Skip to main content

Med tog

Norge har et veludviklet skinnenetværk, der strækker sig fra Kristiansand i syd til Bodø langt nord for polarcirklen.

Oslo er ikke blot Norges hovedstad, men også det vigtigste knudepunkt for togrejser. Herfra spreder det lange norske skinnenetværk sig som en vifte. Der er også direkte togforbindelse mellem den norske hovedstad og København.

De fleste baner fører gennem skiftende landskaber, med panoramiske udsigter over forstæder, fjelde, søer og fjorde undervejs. Bergensbanen er en af de mest berømte jernbanestrækninger i Norge, og udråbt som en af verdens bedste togture af Lonely Planet. På dens vej mellem Oslo og Bergen kommer den over Hardangervidda, Nordeuropas højest beliggende fjeldplateau. En af dens afstikkere, Flåmsbanen, er blandt verdens stejleste jernbaner.

Andre togstrækninger af stor betydning er Dovrebanen mellem Oslo og Trondheim, samt dennes afstikker, Raumabanen, mellem Dombås og Åndalsnes i Fjord Norge. Andre jernbaner tager dig også med gennem flot norsk natur.

Billetter

Det er ofte lettest (og billigst) at købe togbilletter på togselskabernes egne hjemmesider eller apps. Du kan også planlægge rejsen via appen Entur, der giver dig rejseforslag for alle offentlige transportmidler i Norge. Det er også muligt at købe billetter i de automatiske billetmaskiner, der findes på de fleste stationer, samt ved betjente billetluger. Det koster ekstra, hvis du venter med at købe billet til du er om bord.

Hold godt øje med, om der er lavpris-billetter på den valgte afgang. Ofte kan de billigste billetter ikke refunderes eller byttes, så køb en Flex-billet, hvis du tror at dine planer kan ændre sig.

Få flere inspirerende tips til at rejse med tog fra den norske togekspert Erik Sveberg Dietrichs.

Bliv inspireret

De bedste tilbud fra vores partnere

Book din ferie til Norge i dag!

Planlæg turen

Filtrer din søgning og se alle både og færger herunder.

Opdag mere

Senest besøgte sider