Three people tasting this years apple juice from the Fruit Village Gvarv
Freshly harvested apples
A man sitting outside of a wine barrel at the Lerkekåsa farm

FRUGTLANDSBYEN

Lad mundvandet løbe

Vi er i Gvarv, en lillebitte frugtlandsby og æblehovedstad midt i Telemark.

Mmmm!

Snus til den friske, naturligt søde aroma.

Sæsonens første æblemost er klar til smagning.

Gør dig klar til at smage nogle af verdens bedste æblecidere og andre læskende drikke.

Det vil hurtigt gå op for dig, at et rødt æble fra Gvarv er meget mere end et almindeligt rødt æble.

Hvad med en nat i en vintønde midt på en af verdens nordligste vinmarker?

Fruktbygda

Fruktbygda (Frugtlandsbyen) er et netværk af lokale producenter af mad, drikke og oplevelser.

Hjertet i Fruktbygda er den lille landsby Gvarv i Telemark, cirka to timers kørsel fra Oslo.

Området har cirka 500.000 frugttræer, hvoraf 350.000 er æbletræer.

Landsbyen har vundet mange priser: Norges bedste æblemost og Norges næstbedste skinke (fra grise, der har spist de lokale æbler).

Gvarv vandt også Norsk Kulturlandskapspris i 2015.

Læs mere om Fruktbygda.

Beskyttede geografiske betegnelser i Norge

Beskyttede geografiske betegnelser er en ordning, der giver lovmæssig beskyttelse til produkter, der stammer fra et bestemt geografisk område samt til lokale delikatesser. Norge har udover EU-ordningen også sin egen nationale ordning.

Formålet med beskyttelsen er at forøge produktsortimentet ved at stimulere den lokale madproduktion.

Læs mere om beskyttede geografiske betegnelser.

Gvarv, æblehovedstaden i Telemark

Det er ikke uden grund, at den lille landsby Gvarv i Telemark, cirka to timers kørsel fra Oslo, bliver kaldt Fruktbygda (Frugtlandsbyen). Den lille bygd med blot 1.000 mennesker har en halv million frugttræer, der sørger for 3.000 tons æbler og og 1.000 tons blommer og kirsebær hvert år. Faktisk kommer hvert fjerde æble i Norge fra dette område.

Gvarv har ofte landets varmeste temperaturer om sommeren, takket være beliggenheden ved den store Norsjø og de omgivende fjelde, der skaber et perfekt mikroklima til produktion af noget af den bedste frugt i Norge. Telemarksæbler, Telemarkskirsebær og Telemarksblommer har alle beskyttet geografisk beskyttelse, i lighed med druerne i Champagne.

Der findes en lang række bryggerier, ciderier og hyggelige gårdbutikker i landsbyen. Gør dig klar til en smagfuld ferie i Frugtlandsbyen!

Two people shopping in a farm shop in the Fruit Village Gvarv

Som æblehovedstad har Gvarv selvfølgelig også sin egen æblefestival, der afholdes hvert år på den sidste lørdag i september. Her fejres høsten med dejlig lokal mad, kunst, sang og dans. Festivalens hovedattraktion er Bondens Marked.

Frugtbønderne i Gvarv er stolte af deres produkter. Mød de dedikerede frugtavlere og find ud af, hvad du ellers kan se og smage i dette hjørne af det sydøstlige Norge.

A woman is stretching for a apple.

”Vi ønsker, at folk skal være åbne for at prøve noget nyt.”

Ingeborg Lindheim

Besøg en hyggelig gårdbutik

Epleblomsten tilbyder æblemost, æblesirup og smoothies.

På Nyhuus Gard kan du købe mange forskellige slags juice, æbler og kirsebær (når de er i sæson) samt honning, marmelade og andre lokale godter.

Hos Lindheim Ølkompani finder du et stort udvalg af drikkevarer og lokale produkter.

Produkterne hos Gvarv Frukt og Bær stammer fra de lokale gårde - blandt andet honning, juice, frugt og grønt.

Suigard Gard har friske hindbær, kirsebær og stikkelsbær (når de er i sæson). Her sælges også lokalfremstillet honning.

Nogle af gårdene er åbne hele året rundt, for eksempel Nyhuus Gard, mens andre kun kan besøges om sommeren. Husk at tjekke åbningstiderne, før du tager af sted.

Fra æble til øl

Æble, blomme og kirsebær er fordelt med nænsom hånd ud over de cirka 40 hektar land på Lindheim Gård. Efteråret er højsæson for familien Lindheim og de andre frugtavlere i landsbyen.

Gården har været ejet af Ingeborgs familie siden 1720. Da Ingeborg overtog gården fra sine forældre i 2013, så hun masser af nyt potentiale i de æble-, kirsebær- og blommetræer, der blev plantet i 1990’erne.

”Vi fortsatte produktionen af æblemost, men udvidede med cider og øl,” siger Ingeborg.

Ingeborg Lindheim standing on a oak barrel in the cider- and beer cellar.

Ingeborg og hendes mand, Eivin Eilertsen, byggede et bryggeri i den gamle lade fra 1954. Nede af trappen, under den nye del af laden, ligger øl- og ciderkælderen. Det er her, cideren bliver fermenteret og opbevaret i egetønder.

Familien Lindheim lader sig inspirere af belgiske bryggetraditioner såvel som moderne bryggeteknikker fra den amerikanske vestkyst. Der tilsættes æbler, rabarber, blommer eller kirsebær fra gården som ingrediens i øllet. Der eksperimenteres også med spændende smagskombinationer, såsom friske hindbær med salt og koriander.

Høstudbyttet varierer naturligvis fra år til år, hvilket også gør, at smagene varierer fra sæson til sæson. Ligesom med vin.

”Fordi vi producerer mange forskellige slags drikkevarer, har vi også mulighed for at lege lidt med de forskellige æblevarianter. Vi bruger også prydæble, der ellers normalt bliver benyttet som bestøvningsfrugt. Dette æble er for surt at spise direkte fra træet, men det er perfekt som ingrediens i vores drikke,” siger Ingeborg.

”Æbler indeholder en hel del garvesyre, hvilket giver vores produkter en tørrere og syrligere smag.”

”Vi bruger ikke sukker, men vi tilsætter andre frugter og bær for at få den bedste smag og for at udnytte hele vores frugthave.”

Ingeborg Lindheim

Der er mange nye og spændende cider- og æblemostproducenter i Telemark.

Blandet dem er Lien Gård ved Norsjø, der sælger cider, honning og marmelade. På Nedre Røste Gård i Hjuksebø, cirka 25 minutters kørsel fra Gvarv, kan du se hvordan NeRø Frukt og Sider laver sin økologiske æblecider. Sideriet i Lunde fremstiller cider af fermenterede Discovery-æbler, der giver en frugtig og tør smag.

Alle disse gårde er en del af den norske cider og æblemost-bølge.

An aerial image of the fruit village Gvarv in Telemark, Eastern Norway

Lige på den anden side af vejen fra Lindheimgården ligger Nyhuus Gard.

Et gårdbesøg i Gvarv byder udover fantastiske smage også på ro og fred. De blomstrende frugttræer i maj måned er et smukt syn. Om sommeren er egnens gårdbutikker spækkede med frisk frugt og grønt, herunder kirsebær, jordbær og hindbær. Om efteråret udskiftes varerne til sæsonens æbler, pærer og blommer.

”Duften af nypressede æbler er fantastisk,” siger landmanden Kari Nyhuus Holtskog.

Kari Nyhuus Holtskog and Halvor Holtskog holding some of this years apples.

På Nyhuus Gard har de dyrket æbler siden 1920. Kari Nyhuus Holtskog og hendes mand Halvor Holtskog er tredjegenerations frugtavlere på gården, hvor der også er et galleri; Galleri Nyhuus.

Galleriet ligger i de tidligere lader, kostalde og svinestier. Her kan du se norsk og nordisk samtidskunst, mens du nyder udsigten over Lifjell og Norsjø - og sipper gårdens egen, prisvindende æblemost fra gårdbutikken (åben hele året rundt).

På frugtgården dyrkes en lang række forskellige æbler, for eksempel Summerred, Discovery, Aroma, Rubinstep, Katja, gul og rød Gravenstein, Åkerø og Elstar, for blot at nævne nogle.

A women is harvesting apples in the Fruit Village

”Discovery-æblerne er de første, der er klar til at spises. De er så gode.”

Kari Nyhuus Holtskog

De søde og lidt syrlige Discovery-æbler er den perfekte hovedingrediens i Karis dejlige æblekage.

Se opskriften her (på norsk).

Ifølge de lokale frugtavlere kan æbler sagtens smage forskelligt, selvom de ser ens ud.

”Det kan sammenlignes med vin og vindruer. Ikke al rødvin smager på samme måde, og på samme måde smager æbler forskelligt,” forklarer Halvor Holtskog.

Den røde Gravenstein er for eksempel et æble med en syrlig smag og fast konsistens, mens Åkerø-æblerne er mildere og mere aromatiske.

Three people tasting apple juice made of Aroma apples in the Fruit Village

Frugtgårdene i Gvarv ligger tæt på hinanden, men deres produkter kan smage vidt forskelligt, også selvom de samme æblesorter benyttes i produktionen. Vi inviterede familien Nyhuus med over til familien Lindheims gård for at fejre årets høst - og for at smage på dette års Aroma-æblemost.

”Aroma er et balanceret æble. Det er en meget god ingrediens i æblemost og cider, og kan fint kombineres med Katja eller Discovery. Det er med andre ord en fin all-rounder,” siger Halvor.

”Jeg har altid sagt, at man kan smage forskellene fra gård til gård,” fortsætter han.

Høsttidspunktet kan også påvirke både smagen og farven på den færdige æblemost. På Lindheim Gard blev æblerne høstet noget sent i år, hvilket kan give en sødere smag.

Kari kunne godt lide nabogårdens most. ”Deres æblemost var lidt sødere end vores, men den er perfekt til mad. Den er meget frisk.”

A man is looking at apples at the Epleblomsten fabric

”Farven og smagen på æblemosten varierer fra sæson til sæson.”

Ole Martin Sundsvalen, Epleblomsten

Epleblomsten startede som et lille mosteri i en garage, men har siden vokset sig stor med en produktion på over 1,3 millioner liter æblemost om året.

Æblemost af høj kvalitet er ofte på kortet som et alternativ til vin på de førende restauranter i Norge.

Der er brug for masser af æbler for at lave æblemost. Der bruges 1 kilo æbler på at lave pr. 0,75 liter af den dejlige drik. Intet andet.

Frugtresterne bruges som gødning og som dyrefoder.

Æblemost af høj kvalitet er også en vigtig del af ingredienslisten til den norske variant af gløgg, der smager dejligt en kold efterårs- eller vinteraften.

Se opskriften her (på norsk).

Fra æbleplantager til vingårde

Hvis du vil helt under huden på frugtlandsbyen kan du spendere en romantisk nat i en ombygget vintønde på en af verdens nordligste vingårde.

På Lerkekåsa kan du se norsk (!) vinproduktion helt tæt på og afslutte dagen med en god nats søvn mellem vinrankerne.

”Da vi købte gården i 2018, havde vi ingen erfaring med at producere vin. Alt, vi kan, har vi lært fra de tidligere ejere og de andre frugtbønder i området,” siger Odd Eugen Wollberg og Lill Gjestad Wollberg.

Vingården ligger 100 meter over havets overflade, på en solrig skrænt ned mod Norsjø. Der, hvor der engang blev dyrket æblet og grøntsager, er det nu forskellige druesorter til både hvid- og rødvin, du kan finde. Hovedsorten på gården er hvidvinsdruen Solaris, der oprindeligt stammer fra Nordtyskland. Af disse druer produceres en frugtig hvidvin, med en syrlighed og sødhed, der varierer fra år til år.

Parret laver også frugtvin af lokale æbler.

Selvom Gvarv mest er kendt for sine æbler, blommer og kirsebær, er Odd og Lill overbeviste om, at klimaet i den lille by også er perfekt til produktion af gode, nordiske vine.

Odd Eugen Wollberg at Lerkekåsa in the Fruit Village

”Min kone har altid drømt om at eje en lille gård. Da muligheden opstod, slog vi naturligvis til.”

”Norsk vin har ofte en tør og syrlig smag.”

Odd Eugen Wolleber

Find flere oplevelser i Telemark

Norsjø Ferieland er en af de mest populære ferieparker i det sydlige Norge. Her kan du prøve at surfe på kunstige bølger i Bø Sommarland, der er et af de største og mest populære af slagsen i Norge, blot få minutters kørsel fra Gvarv.

På Lifjell er der adskillige flotte vandreruter, og er du heldig kan du måske få den mytiske Seljordsorm at se fra det anderledes udkigstårn i Seljord.

Turen til Gaustatoppen er en af de mest populære vandreture i det sydlige Norge. Tag turen op til toppen med en kabelbane fra den kolde krig - inde i fjeldet!

Vandreturens startsted ligger cirka halvanden times kørsel fra Gvarv. Husk at køre ind forbi Heddal Stavkirke i Notodden.

MS Henrik Ibsen, Telemark

En sejltur på Telemarkskanalen er også et must i området.

Den mest populære strækning er mellem Ulefoss, blot få kilometer fra Gvarv, og Lunde.

Oplevelser i Frugtlandsbyen

Besøg en hyggelig gårdbutik i Gvarv og prøv nogle af områdets sjove aktiviteter.

Take advantage of top offers

See our selection of trusted companies that work hard to make you happy all through your trip.

  • Food - Brim Explorer
    Brim ExplorerRolige fjordture i prisvindende elektriske katamaraner i Oslo, Tromsø, Lofoten og Svalbard.
    Performancce Marketing
    CityboxModerne og prisvenlige hoteller med centrale placeringer i Oslo, Bergen og Kristiansand.
    Blazerbu -  Norgesbooking
    NorgesbookingBestil dit perfekte hytteophold ved fjordene, fjeldene og dalene i Norge.
    Scandic Holmenkollen Park Hotel in Oslo, Eastern Norway
    Scandic HotelsOplev det bedste af den nordiske gæstfrihed på mere end 90 hoteller spredt ud over hele Norge. Specielle tilbud er tilgængelige.
    The Thief - A lifestyle boutique hotel in Oslo
    StrawberryEn anderledes hotelvirksomhed! Hold øje med gode weekendtilbud på mere end 100 hoteller i Norge.
    Standard Room -  Svolvær - Thon Hotel
    Thon Hotels ASFantastisk morgenmad inkluderet! Oplev fremragende komfort og gode priser på vores 80 hoteller i Norge.
    Valevåg Camping
    CampcationBestil et campingophold på slående og unikke steder på tværs af Norge med Campcation.
    Hotell Refsnes Gods - fasade
    Classic Norway HotelsNår hotellet er destinationen. Bestil en uforglemmelig overnatning på et af Norges mest unikke og særlige hoteller.
    Two people sitting in a sofa in Eagle Nest Eco Lodge in Eastern Norway
    50 Degrees North NordicVælg mellem uforglemmelige, skræddersyede individuelle rejser eller små, eksklusive grupperejser i Norge.
    Family in outdoor pool in winter at Radisson Blu mountain resort & residences in Trysil, Eastern Norway
    Radisson HotelsFå masser for pengene og komfortable kvalitetsophold i Norges største byer, lufthavne og skisteder.
    Hardangerfjord - Authentic Scandinavia
    Authentic ScandinaviaRejser kurateret af de lokale. Vores skræddersyede rejser passer til enhver form for rejsende og budget.
    Lit-up tent in snow with colorful northern lights and mountains behind it
    Booknordics.comUnikke feriepakker, eventyrhoteller, guidede ture og aktiviteter.
    Tourists wave at passing boat while sailing througha norwegian fjord
    Fjord ToursHer finder du Norge i en nøddeskal®, Norges mest populære tur! Fjorde, fjelde og slående destinationer – alt i én rejse!
    Eidfjord village - Go fjords
    Go FjordsBestil fantastiske ture og oplevelser! Vi tilbyder ture i Oslo, Bergen, Stavanger, Lofoten, Nordkap og mere.
    The Hurtigruten ship MS Nordkapp in Geirangerfjord in Fjord Norway
    HurtigrutenOplev verdens smukkeste sørejse på et uforglemmeligt krydstogt langs den slående norske kyst.
    Skiing on finnmarksvidda
    Norrøna AdventureGør dig klar til ekspeditioner og rejseeventyr med Norrøna Adventure. Vandreture, ski og cykelture.
    Sykkeltur i Hardanger
    Discover NorwayTilbyder et udvalg af spændende, selvguidede vandringer, cykelture og skiferier i Norge. Bagagefragt inkluderet.
    Happy family taking a selfie in an airport after arriving to Norway
    Norwegian HolidaysBillige pakkeferier med Norwegian. Bestil dit fly, hotel og lejebil – alt sammen ét sted.
    Hop on hop off bus - Stromma
    StrömmaSightseeing med bus og båd på mange store turiststeder og byer i Norge.
    Hikers approaching a small wooden cabin with grass roof in mountainous landscape
    Up NorwayNøje udvalgt luksus fra vores lokale eksperter. Vi kombinerer dine præferencer med vores viden og giver dig en uforglemmelig rejse.
    Aurora borealis Tromso - Fjord Travel
    Fjord Travel NorwayOvernat på et ishotel, jag nordlyset, og oplev de magiske fjorde. Bestil din rejse nu!
    Woodward - Arctic Campers
    Arctic Campers ASVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.
    Auto Europe
    Auto EuropeAltid en enkel lejebilsoplevelse. Søg efter og sammenlign priser. Gratis aflysning i op til 24 timer inden afhentning.
    Buss bilde - NOR-WAY
    NOR-WAY BussekspressNyd de smukke udsigter på vores behagelige busrejser til fjordene og fra by til by med vores ekspresbusser.
    Raumabanen - SJ Nord
    SJ NordSJ NORD – eventyret begynder i toget
    A bus driving along the coast in Norway, Vy express route vy146
    Vy expressVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.
    Vy Train travelling on a scenic railway line between Bergen and Hønefoss, Norway
    Vy TrainRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.
    Van 4 - Cabin Campers
    Cabin CampersRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.
    Malangen resort - My nordic travel
    My Nordic TravelVælg mellem gør-det-selv-ture eller tilpassede ferier til de allerbedste rejsedestinationer i Norge.
    Campanyon - Arctic Dome Smiberget
    CampanyonUnik camping i naturen. Bestil et ophold i en træhytte eller et glampingtelt, eller lej en autocamper.
    Airplane
    NorwegianNorwegian tilbyder billige flyruter til Norge og direkte forbindelser til mere end 70 europæiske lufthavne. Book billetter via vores kalender, som viser de billigste flyruter til dit rejsemål.
    Elegant wooden hotel in mountain valley beneath snow-capped peaks.
    De HistoriskeOplev en uforglemmelig overnatning på en af Norges unikke, autentiske historiske hoteller. Nyd førsteklasses restauranter og en bred vifte af forskellige aktiviteter.

Bliv inspireret

The Soria Moria sauna in Dalen, in Telemark
Telemark
A woman having a good time in the garden at the farm Hoel Gård at Nes, Eastern Norway.
Sov på en bondegård
A woman enjoying a glass of apple juice in the world's northernmost commercial apple orchard, Inderøy Mosteri, at Inderøya
Sluk tørsten i Norge
  • Apple juice on an orchad in Inderøy in Norway.
    Cider - gyldne, norske bobler
    Tre personer nyder udsigten fra Gaustatoppen, Telemark i Norge
    Gaustatoppen – en fantastisk udsigt!
    Apples from Syse Gard in Ulvik, the Hardangerfjord region in Fjord Norway
    Frugt og bær - den søde smag af Norge