Skip to main content

Lærdal

Fjordlandsbyen inderst i Sognefjorden

Lidt uden for Lærdal ligger den imponerende Vindhellavegen.

Denne snoede fjeldvej er en del af Kongevejen over Filefjell, en historisk vandrerute der tager dig med gennem nogle af de smukkeste kulturlandskaber i Norge.

Faktisk var denne 100 kilometer lange rute engang den vigtigste vej mellem øst og vest i Norge. Ruten bidrog til udviklingen af både Lærdal og Lærdalsøyri, en lille landsby fra middelalderen, der engang var den største markedsplads uden for Bergen på grund af den strategisk vigtige placering på Kongevejen.

I dag er de karakteristiske træhuse i Gamle Lærdalsøyri hjem for små butikker, der sælger antikviteter og brugskunst, samt spisesteder med lokal mad. Der er også to hyggelige hoteller - det historiske Lindstrøm Hotel og det hyggelige Sanden Pensjonat.

28 kilometer uden for centrum ligger Borgund Stavkirke. Borgund er et nationalklenodie og samtidig den bedst bevarede stavkirke i Norge. Den imponerende bygning fra år 1180 bruges ofte som model, når andre stavkirker skal restaureres.

Besøgscentret byder på udstillinger og en café med spændende lokalmad.

Fyld madkurven med søde kirsebær og sprøde gulerødder! Lærdal kaldes ”Vestlandets madfad” med god grund.

Det enestående mikroklima gør Lærdal til en af Norges førende producenter af frugt, bær og grøntsager.

Norsk Villakssenter ligger på bredden af Lærdalselva.

I lakseobservatoriet kan du komme helt tæt på atlanterhavslaksen og høre mere om det traditionsrige laksefiskeri.

Og det var bare et lille udvalg af de ting, du kan lave i Lærdal!

Scroll ned for flere tips til overnatning, aktiviteter og spisesteder

Sådan kommer du til Lærdal

Få detaljeret rejseinformation på Sognefjordens officielle hjemmeside.

Brug rejseappen Entur til at få forslag til rejsen rundt i Norge med offentlige transportmidler.

De bedste tilbud fra vores partnere

Book din ferie til Norge i dag!

Bliv inspireret

Lærdal tilbyder også ...

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du vil foretage dig.

Senest besøgte sider