Skip to main content

RØROS

Rejs tilbage i tiden

Scroll ned for inspiration eller gå direkte til planlæg turen til Røros

Smukke træhuse fyldt med historie.

En verden under jorden.

Minder fra en svunden tid.

Den traditionelle fjeldby Røros i landsdelen Trøndelag er en af Europas ældste byer med træhusbebyggelse og en del af UNESCOs verdensarv.

Byen er som et levende museum, med friske pust af forhistoriens vingesus. Alt fra hyggelige, gamle gader og stræder…

…til gamle kobberminer, for eksempel Olavs-minen.

Røros blev grundlagt i 1644, da den første kobberåre blev fundet i området. I løbet af årene udviklede byen sig til at blive en af Norges vigtigste minebyer.

Indbyggerne i Røros har bevaret byens originale charme, med huse tilbage fra 1700- og 1800-tallet og det omkringliggende kulturlandskab.

Tag på opdagelse på egen hånd…

…eller tag tilbage i tiden sammen med en guide.

En af de største attraktioner i byen er Røros Kirke, også kaldet Bergstadens Ziir (pryd).

Se bare på arkitekturen, detaljerne…

…for ikke at tale om, hvor smuk den er indvendig!

Røros er også en af Norges førende regioner, når det kommer til lokale madtraditioner.

Smag for eksempel på 'pjalt', en slags pandekage, der ofte serveres med brunost.

Om sommeren kan du deltage på en lokalmadssafari og prøve alt fra rakfisk (fermenteret fisk) og rensdyrkød til prisvindende oste og andet godt fra Eggen Gardsysteri og Galåvolden Gård.

Delikatesserne kan nydes på byens spisesteder hele året rundt.

Det golde landskab og temperaturerne i området betyder, at råvarerne vokser langsomt og udvikler en helt særlig smag - noget de mange rensdyr sætter pris på!

Den smukke natur rundt om Røros er også værd at kigge nærmere på.

Tag på opdagelse i nationalparkerne Femundsmarka og Forollhogna, hvor du kan vandre, cykle eller fiske. Eller besøg Nordeuropas største kløft af sin type, Jutulhogget.

Hvad med en afslappende dag på vandet? Den historiske M/S Fæmund II sejler dagligt ture på søen Femunden om sommeren.

I Alvdal, lidt syd for Røros, kan du køre op ad Norges næsthøjeste bilvej til toppen af Tronfjellet, hvor der er panoramaudsigt over hele området.

Om vinteren er det populært at bruge en sparkstøtting til at bevæge sig rundt i byen. Prøv selv. Undervejs kan du stoppe op ved nogle af butikkerne og værkstederne, der sælger lokalproduceret keramik, tøj og mad.

Røros er en af Norges koldeste byer om vinteren, så det er en god idé at klæde sig varmt på.

Uldne striktrøjer og handsker fra de lokale butikker samt varme tæpper og siddepuder fra Røros Tweed kan være rare at have fingrene i, når det er -20 uden for.

Og med kulden kommer også sneen!

Sæt dig godt til rette under et fåreskind på en slædetur, stå på ski eller prøv at køre hundeslæde.

En af de mest berømte traditioner i Røros er det årlige julemarked, der har gjort byen til et af Norges bedste julerejsemål.

Juledekorationerne, markedsboderne og julestemningen - det er i sandhed det perfekte rejsemål op til jul.

Rejs en tur tilbage i tiden i Røros.

Planlæg turen i dag

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider