæredygtige destinationer, spis kortrejste måltider og deltag i grønne, instagram-venlige eventyr.
Mere grøn og mere ren - og mere autentisk. Besøg en af de bæredygtige destinationer på din næste tur til Norge. Her bliver der taget godt hånd om miljøet, den lokale kulturarv, lokalsamfundet og, ikke mindst, dig som besøgende.
Oslo er Europæisk Grøn Hovedstad i 2019. Få selv en fornemmelse af byens grønne vibes ved at følge disse gode råd givet af tre lokale, der selv lever den grønne drøm.
Lad din rejse til Norge være mere bæredygtig. Mød syv forskellige personer, der kan give dig store miljøvenlige oplevelser - lige fra gletsjervandring til hvalsafari.
Tilbage til toppen