Skip to main content

Skiløb i Norge

Hvide eventyr venter!

Aaah, vinter!

Når de stejle fjelde og de dybe dale dækkes af sne, er der kun en ting at gøre! Find skistøvlerne frem og af sted til Norge!

Heldigvis ligger de fleste af danskernes foretrukne skiområder i det østlige og sydlige Norge i relativt kort køreafstand fra færgelejerne i Larvik, Kristiansand og Oslo.

På en skiferie i Norge er alle i familien sikre på sne! Send trygt ungerne på skiskole, mens du selv udforsker resten af området.

Mange hytter og hoteller ligger ski-in/ski-out, lige ved pisterne, som her i Trysil. Det kunne ikke være nemmere!

De bedste skiområder i landet er kendte vidt og bredt for deres familievenlige bakker, der sikrer tryghed for både børn og begyndere. Der er også stejlere nedkørsler for de erfarne skiløbere. Sæsonen er lang, og sneforholdene er som oftest helt i top!

På de fleste alpinanlæg i Norge findes der desuden terrænparker, hvor vovehalse og andre adrenalinjunkies kan boltre sig med alverdens fede tricks, i sikker afstand fra de normale nedkørsler. 

Er du mere til langrend? Så ved du sikkert allerede, at Norge er noget nær det optimale rejsemål!

Her bugter tusindvis af velpræparerede langrendsløjper sig gennem skovene og dalene, over vidderne - ja, stort set overalt.

Mange af  skiområderne i Norge tilbyder både alpint skiløb og langrend, så du kan nyde farten ned ad de sorte pister den ene dag, mens du udforsker langrendsløjperne den næste.

At løbe på ski handler om at have det godt og at nyde at være ude i naturen - at "kose" sig, som de lokale siger!

Og der er som regel også sjove ting at foretage sig uden ski, hvis du vil have lidt variation på turen.

Måske vil du hellere følge vinden - bogstaveligt talt?

Så kan du prøve kiting på ski eller med snowboard.

Hvis du er en erfaren skiløber, kan du give dig selv og dine skivenner en udfordring - prøv ski touring væk fra de afmærkede pister og løjper!

I selskab med en guide er det både sikkert og sjovt.

Oplevelsen - og udsigter som denne - er al mælkesyren værd.

Så hvad venter du på?

Planlæg skiferien eller læs mere om kiting (på engelsk), langrend eller ski touring!

Planlæg skituren

Vejrforhold

Se de seneste snemeldinger og vejrforhold fra skiområderne.

Bliv inspireret

Sikkerhed på fjeldet

Vær forberedt på lidt af hvert

Selv nordmændene, der har opholdt sig i de norske fjelde hele livet, har en sund respekt for dem og sørger for at forberede sig på ethvert tænkeligt scenarie.

  1. Planlæg din tur nøje og sørg for at fortælle andre om din planlagte rute.
  2. Tilpas den planlagte tur i henhold til egne evner og vejrforhold.
  3. Hold øje med vejrudsigten og lavinevarsler.
  4. Vær forberedt på dårligt vejr og frost, selv på korte ture.
  5. Sørg for at have udstyr med, så du kan hjælpe dig selv og andre.
  6. Vælg en sikker rute. Hav respekt skilte om laviner og usikker is.
  7. Brug kort og kompas. Vær altid sikker på at du ved hvor du er.
  8. Vend om i god tid - det er ikke nogen skam at vende tilbage til basen.
  9. Spar på kræfterne og søg ly hvis nødvendigt.

Læs de norske fjeldregler med supplerende information.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Se flere skitilbud…

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du vil foretage dig. Filtrer søgeresultaterne, og find tilbud nedenfor.

Store oplevelser venter

Senest besøgte sider