Vikingearven er stærk i Norge, med mange fascinerende artefakter, museer, rundture og levende vikingelandsbyer rundt om i landet.




De norske vikinger
De var krigeriske og barbariske, men de var også dygtige landmænd, gode handelsmænd, skibsbyggere og familiemennesker.
De krydsede de store have i deres vikingeskibe og erobrede nye territorier i fremmede lande.
De prægede Nordeuropa på måder, vi stadig kan mærke i dag.
Hvad ville have svaret til nutidens mest banebrydende teknologi for tusind år siden? Kunne det måske have været hurtige vikingeskibe? De avancerede fartøjer bidragede til at skabe en kulturel sammenhæng i Europa og var afgørende for at forene de nordiske stammer i stater.
Vikingerne satte deres præg på Nordeuropa for evigt, og de mange rester af deres kultur, som stadig findes den dag i dag, kan forvandle din ferie til et eventyr.
Vikingernes historie og kultur
Vikingetiden begyndte i år 793 med et angreb på klosteret Lindisfarne i England. Det er det første kendte vikingetogt. Begivenheden, der markerer afslutningen på vikingernes storhedstid, var drabet på kong Harald Hardråde i Slaget ved Stamford Bridge i 1066, da Vilhelm Erobreren indtog Englands trone.

Togter, plyndringer, kolonisering og handel bragte vikingerne til mange steder - både i og uden for den kendte verden. I begyndelsen overlevede kun få af de søfarende vikinger de barske sejladser. Men med tiden blev flåderne større, og snart sejlede hundredvis af fartøjer kendt som langskibe på havene. De sejlede over Østersøen og ned ad de russiske floder, hvor de nåede helt til Sortehavet og Det Kaspiske Hav og herfra til Byzans og kalifatet i Bagdad. Vikingerne var også de første europæere, der nåede til Grønland og Nordamerika. Faktisk ankom den opdagelsesrejsende viking Leif Erikson, også kendt som "Leif den Lykkelige", til Nordamerikas kyster omkring år 1000. Det er 500 år før Christopher Columbus nåede til Amerika.
Vikingekolonisering
Vikingerne grundlagde mange byer og kolonier, herunder Dublin i Irland og Normandiet i Frankrig. Dublin blev anset som en betydningsfuld bosættelse i mere end 300 år. Mellem år 879 og 920 koloniserede vikingerne Island, som blev springbrættet for koloniseringen af Grønland. Resterne af en vikingeboplads ved L’Anse aux Meadows i Newfoundland er blevet kulstofdateret til omkring år 1000.
Store norske vikingekonger
Harald Hårfager (850–932)
Den første monark til at regere over en væsentlig del af Norge. Ifølge sagnet nægtede han at klippe sit hår indtil han blev konge af Norge.
Erik Blodøkse (885–954)
Konge af Norge mellem 933 og 935. Tilnavnet 'Blodøkse' siges at stamme fra hans deltagelser på vikingetogter.
Håkon den Gode (918–961)
Konge af Norge fra 930’erne til 960. Brugte sine uddannelsesmæssige oplevelser fra England til at forene mere af landet end sin bror, Erik Blodøkse.
Olav Tryggvason (963–1000)
Konge af Norge mellem 995 og 1000. Hans største bedrift som konge var at omvende store dele af landet til kristendommen (romersk-katolsk).
Olaf II, kendt som Skt. Olav (993–1030)
Konge af Norge mellem 1015 og 1028. Var krigsleder i England og Frankrig før han vendte tilbage til Norge. Olaf så det som sit kald at forene Norge til ét kristent rige. Kanoniseret efter sin død i Slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030.
Magnus den Gode (1024–1047)
Konge af Norge mellem 1035 og 1047. Drog nytte af faldende brutalitet blandt befolkningen samt vikingernes ønske om at genetablere monarkiet.
Harald Hårderåde (1015-1066)
Konge af Norge mellem 1045 og 1066. Regerede det første år sammen med Magnus den Gode. Han døde i Slaget ved Stamford Bridge, hvilket markerede slutningen på vikingetiden.

Hvordan kunne et lille og spredt folk tilegne sig så meget territorium? De norske vikinger er kendt for deres modige, dødsforagtende karakter, som gjorde dem til naturlige risikotagere. Vikingerne, som tog på togt, ser ud til at have haft en fantastisk evne til at ryste tab af sig, hvad enten det var i landkampe eller farlige søekspeditioner. Antallet af dødsfald, som var forårsaget af krig, var til tider chokerende højt i forhold til den samlede vikingebefolkning, men det satte ikke nogen stopper for erobring eller udforskning i næsten 250 år.
Fredelige håndværkere og mjødelskere
Vikingerne er mest kendt for deres ubarmhjertige plyndringer – og det med rette. Samtidig levede mange af dem fredeligt som handlende og landmænd, og mange ekspeditioner var baseret på byttehandler. De, der blev hjemme, forsørgede deres familier med enkle landbrugsaktiviteter. Deres hverdag kan have været hård og krævende, men den var ikke uden glæder. Den mest kendte vikingedrik er mjød, en alkoholisk, øl-lignende bryg, som er sødet med honning.
Slutningen af vikingetiden
De opdagelsesrejsende vikinger tog deres kultur med til det kontinentale Europa, mens de selv importerede fremmed kultur, sprog og viden. Ved 1100-tallets begyndelse var vikingerne i tilbagegang på grund af en kombination af indenlandske stridigheder og modstand fra andre europæiske lande, som havde lært den smertefulde lektie, at de havde brug for at kunne forsvare sig mod angreb ved at bygge befæstninger.
Vikingeskibe
Hvor hurtigt kunne de sejle? På en god dag kunne skibene bevæge sig med 15-17 knob.
De hurtige skibe er en af hovedårsagerne til, at vikingekrigerne kunne vinde så meget land på så kort tid. De maritime opfindelser gjorde det muligt at binde det nordlige og sydlige Europa sammen, hvilket havde store konsekvenser på kontinentet.
Konstruktionen
Udformningen af vikingernes ikoniske fartøjer, kaldet langskibe, blev eftergjort af flere andre kulturer og havde stor indflydelse på skibsbyggeri i århundreder. Kort beskrevet involverer metoden overlappende planker af eg, der er sømmet sammen og beskyttet af lag af tjæret uld og i nogle tilfælde dyreskind.
Hemmeligheden bag de hurtige langskibe var deres lange, smalle skrog, som holdtes stabilt af en køl. Langskibene var lette nok til at blive båret hen over land og var designet til hurtig og nem navigation i lavt vand. Langskibene var dobbeltsidede, så de let kunne skifte retningen uden en vending. Dette var en stor fordel i et hav fyldt med skjulte isbjerge og havis.
Langskibe havde årer langs næsten hele fartøjets længde, og senere langskibe havde sejl.

Brugen
Skibene blev benyttet til plyndringstogter og andre angreb såvel som mere fredelige handelsrejser. Mange vikinger døde i kamp længere nede i Europa, og i år 876 gik omkring 4.000 liv og 120 både tabt i en storm ud for det sydlige Englands kyst. Når fremtrædende vikinger døde, blev de placeret på et begravelsesskib med deres tøj, smykker og dyr.
En af de mest iøjnefaldende gravhøje i Skandinavien er den såkaldte Oseberg-høj. I år 834 blev Oseberg-dronningen begravet på et enormt skib med alle sine værdier. Graven indeholdt også en anden kvinde af ukendt oprindelse.
Kvindernes magt
Hvad med kvindernes rettigheder i vikingetiden?
Kvinderne havde flere rettigheder i vikingernes samfund end i de fleste andre dele af Europa. De havde som regel ret til at lade sig skille, og hvis deres mand døde, arvede de alle hans ejendele. De var delvist beskyttet ved lov mod seksuelle krænkelser, og en vikingemands kone ansås som gårdens overhoved, mens manden var bortrejst. Nutidens fascination af vikingetiden er ikke blot på grund af deres ry for at være blodtørstige krigere, men også på grund af deres måde at opbygge et samfund og leve på.

Kan du ikke få nok?
Besøg de største vikingeattraktioner i Norge - fra nord til syd.
Opdag mere
Tag på en vikingetur
Besøg historiske steder, tag på en sørejse i et vikingeskib, eller gå all-in, og vær viking for en dag.
Take advantage of top offers
See our selection of trusted companies that work hard to make you happy all through your trip.
- Brim ExplorerRolige fjordture i prisvindende elektriske katamaraner i Oslo, Tromsø, Lofoten og Svalbard.CityboxModerne og prisvenlige hoteller med centrale placeringer i Oslo, Bergen og Kristiansand.NorgesbookingBestil dit perfekte hytteophold ved fjordene, fjeldene og dalene i Norge.Scandic HotelsOplev det bedste af den nordiske gæstfrihed på mere end 90 hoteller spredt ud over hele Norge. Specielle tilbud er tilgængelige.StrawberryEn anderledes hotelvirksomhed! Hold øje med gode weekendtilbud på mere end 100 hoteller i Norge.Thon Hotels ASFantastisk morgenmad inkluderet! Oplev fremragende komfort og gode priser på vores 80 hoteller i Norge.CampcationBestil et campingophold på slående og unikke steder på tværs af Norge med Campcation.Classic Norway HotelsNår hotellet er destinationen. Bestil en uforglemmelig overnatning på et af Norges mest unikke og særlige hoteller.50 Degrees North NordicVælg mellem uforglemmelige, skræddersyede individuelle rejser eller små, eksklusive grupperejser i Norge.Radisson HotelsFå masser for pengene og komfortable kvalitetsophold i Norges største byer, lufthavne og skisteder.Authentic ScandinaviaRejser kurateret af de lokale. Vores skræddersyede rejser passer til enhver form for rejsende og budget.Booknordics.comUnikke feriepakker, eventyrhoteller, guidede ture og aktiviteter.Fjord ToursHer finder du Norge i en nøddeskal®, Norges mest populære tur! Fjorde, fjelde og slående destinationer – alt i én rejse!Go FjordsBestil fantastiske ture og oplevelser! Vi tilbyder ture i Oslo, Bergen, Stavanger, Lofoten, Nordkap og mere.HurtigrutenOplev verdens smukkeste sørejse på et uforglemmeligt krydstogt langs den slående norske kyst.Norrøna AdventureGør dig klar til ekspeditioner og rejseeventyr med Norrøna Adventure. Vandreture, ski og cykelture.Discover NorwayTilbyder et udvalg af spændende, selvguidede vandringer, cykelture og skiferier i Norge. Bagagefragt inkluderet.Norwegian HolidaysBillige pakkeferier med Norwegian. Bestil dit fly, hotel og lejebil – alt sammen ét sted.StrömmaSightseeing med bus og båd på mange store turiststeder og byer i Norge.Up NorwayNøje udvalgt luksus fra vores lokale eksperter. Vi kombinerer dine præferencer med vores viden og giver dig en uforglemmelig rejse.Fjord Travel NorwayOvernat på et ishotel, jag nordlyset, og oplev de magiske fjorde. Bestil din rejse nu!Arctic Campers ASVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.Auto EuropeAltid en enkel lejebilsoplevelse. Søg efter og sammenlign priser. Gratis aflysning i op til 24 timer inden afhentning.NOR-WAY BussekspressNyd de smukke udsigter på vores behagelige busrejser til fjordene og fra by til by med vores ekspresbusser.SJ NordSJ NORD – eventyret begynder i togetVy expressVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.Vy TrainRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.Cabin CampersRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.My Nordic TravelVælg mellem gør-det-selv-ture eller tilpassede ferier til de allerbedste rejsedestinationer i Norge.CampanyonUnik camping i naturen. Bestil et ophold i en træhytte eller et glampingtelt, eller lej en autocamper.NorwegianNorwegian tilbyder billige flyruter til Norge og direkte forbindelser til mere end 70 europæiske lufthavne. Book billetter via vores kalender, som viser de billigste flyruter til dit rejsemål.De HistoriskeOplev en uforglemmelig overnatning på en af Norges unikke, autentiske historiske hoteller. Nyd førsteklasses restauranter og en bred vifte af forskellige aktiviteter.









































