Den lille by Grimstad ligger mellem Arendal og Kristiansand i Sørlandet. Gæsterne her falder ofte pladask for charmen fra byens traditionelle hvidmalede træhuse, de smalle gader og smukke stræder.
Nyd en gå- eller cykeltur langs kysten, udforsk skærgården, der består af en række smukke øer og holme, eller begiv dig ind i Raet nasjonalpark, som strækker sig over i alt 607 kvadratkilometer kystnatur og hav.
Norges mest berømte dramatiker, Henrik Ibsen, tilbragte forskellige dele af sit liv her. Ibsenmuseet i Grimstad er Norges ældste af sin slags.
I gågaderne finder du flere små, selvstændige butikker og et bredt udvalg af caféer og restauranter.

















































































