de norske rensdyr

De er grunden til, at her overhovedet er mennesker!

Rensdyr spillede en stor rolle og var årsag til at mennesker kunne bosætte sig i de nordiske områder, selv i de barske arktiske egne, for tusinder af år siden.

Og de er stadig en vigtig del af hverdagen for mange mennesker, især for samerne.

Rensdyr blev oprindeligt jaget, men med tiden begyndte man at avle dem, især i det nordlige Norge.

Sådan tjener mere end 3000 samer i dag til livets ophold. For at udøve rensdyravl i samiske områder skal du have samiske forfædre.

Den store vandring

De tamme rensdyr flyttes mellem vinter- og sommergræsgange.

Hvis du er ivrig efter et udfordrende eventyr, er det muligt at deltage i forårsvandringen, hvor samiske rensdyrhyrder flytter deres rensdyr til kysten for at yngle og finde nye græsningsområder.

Otte årstider

Den samiske kultur har hele otte årstider i stedet for fire! De er tæt forbundet med rensdyravl og vandring.

Ud over forår, sommer, efterår og vinter findes der efterår-vinter, forår-vinter, forår-sommer og efterår-sommer.

Nyd den historiske rejse

Før transportmidler som snescootere blev udbredte, var rensdyrslæde en helt central transportform i områder som Finnmarksvidda.

Slæderne blev læsset med både mennesker og last, og rensdyrene trak dem gennem dyb sne og udfordrende terræn.

I dag kan du prøve rensdyrslædekørsel for sjov i regioner som Nordnorge og Trøndelag! Forestil dig, hvordan det må have været at rejse over Finnmarksvidda uden moderne teknologi.

Vild med lav!

På trods af deres størrelse spiser rensdyr faktisk ret ydmygt! Om vinteren graver de under sneen og leder på træer efter rensdyrlav.

Om sommeren har de flere forskellige muligheder som urter, græs, buske og friske skud. De kan også spise svampe om efteråret.

De kan også blive kække og vandre ind i folks haver for at snacke på planter i de nordlige dele af Norge.

De er heller ikke generte, når det kommer til at gå langs med eller krydse hovedveje, så husk at køre forsigtigt i områder, hvor rensdyr færdes.

Nye gevirer hvert år

Hannerne har større gevirer, som dækkes af en fløjlsagtig belægning, som derefter falder af og efterlader hårde og skarpe gevirer, som ofte bruges til at kæmpe om hunnerne. De taber dem efter parringstiden.

I vintermånederne er det kun hunnerne, der har gevirer, som de bruger til at jage hannerne væk, når de har gravet mad op.

Begge taber deres gevirer, men på forskellige tidspunkter.

Mød de norske rensdyr

Der er masser af rensdyraktiviteter at deltage i! De fleste af dem findes i Nordnorge, men det er også muligt at møde rensdyr i Trøndelag og Østlandet.

Aktiviteterne inkluderer som regel fodring af rensdyr, fortællinger fra samiske familier og et hyggeligt måltid ved bålet i et traditionelt samisk telt, en lavvu.

En grundsten i norsk madkultur

De første bosættere i Norge jagede rensdyr for at overleve, men gennem historien er det blevet en fast bestanddel i norsk madkultur. Det eksotiske kød har en rig og kompleks vildtsmag, da rensdyrene færdes frit og græsser på naturlige græsgange.

Rensdyrkød kan faktisk være en god kilde til omega-3 og omega-6, som normalt findes i fisk, ifølge en undersøgelse fra universitetet i Tromsø. Det er også meget magert kød, ligesom kylling.

Det kan serveres på mange måder, fra tørret til stegt. Prøv en solid ret på en af de mange fjeldhytter rundt om i landet, til en gourmetoplevelse eller forsøg selv at lave en opskrift?

Vi kan anbefale den traditionelle samiske ret bidus (afbildet), rensdyrgryde eller mørbrad (norske opskrifter) med alt det tilbehør, du kan drømme om.

Størstedelen af dyret bruges, så du kunne endda smage rensdyrlever, tunge eller hjerte. De kan tilberedes på flere forskellige måder, såsom tørret, røget eller stegt.

Rensdyr-duodji

Når det kommer til rensdyr, bruger samerne næsten hele dyret og ikke kun kødet.

I traditionelt samisk håndværk, duodji, bruger ofte rensdyrskind, gevirer og knogler til at skabe tøj, sko og masser af andet håndværkskunst og værktøj.

Samiske trommer var en del af den oprindelige religion, før samerne blev omvendt til kristendommen. De var normalt lavet af træ, gevir eller ben med et rensdyrskind, som blev udsmykket med symboler.

Trommerne fik en genkomst i løbet 1970’erne og blev brugt i samisk teater, kultur, musik, i religiøse ritualer og som akkompagnement til joik, traditionel samisk folkemusik.

Berømte rensdyr

Selvom du ikke har set et rensdyr i virkeligheden, er det arktiske dyr velkendt i populærkulturen! Det starter med den kære julemand og hans ni rensdyr.

Som nævnt tidligere har kun hunner gevirer omkring juletid, så Rudolf må være en hun!

Du har måske også hørt om Sven, Kristoffs bedste rensdyrven i Frost-filmene. Norge var en stor inspiration for Frost, og åbningssangen er faktisk samisk.

Frode Fjellheim, en musiker og komponist med samiske rødder, skrev sangen "The Great Thaw (Vuelie Reprise)" sammen med Christophe Beck!