Vejret kan hurtigt ændre sig i de norske fjelde. Bliv klogere på, hvordan du sikkert besøger fjeldene og hvilket tøj, du skal have på.

Sikkerhed i fjeldene
Ting, du skal vide, før du vandrer i fjeldene
Allemandsretten
I Norge har alle ubegrænset ret til at opholde sig i naturen, også i nationalparkerne. Men træd varsomt og følg reglerne.
Allemandsretten har været en formel nedskrevet lov siden 1957. Den sørger for, at at alle kan opleve naturen, også selvom jorden er privatejet.
Der er masser af spændende oplevelser blandt de norske fjeldtoppe, dale og plateauer – især om sommeren. Men vejrforholdene kan hurtigt ændre sig. Selv mennesker, der har et helt livs erfaring med fjeldene, har en sund respekt for dem og sørger for at være velforberedte til enhver situation.
Kend dine grænser
Sørg for at din træning, kendskab til området og udstyr er velegnet og passer til din tur. Sørg også for at vælge vandreruter, som passer til din form. Mange af de mest populære fjeldvandringer som Trolltunga, Besseggen og Romsdalseggen er kun egnede til trænede og meget erfarne vandrere.
Før du tager på vandretur i fjeldene, bør du være fortrolig med basal sikkerhed i bjergområder. Oplys andre om, hvor du tager hen, og hvornår du regner med at ankomme og være tilbage. Tjek vejrudsigten både for stedet du besøger, men også for områderne omkring det, og vær opmærksom på, at forholdene kan ændre sig hurtigt. Planlæg, hvad du vil gøre, hvis det bliver mørkt, eller vejret slår om. Vend om, hvis det bliver nødvendigt.
Hav altid styr på, hvor du er
Når du er i et område, du ikke kender godt, bør du altid medbringe kort og kompas og vide, hvordan man bruger dem til at orientere sig. GPS’er kan også være nyttige, men vær opmærksom på, at deres batterier kan blive flade. Du bør også medbringe en fuldt opladet mobiltelefon. Nogle steder i fjeldene kan der være svagt eller slet intet signal, men du kan godt være heldig. Din telefon udsender signaler, som redningsfolk kan bruge til at finde dig, så sørg for at have den med dig.

Hold dig til stien
Brug stierne, der er markeret på kortet, og vær opmærksom på skiltene langs vejen. Følg stenbunker og stier afmærket med et rødt ”T”, som bruges på Den Norske Turistforeningens stier. T’erne er fordelt, så den næste altid kan ses og på den måde kan føre dig trygt gennem landskabet.
Vær realistisk, når det kommer til dine evner, energi og stedsans. Vend om, hvis du føler dig træt eller bliver usikker. Hvis du har en guide med og har sikkerhedsudstyr, er det mere sikkert at skubbe til sine grænse, men fjeldene er ikke et sted, man skal være overmodig.
Fare for skovbrande – brug af åben ild
Lejrbål i eller i nærheden af skove er ikke tilladt mellem den 15. april og den 15. september.
Lejrbål tillades normalt ved havet eller på godkendte bålpladser.
I ekstreme tørkeperioder er det også forbudt at benytte grill, gasbrænder og stormkøkken.
Sørg for, at bålet er helt slukket, inden du forlader det. Bålpladsen skal være fuldstændig kold.
I tilfælde af brand: Ring til brandvæsnet på telefonnummer 110, og prøv derefter at slukke branden selv.
Nødtelefonnumre
Hovedredningscentralerne (HRS) har det overordnede operationelle ansvar ved søg- og redningssoperationer i Norge.
51 51 70 00 – HRS Syd-Norge
75 55 90 00 – HRS Nord-Norge
For andre nødstilfælde:
110 - Brandvæsen
112 - Politi
113 - Ambulance
120 - Ulykker til søs
22 59 13 00 - Giftinformationscentralen
1412 TDD (teksttelefon til døve og hørehæmmede)
Påklædning – tøj i lag
Det er vigtigt at have flere lag tøj på – selv om sommeren, når solen skinner, og det er varmt. Du kan altid tage et lag af, hvis du får det varmt, men hvis det bliver koldt, får du brug for den ekstra jakke eller sweater, som ligger i din rygsæk.
Det første lag, som er lige udenpå din hud, skal være fugttransporterende. Let uldundertøj er et godt valg. Det ånder og isolerer dig, selvom det er vådt. Det er en egenskab, som bomuld eller nylon ikke har. Det næste lag kan også være uldtøj, fleece eller en tynd uldjakke alt efter årstid og temperatur. Regn- og vindtæt overtøj er et must – selv om sommeren. Vinden i fjeldene kan være meget kold.
Medbring en lygte, en hat, ekstra handsker og et ekstra sæt tøj.
Hav tøj på, som kan skærme dig for solen. Hvis du har bar hud, kan du med fordel bruge en solcreme med høj faktor, som kan beskytte dig mod den kraftige ultraviolette stråling, du er udsat for, når du vandrer.
Du kan finde en detaljeret pakkeliste i vores artikel med vandretips.
Velegnet fodtøj
Sneakers er ikke velegnede til vandring i de norske fjelde. Efter du har vandret i timevis i ujævnt terræn, bliver dine led og muskler trætte, og det er let at forvride en ankel. For at undgå dette, bør du være iklædt vandrestøvler med en mellem eller høj kant, som støtter og stabiliserer dine ankler. Såler med godt greb er også vigtige, uanset om overfladen, du går på, er våd eller tør.
Hold dig hydreret
Sol, vind og hård fysisk aktivitet kan gøre dig dehydreret, selvom du ikke føler dig tørstig. De fleste vandløb i fjeldene i Norge er rene nok til, at man kan drikke af dem, men undgå vand, som løber gennem marker eller fra gletsjere, da de kan indeholde farlige mikroorganismer.
Hold afstand til vilde dyr
Husk, at nogle dyr er farlige, så hold dig på afstand. Isbjørne, moskusokser, bjørne og elge er hurtigere end dig og kan gøre skade, hvis de bliver skræmte, overraskede, eller hvis de vil forsvare deres unger. Du bør ikke gå ind i områder med hegn med køer eller okser, da de også kan være farlige. Til gengæld er der rig mulighed for at gå på fotosafari – du får helt sikkert nogle eksotiske billeder til din Instagram!
Torden og lyn
Hvis du oplever, af et tordenvejr er på vej, skal du søge væk fra bjergtoppe og mod lavtliggende steder. Lyn rammer de højeste ting i landskabet, så sørg for, at det ikke er dig. Hold dig væk fra høje træer og vand. Find ly i fordybninger i landskabet. Hold dig tæt på jorden, og spred jer, hvis I er en gruppe.
Kort sagt: Det er vidunderligt og aktivt at udforske de norske fjelde, men selv når solen skinner, skal du holde øje med vejret og være parat til pludselige skift.
Sikre vandreture om sommeren
De bedste tips fra en fjeldguide med ekspertviden
Tag ud at vandre!
En af de bedste ting ved at vandre er, at alle kan gøre det! Find en vandretur, der passer til dig.
Take advantage of top offers
See our selection of trusted companies that work hard to make you happy all through your trip.
- Brim ExplorerRolige fjordture i prisvindende elektriske katamaraner i Oslo, Tromsø, Lofoten og Svalbard.CityboxModerne og prisvenlige hoteller med centrale placeringer i Oslo, Bergen og Kristiansand.NorgesbookingBestil dit perfekte hytteophold ved fjordene, fjeldene og dalene i Norge.Scandic HotelsOplev det bedste af den nordiske gæstfrihed på mere end 90 hoteller spredt ud over hele Norge. Specielle tilbud er tilgængelige.StrawberryEn anderledes hotelvirksomhed! Hold øje med gode weekendtilbud på mere end 100 hoteller i Norge.Thon Hotels ASFantastisk morgenmad inkluderet! Oplev fremragende komfort og gode priser på vores 80 hoteller i Norge.CampcationBestil et campingophold på slående og unikke steder på tværs af Norge med Campcation.Classic Norway HotelsNår hotellet er destinationen. Bestil en uforglemmelig overnatning på et af Norges mest unikke og særlige hoteller.50 Degrees North NordicVælg mellem uforglemmelige, skræddersyede individuelle rejser eller små, eksklusive grupperejser i Norge.Radisson HotelsFå masser for pengene og komfortable kvalitetsophold i Norges største byer, lufthavne og skisteder.Authentic ScandinaviaRejser kurateret af de lokale. Vores skræddersyede rejser passer til enhver form for rejsende og budget.Booknordics.comUnikke feriepakker, eventyrhoteller, guidede ture og aktiviteter.Fjord ToursHer finder du Norge i en nøddeskal®, Norges mest populære tur! Fjorde, fjelde og slående destinationer – alt i én rejse!Go FjordsBestil fantastiske ture og oplevelser! Vi tilbyder ture i Oslo, Bergen, Stavanger, Lofoten, Nordkap og mere.HurtigrutenOplev verdens smukkeste sørejse på et uforglemmeligt krydstogt langs den slående norske kyst.Norrøna AdventureGør dig klar til ekspeditioner og rejseeventyr med Norrøna Adventure. Vandreture, ski og cykelture.Discover NorwayTilbyder et udvalg af spændende, selvguidede vandringer, cykelture og skiferier i Norge. Bagagefragt inkluderet.Norwegian HolidaysBillige pakkeferier med Norwegian. Bestil dit fly, hotel og lejebil – alt sammen ét sted.StrömmaSightseeing med bus og båd på mange store turiststeder og byer i Norge.Up NorwayNøje udvalgt luksus fra vores lokale eksperter. Vi kombinerer dine præferencer med vores viden og giver dig en uforglemmelig rejse.Fjord Travel NorwayOvernat på et ishotel, jag nordlyset, og oplev de magiske fjorde. Bestil din rejse nu!Arctic Campers ASVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.Auto EuropeAltid en enkel lejebilsoplevelse. Søg efter og sammenlign priser. Gratis aflysning i op til 24 timer inden afhentning.NOR-WAY BussekspressNyd de smukke udsigter på vores behagelige busrejser til fjordene og fra by til by med vores ekspresbusser.SJ NordSJ NORD – eventyret begynder i togetVy expressVil du prøve livet i en autocamper? Oplev Norge med stil og komfort i vores smarte og hyggelige autocampere.Vy TrainRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.Cabin CampersRejs gennem smukke omgivelser på et tog mellem Oslo og Bergen på Bergensbanen, og udforsk området omkring Oslo.My Nordic TravelVælg mellem gør-det-selv-ture eller tilpassede ferier til de allerbedste rejsedestinationer i Norge.CampanyonUnik camping i naturen. Bestil et ophold i en træhytte eller et glampingtelt, eller lej en autocamper.NorwegianNorwegian tilbyder billige flyruter til Norge og direkte forbindelser til mere end 70 europæiske lufthavne. Book billetter via vores kalender, som viser de billigste flyruter til dit rejsemål.De HistoriskeOplev en uforglemmelig overnatning på en af Norges unikke, autentiske historiske hoteller. Nyd førsteklasses restauranter og en bred vifte af forskellige aktiviteter.

















































