I det seneste årti er interessen for norsk design steget voldsomt, ikke mindst takket være en gruppe af unge designere, der kombinerer traditionelle materialer som træ, læder og uld med moderne stil og impulser.
Norway Designs og Pur Norsk i Oslo er bare to eksempler på butikker, der har fokus på hjemligt design, med lokale designere og leverandører. Der er også masser af nye og spændende ideer i det norske same-samfund nu om dage, og alle kan få glæde af moderne samisk design.
Køb en varm souvenir og find ud af, hvorfor norske modedesignere er kendte for deres fokus på funktionalitet, nogle gange minimalistisk, og brug af klare farver. Kig efter uld- og strikvarer af højeste kvalitet og drag fordel af, at strikkekunsten har stolte traditioner i Norge.
Udvalget af norske designervarer er som sagt er eksploderet, men du kan stadig finde international prêt-à-porter fashion mange steder, for eksempel omkring Egertorget og Akersgata i Oslo. Bergen, landets andenstørste by, er kendt for sine uafhængige og enestående modebutikker. Andre større byer, såsom Stavanger og Trondheim har ligeledes modeforretninger med lokale mærker, der afspejler lokalområdets karakteristika.











































