Bergen by the harbour
Bergen by the harbour
“Jeg finder lig og spor efter mord overalt.”

Gunnar Staalesen

Du ved aldrig, hvilke mørke hemmeligheder og vidunderlige overraskelser der gemmer sig bag næste hjørne på en tur gennem Bergen med Nordic Noir-forfatteren Gunnar Staalesen.

Kom med og udforsk et af verdens smukkeste litterære gerningssteder.

Se Gunnar Staalesens kulturtrekant i Bergen

Ingen kender formentligt Bergens gader og stræder bedre end Gunnar Staalesen. Hans bøger om den barske privatdetektiv Varg Veum er blevet oversat til 20 sprog og lavet til 12 spillefilm.

Hvad er en kulturtrekant?

Kulturtrekanten er en artikelserie, hvor kendte norske kulturpersonligheder viser dig deres favoritsteder i Norges største byer. De viser dig, hvor de synes du bør spise og sove, og hvad du bør se.

Nordic Noir

Nordic Noir, eller Scandinavian Noir, er navnet på en særlig krimi-litteratur, der finder sted i Skandinavien eller Norden, som regel i et mørkt og melankolsk stemningsunivers. Værkerne præges af samfundskritik og plottene er ofte struktureret rundt om brutale forbrydelser der skal opklares, ofte med overraskende twists undervejs. Mange af de mest vellykkede bøger i genren er blevet filmatiseret til enten det store lærred eller TV.

”Jeg har skrevet 19 romaner og en håndfuld noveller om Varg Veum og har dækket enhver krinkelkrog af Bergen i denne serie. I bogen I mørke er alle ulve grå dør der for eksempel en mand i huset lige bag os,” siger han.

Staalesens kulturtrekant

Staalesen har taget os med til bydelen Nordnes, det første af hans tre kulturelle højdepunkter. Han blev født i denne del af Bergen i 1940, bare få år efter hans fiktive helt Varg Veum.

”Varg voksede faktisk op i den samme gade som jeg, men han er fem år ældre. Jeg har altid betragtet ham som en af gadens store drenge,” fortæller han.

Meget har ændret sig siden dengang. Flere familier måtte ofte deles om pladsen i de små træhuse, og gaderne var fulde af legende børn.

”Det her er Trangesmauet. Navnet siger næsten sig selv - her er ikke meget plads. Maren Kristine Pedersen, seriens femme fatale, bor i et af disse huse,” siger Staalesen og gestikulerer med armen.

”En mørk nytårsnat får Maren Kristine besøg på loftet af Konsul Frimann. På vej hjem fra dette besøg bliver konsulen brutalt myrdet af en person, hvis identitet først bliver afsløret på de allersidste sider af bog nummer tre. Så ja, der er sket mange ting her i gyden,” siger forfatteren.

The narrow alley "Trangesmauet" in Bergen

Bergen som by er uløseligt knyttet til Gunnar Staalesen og hans lange forfatterskab, som har fået en stor tilhængerskare i løbet af årene. Staalesen er også en glimrende og engageret guide, der taler med varme og stolthed mens han viser os rundt i de smalle gader, der karakteriserer Nordnes. Det gamle Hansa-kvarter i Bergen var engang et af de vigtigste handelscentre i Europa.

Han tager os med videre rundt om hjørnet til Skottegaten, et åsted for adskillige uløste forbrydelser i Varg Veum-serien.

Gunnar Staalesen walking in Skottegaten in Bergen
Houses in the hillside in Bergen, Fjord Norway
Houses in the hillside in Bergen, Fjord Norway
The streets of Nordnes in Bergen
“Jeg har hentet meget inspiration fra dette gademiljø i mit forfatterskab.”

Gunnar Staalesen

“Gaden vi kommer op til nu hedder Skottegaten, simpelthen fordi det var her byens skotter boede.”

Gunnar Staalesen

Bergen har haft mange tilflyttere fra Tyskland, Holland og Storbritannien. Dette har givet byen et kontinentalt præg, der stadig kan mærkes.

“Der er nogle, endda nogle fra Oslo, der mener, at Bergen er den eneste kontinentale by i Norge.”

Gunnar Staalesen

Vi forlader disse gamle træhuse og fortsætter videre til Fisketorget på havnen.

“Varg Veums kontor er i denne bygning. På fjerde sal, fjerde vindue fra venstre.”

Gunnar Staalesen

Men uden mad og drikke duer helten ikke. Dette bringer os videre til Staalesens andet kulturelle højdepunkt, restaurant Bien Basar.

Den ligger i hjertet af Kjøttbasaren, et gammelt kødmarked der er blevet omdannet til moderne restauranter og caféer. Den statelige bygning blev opført efter koleraepidemien, der hærgede i Bergen og Europa i 1840’erne.

”Her lå der engang 40-45 markedsboder side om side. Som det sig hør og bør i sådanne omgivelser serverer Bien Basar naturligvis klassisk og traditionsrig norsk mad,” siger Staalesen.

Heller ikke her, på forfatterens stamsted, kan vi undgå spor efter privatdetektiven.

Gunnar Staalesen sitting by the table at Bien Basar in Bergen
“Varg Veum går forbi restauranten her hver dag på vej til sit kontor. En gang blev han påkørt og næsten dræbt af en bil.”

Gunnar Staalesen

Lidet anende ser vi Staalesen bestille en dødgod ret…

“Dette er en af ​​mine absolutte yndlingsretter: persetorsk.”

Gunnar Staalesen

For at tilberede denne typiske Bergensret skal torsken først marineres i både salt og sødt, før den presses sammen for at slippe noget af væden. Dette gør fisken en smule mere fast end frisk torsk. Og det er netop denne fasthed, der kendetegner persetorsk.

“Denne ret er speciallavet af Gard Haugland. Han er sandsynligvis en af de bedste kokke i Bergen.”

Gunnar Staalesen

2020. Post Festum

Staalesens seneste bog er den fritstående roman 2020. Post Festum. Den handler om de største begivenheder i de seneste tyve år set med perspektiv i Bergen. Denne gang skal Varg Veum løse mysteriet om en uidentificeret kvinde, der er blevet fundet død i skoven i Isdal. Mysteriet er blevet kendt ud over Norges grænser efter en podcast-serie lavet af BBC og NRK.

Efter at have rost både ret og kok til skyerne er tiden inde til lidt litterære forfriskninger.

Det tredje og sidste stop på Staalesens kulturtrekant i Bergen er nemlig det historiske træhotel Villa Terminus, bare få skridt fra togstationen. Bygningen kan dateres tilbage til 1770’erne og er dedikeret til de mange forfattere i det vestlige Norge.

De atten værelser er alle opkaldt efter kendte forfattere, og på værelserne er der bøger til udlån. Hotellet har også et hyggeligt bibliotek med bløde stole, hvor du kan krølle dig sammen og fordybe dig.

Gunnar Staalesen er naturligvis blevet hædret med sit eget værelse. Amalie Skram, Jon Fosse, Ludvig Holberg, Frode Grytten og Olav H. Hauge ses også blandt værelsesnavnene.

Hotel Villa Terminus in Bergen
Gunnar Staalesen reading from his own book inside the library at Villa Terminus in Bergen
Gunnar Staalesen reading from his own book inside the library at Villa Terminus in Bergen
“Der er et lille bibliotek på anden sal i dette unikke hotel.”

Gunnar Staalesen

“Når man er træt i benene efter at have vandret rundt i byen, kan man finde en bog på hylderne her. For eksempel en bog af Gunnar Staalesen.”

Gunnar Staalesen

“Manden som blev fundet druknet den 19. oktober 1932 i søen uden for bryggen på Nøstet, blev hurtigt identificeret ved hjælp af de gennemblødte papirer i hans inderlomme…”

Gunnar Staalesen

Hvis du vil læse resten af 1950. High Noon, så ved du nu, hvor du kan finde den.

Gunnar Staalesen

Gunnar Staalesen blev født i 1947 i Bergen, hvor han stadig bor. Han er uddannet cand.philol. Som blot 22-årig udkom hans første roman, Uskyldstider, i 1969. Han har skrevet både romaner, skuespil og børnebøger, men Staalesen er først og fremmest kendt som krimiforfatter. Bøgerne om privatdetektiven Varg Veum er udgivet i 23 lande, herunder Danmark, og mange af dem er blevet filmatiseret. Mellem 1997 og 2000 udgav han en romantrilogi om Bergen, hvor handlingen finder sted i det forrige århundrede. Staalesen har modtaget flere priser for sit forfatterskab.

Kilde: Gyldendal.no

Staalesens kulturfavoritter

Se forfatterens anbefalede attraktioner, spisesteder og overnatningssteder for kulturinteresserede.

  • Aperitiff i 2. etasje. Foto Dag Fosse - KODE
    Bergen

    Kode: Private grupper, konserter og utleie

    Unike lokaler, private konserter, eksklusive omvisninger og aktiviteter.
    uncleallan-46
    Bergen

    Colonialen Fetevare

    Fetevareutsalg & kafé midt i byen – fylt til randen av godsaker fra Norden og kontinentet.
    Lysverket kred Lysverket
    Bergen

    Lysverket

    Michelin restauranten Lysverket tilbyr moderne nordisk mat med fokus på sjømat fra Vestlandet samt sesongbaserte kjøtt og vegetarretter. Holder til i kunstmuseet KODE 4.
    Bestil
    IMG_5794
    Bergen

    Bergenhus Festning

    Bergenhus ligger vakkert til ved innseilingen til Vågen i Bergen. Festningen er en av de eldste og best bevarte i Norge. Festningen har en lang historie som kongesete, bispesete og militært maktsentrum.
    BienBazar (9 of 12)
    Bergen

    Bien Basar

    Bien basar er en klassisk norsk og kontinental restaurant beliggende i et av byens mest ikoniske bygg, Kjøttbasaren.
    Bestil
    Scandic Neptun juniorsuite 4
    Bergen

    Scandic Neptun

    Stedet for god mat, vin og kunst! Sentralt plassert i Bergen sentrum og et førsteklasses, fullservice hotell med 130 rom.
    Bestil
    Scandic-Torget-Bergen-Restaurant-Bar-2
    Bergen

    Scandic Torget Bergen

    Scandic Torget har Bergens beste beliggenhet med en fantastisk utsikt over Fisketorget!
    Bestil
    Hotel Park
    Bergen

    Hotel Park

    Nydelig lite hotell i bygg fra 1890. Nær Nygårdsparken, Universitet og Grieghallen. Kort avstand til sentrum, jernbane og bussterminal.
    Bestil
    Biencentro (7 of 9)
    Bergen

    Bien centro

    Ekte Italiensk. Opplev ekte napoletansk pizza og hjemmelaget pasta i sokkeletasjen på Permanenten. Midt i sentrum av Bergen.
    Bestil
    Bryggen-005-10-22
    Bergen

    Bryggen i Bergen

    Bergens første bebyggelse lå på Bryggen som i dag er inkludert i Unesco's liste over verdens kulturarv og er en av Bergens mest populære attraksjoner.
    Bergen Kunsthall
    Bergen

    Bergen Kunsthall

    En av Norges fremste arenaer for samtidskunst som presenterer utstillinger og arrangementer av internasjonale kunstnere.
    Secrets1
    Bergen

    Bergens hemmeligheter

    Bli med på en guidet tur som viser deg Bergens ekte og autentiske side. Turen er en kombinasjon av korte spaserturer og transport i en elektrisk minibuss.
    DSC_9789
    Bergen

    Bryggeloftet & Stuene

    Traditional Bergen restaurant with a view of the harbour, located on the old wharf, Bryggen. Distinctive interior with roots back to 1910.
    Bestil
    GamleBergen husrekke
    Bergen

    Gamle Bergen Museum - Bymuseet i Bergen

    Et pust av nostalgi! Trehus, smau, torg og travle gater. Nostalgi med skillingsboller og levende historiefortelling. Opplev Bergen slik det var da oldemor var liten.

Kultur på kortet

Find Staalesens kulturperler

Flere kulturtrekanter

Morten Krogvold by the Munch Museum
Morten Krogvolds kulturtrekant i Oslo
Live in Palmehaven restaurant at Hotel Britannia in Trondheim, Trøndelag
Live Krangnes Edvardsens kulturtrekant i Trondheim
Ida Tolou in The Arctic Cathedral
Ida Tolou's kulturtrekant i Tromsø

Opdag mere

Bryggen in Bergen, wharf
Bergen
Evening at the UNESCO world heritage site Bryggen in Bergen, Fjord Norway
Bag om Bryggen
The Nærøyfjord in Fjord Norway on a sunny summer day
En guide til fjordene
  • Insider tips to a long weekend in Bergen, Fjord Norway: Visit Bryggen
    Insidertips: lang weekend i Bergen
    View from Mount Fløyen in Bergen, Fjord Norway, in winter
    Bergen om vinteren