Skip to main content

Design

En ny bølge af designere giver lyd fra sig. Klassiske ikoner genopvækkes. Belysning, regntøj, uld og pas er blandt de norske designs, der lige nu har verdens opmærksomhed.

'Stilfulde Skandinavien'. Du har med garanti hørt dette udtryk før, også selvom du ikke spiser stilede designerlamper til morgenmad eller får en myriade af hippe indretningsmagasiner smidt i postkassen. 

Skandinavisk design som begreb blev opfundet i 1950erne. Designere fra Norge, Sverige og Danmark turnerede dengang verden tynd med deres minimalistiske og funktionalistiske frembringelser, hvoraf mange hurtigt opnåede klassikerstatus.

Men nordmændene var ikke lige så langt fremme i skoene som deres danske og svenske naboer. Det kan dog være noget, der nu kommer vores nordlige naboer til gode. Den nye generation af norske designere kan nemlig udtrykke sig selv mere frit, uden konstant at skulle leve op til deres forgængere.

Og der er allerede nu mange, der får international anerkendelse. De arbejder ud fra simple formater, men fællesnævneren er viljen til at eksperimentere og tage risici.

Mange norske designere arbejder nu med eksportmarkedet for øje, og inspireres af globale trends. Det kan derfor være svært at definere norsk design under én paraply, men nogle faktorer går igen: Naturinspirerede former, en yndefuld streg og brugen af lys. 

Hvor naturen mødes med minimalismen

Mange norske designere arbejder nu med eksportmarkedet for øje, og inspireres af globale trends. Det kan derfor være svært at definere norsk design under én paraply, men nogle faktorer går igen: Naturinspirerede former, en yndefuld streg og brugen af lys. 

Den norske natur, vejret og livsstil har også inspireret mange af designerne. Det er sikkert ikke noget tilfælde, at mange af de mest ansete tøjmærker de seneste par år har fremstillet regntøj eller varme uldklæder. De laver tøj til den almindelige, men stilfulde nordmand. Faktisk hører luksustøj frembragt af norske designere til sjældenhederne. Norske designere har også arbejdet en del med lamper og belysning – måske som en naturlig konsekvens af de lange og mørke vintre.

Norge har en stor offentlig sektor, og mange af de mest spændende designs er faktisk blevet frembragt til de offentlige institutioner. De nye pengesedler, designet af Snøhetta og The Metric System, er allerede blevet hyldet som nationale klassikere. Samme skæbne er overgået de nye norske pas, med friske farver og simple afbildninger af de norske naturlandskaber.

Den britiske avis The Guardian skriver om sidstnævnte: "Hvis passet er et symbol på national identitet, så har de norske rejsedokumenters nye design utvivlsomt styrket landets position inden for elegant og minimalistisk skønhed."   

"Norsk design gør livet lettere”

Nordmanden Andreas Engesvik mener, at poesi kan forbedre et design. Han er en internationalt anerkendt designer af møbler, bestik og andre genstande for en lang række forskellige brands, herunder Iittala, Muuto, Fontana Arte, Ligne Roset og Asplund. Hans kontor ligger midt i Oslo.

Hvad er det, der gør norsk design så specielt?
"Efter min mening er norsk design på en måde mere frit og mere poetisk end andet skandinavisk design.Men det har helt sikkert rødder i de skandinaviske designtraditioner, der er blevet mere relevante end nogensinde."

Hvor stor en rolle spiller norsk design internationalt?
"Vi lever i en verden, der hele tiden forandrer sig, hvilket naturligvis tvinger os til at nytænke. Designløsninger fra vores lille del af verden kan hjælpe mange andre steder i verden. Oslo er et sandt mekka for innovation og design."

Hvad er drivkraften bag norsk design?
"Design herfra tager udgangspunkt i en sundere slags forbrug. Det er en trend, der vil komme til at dominere fremover."

Hvordan vil denne ændring kunne mærkes?
"Det bedste pejlemærke ved dette boom i norsk design er, at jeg ikke rigtigt kan følge med alle de nye navne. For første gang i mange år er der et stærkt og hurtigt voksende designfællesskab."

Hvordan holder dig opdateret om nye designs?
"Jeg besøger ofte en butik ved navn Norway Designs, en traditionel forretning med et usædvanligt velvalgt udvalg af både klassikere og nyt design."

Hvad er dit bedste køb?
"Hmm, det må næsten være den Ekstrem-stol, jeg plejede at have til at stå derhjemme. Ekstrem blev designet i 1972 af Terje Ekstrøm og er et enestående stykke møbel. Den er et sandt mesterstykke i norsk designhistorie, og også sjov at bruge."

Helt kort, hvad kan man forvente sig af design fra Norge?
"Først og fremmest at det er solidt og funktionelt. Det har evnen til at blive følelsesmæssigt værdsat af mennesker, når/hvis det går i stykker."

Set med norske designerøjne

"I mine øjne har norske designere en stor grad af frihed i projektudviklingen. Sammenlignet med vores nabolande mangler vi en stærk branche til at forene os, og på samme tid begrænse os.

Mange designere leder efter partnere uden for landets grænser.  Så der kan være tendens til, at hver enkelt designer videreudvikler deres styrker, interesseområder og udtryk. På den måde er de med til at udvide den allerede brede norske designskole," siger Kristine Five Melvær, en prisvindende designer af service, belysning, møbler, beklædning og grafik.

Hvad er det dog for en mundering?

Norge har mange designere der opererer i det højere segment, og norske designs sælges i de store modebutikker i byer som New York, Tokyo og Paris.

Norwegian Rain og Swims er klassiske mærker inden for regntøj. Holzweiler har en ganske enestående tørklædekollektion i kashmir, silke og uld. Årstidernes betydning understreges af mærket Fall Winter Spring Summer, der laver dametøj på den typiske skandinaviske måde, balancerende femininitet med maskulinitet.

Et andet feminint mærke, byTiMo, laver tøj inspireret af vintage fashion, mens Line of Oslo fokuserer på behageligt tøj for travle kvinder. 

Mærket Johnnylove fra Trondheim er et eksempel på, at det ikke kun er i Oslo, at tingene sker.

Et livslangt design

Det er let at tænke på møbler eller lamper, når man hører ordet 'design'. På designskolerne er der dog mere og mere fokus på den rolle, godt design kan spille når der skal løses samfundsmæssige problemer, både i den offentlige sektor og i privat øjemed.

Hvordan kan designere reducere deres energiforbrug og bidrage til det bæredygtige samfund? Hvordan kan de hjælpe med at bygge offentlige rum, hvor børn kan bevæge sig? Et meget omdiskuteret eksempel på samfundsgavnlig problemløsning fandt sted, da et designerteam og Oslo Universitetshospital i fællesskab reducerede ventetiden på kræftbehandling fra 12 uger til syv dage.

Designinstituttet på Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo regnes i dag blandt verdens ypperste, og på Norsk design- og arkitektursenter (DogA) kan du se udstillinger samt deltage i konferencer og andre begivenheder med fokus på godt design og arkitektur.

Supermodellen Iselin Steiro om det naturlige udtryk

David Bowie (1947-2016) spurgte Iselin Vollen Steiro, om hun ville spille ham som ung mand i musikvideoen til sangen "The Stars are out tonight" fra 2013. Efter hendes karriere for alvor tog fart i 2003, har hun været international supermodel, kendt for sine mange optrædener på catwalks over hele verden, modeblads-forsider og meget mere. På det seneste har Iselin studeret arkitektur, og hun er også medejer af et norsk modebrand.

Hun voksede op i Harstad, en farverig kystby i Nord-Norge, og hun er gift med skuespilleren Anders Danielsen. Hun har betegnelsen 'Industry icon' på hjemmesiden models.com

Hvad er norsk designs største styrke?
"Det er rent, simpelt og praktisk men samtidig elegant, ofte udført i traditionelle materialer med en rig historie. Designet komplimenteres af materialet, uden at gå på kompromis med fornyelsen."

Hvor vigtig er 'den naturlige følelse' for den position, norsk design har lige nu på det internationale marked?
"Verden kigger på vores design som naturligt og til dels uberørt, tror jeg. Det traditionelle materialevalg, for eksempel træ, hjælper med at sætte Norge og resten af Skandinavien på designkortet. Uld har mange naturlige kvaliteter, for eksempel åndbarhed, isolering og vandtæthed, som andre forsøger at imitere.”

Iselin Vollen Steiro nævner adskillige nyere norske modebutikker, herunder Oslo-baserede F5 på Øvre Slottsgate 5, Studio Bazaar på Louises gate 21, samt Kollekted by på Rathkes gate 4, der har smart sammensatte designermøbler og nipsgenstande. Hvis disse butikker en dag skulle forsvinde, er der hurtigt andre til at tage over.

"Den lokale identitet er en bonus for modedesignere, der vælger traditionelle materialer," fastslår Iselin. Hun vil fortsætte med at tage specialopgaver som model og skuespiller, samt hjælpe modefællesskabet med at finde flere muligheder.

Nye og gamle norske ikoner

Sidst i 1960erne fandt nordmændene olie i Nordsøen. Det kan spille en rolle i forklaringen af, hvorfor andre norske brancher, for eksempel designbranchen, blev nedprioriteret.

De seneste par år er der dog gjort meget for at rette op på dette. En turnerende udstilling ved navn 'Norwegian Icons', med over 500 high-end designermøbler og andet kunst frembragt mellem 1940 og 1975, har været en bragende succes i både Tokyo og New York. Blandt de repræsenterede designere på udstillingen var navne som Torbjørn Afdal, Grete Prytz Kittelsen, Tone Vigeland, Fredrik Kayser og Sven Ivar Dysthe.

Har du planer om at erhverve dig nogle af de moderne norske designikoner, kan du for eksempel kigge efter lampedesign fra Northern Lighting. Her findes inspiration i den skandinaviske enkelthed og det evigt skiftende nordiske lys. 

Der sker mange spændende ting på Hadeland Glassverk, kendt for sine smukke mundblæste glas og med tradition for at rykke grænser i både produktion og udformning. Samtidig overholdes de 250 år gamle arbejdsmetoder.

Den amerikanske avis The New York Times skrev i 2015 om de norske designtalenter, og nævnte blandt andre Anderssen & Voll, den unge keramiker Victoria Gunzler og møbeldesigneren Sara Wright PolmarHallgeir Homstvedt og Runa Klock.

Mange af de mest kendte produktdesignere har traditionelt været af hankøn, men flere og flere kvindelige designere er ved at blande sig i feltet. Se for eksempel efter designs af navne som Ingrid AspenKristine Bjaadal og Silje Nesdal.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Opdag mere

Senest besøgte sider