Hopp til hovedinnhold
Northern lights over islands out in the sea

Hvad er nordlys?

Nordlys opstår, når ladede partikler fra solen kolliderer med Jordens magnetfelt og skaber levende farvebølger, der oplyser nattehimlen.

Under store soleksplosioner og soludbrud bliver enorme mængder partikler slynget ud fra solen og ud i det rummet, hvilket i sidste ende forårsager fænomenet.

Når partiklerne rammer Jordens magnetiske felt, bliver de ledt mod et ovalt område omkring den magnetiske nordpol, hvor de interagerer med de øvre dele af atmosfæren. Den energi, der frigives, kan ses som nordlys.

Det gør ikke oplevelsen mindre fascinerende, at det hele foregår omkring 100 kilometer over vores hoveder. Fænomenets enorme kraft er grunden til, at vi kan se det så tydeligt, fordi lyset forstærkes af et væld af atomer og molekyler.

Nordlys

Tag aldrig nordlys for givet. Det er lige så meget et naturfænomen som vejret. Nordlysets udseende og intensitet afhænger af solens aktivitet, mens dets placering afhænger af Jordens magnetfelt.

Nordlys optræder i et bælte omkring Jorden, som har en fast placering i forhold til solen.

Mere om nordlys

Er du interesseret i at lære mere om nordlysets oprindelse? Denne video forklarer de fascinerende detaljer.

Hvad forårsager nordlys?

Myterne om nordlys

Nordlys er langt fra et nyt fænomen. Tidlige fortællinger beskriver nordlys, og det har givet anledning til mange legender. På samiske shamanistiske trommer findes der for eksempel symboler på nordlys. Nordlys har flere forskellige navne på samisk, blandt andet Guovssahas, som betyder »lyset, man kan høre«. Poesi i bevægelse.

I vikingetiden sagdes det, at nordlyset opstod, når valkyriernes rustninger kastede et besynderligt, flimrende lys. I dag omtaler lokale ofte respektfuldt nordlys som »den grønne dame«. Se farverne på de mange billeder og film af nordlys på sociale medier, og se, om du synes, navnet passer. I virkeligheden kan du dog opleve langt flere farver.

Hvornår og hvor kan jeg se nordlys?

Nord-Norge byder på de bedste og mest stabile muligheder for at se nordlys, eftersom denne del af landet ligger under nordlysovalen. I dette område er ét sted ofte lige så godt som et andet – du kan opleve det samme nordlys på Lofoten som i Tromsø, 500 kilometer længere mod nord, blot fra en anden vinkel.

Nordlys viser sig dog også fra tid til anden i andre dele af landet, blandt andet i Trøndelag og Sørlandet, særligt i perioder med øget solaktivitet.

Tålmodighed er en dyd, også når man jagter nordlyset. Men hvis du vil maksimere dine chancer for at få det at se, skal du være opmærksom på, at nordlyset optræder hyppigst i det sene efterår og om vinteren/i det tidlige forår (fra september til slutningen af marts) mellem kl. 18 og 01.

Lys, kamera … action!

Når lysshowet lyser himlen op, er øjeblikket bestemt værd at forevige. Fotografen Christian Hoiberg har masser af erfaring med at fotografere nordlysets flygtige skønhed. Klik på linket nedenfor for at få hans eksperttips!

Book et nordlyseventyr

Gå på jagt efter nordlyset, og få de bedste tilbud fra vores partnere.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.