Skip to main content

Havfiskeri i Nord-Norge

Tænk stort på din fiskeferie

Hvis du drømmer om at få en kæmpefisk på krogen behøver du ikke lang betænkningstid for at finde ud af, hvor fiskeferien skal gå hen. I Nord-Norge er der nærmest tradition for rekordfangster.

På en fiskeferie i Nord-Norge vil du uden tvivl høre utallige historier om kæmpefisk. Måske tænker du, at det sikkert bare er vandrehistorier – men snart vil du finde ud af, at det er det ikke.

Placeringen lige ved Barentshavet og Norskehavet gør, at der langs den nordlige kyst er fisk i stimevis. I disse farvande bliver torsk, helleflynder, sej, rødfisk, kuller, havkat og andre fiskearter usædvanligt store. Det er også i denne region, du kan fiske efter skreien ekstra stor torsk, der om vinteren stimler sammen langs den nordlige kyst for at gyde.

Ud over chancen for at få en ordentlig kleppert på krogen er der også en anden grund til, at mange fritidsfiskere ynder at rejse nord for polarcirklen.

Norge er altid blevet tæt forbundet med fiskeri, og spredt langs kysten finder du en perlerække af de bedste fiskesteder: Nordkap, øgrupperne Lofoten og Vesterålen samt de store øer Sørøya og Senja, for bare at nævne nogle få.

Kendetegnende for Nord-Norge er den uberørte natur med utallige variationer i landskabet. Den klippefyldte, nærmest træløse vildmark langt mod nord går gradvist over i frodigt fjord- og kystlandskab længere mod syd.

Hvordan er vejret?

Hvis du synes, at Nord-Norge er alt for langt væk og alt for koldt til fornuftige mennesker, kan du godt tro om igen! Takket være de varme havstrømme i Golfstrømmen er klimaet meget mildere end man umiddelbart forventer – det er absolut varmere end andre steder på samme breddegrad.

Du skal bare huske, at det lokale vejr kan variere kraftigt fra dag til dag. I sommermånederne er temperaturen ofte behagelig omkring 20 grader celsius – men du skal ikke blive overrasket, hvis du når at opleve en snebyge samme dag.

Hvornår er det bedst at rejse til Nord-Norge?

Højsæsonen går fra maj til september. Takket være midnatssolen kan du fiske hele døgnet rundt i sommermånederne.

De mest hardcore fritidsfiskere vil også sætte pris på muligheden for vinterfiskeri, især af den berømte skrei (migrerende torsk), som der er sæson for fra januar til marts. Det er mørkt og koldt, men du har gode chancer for at se nordlyset danse hen over himlen.

Sådan kommer du til Nord-Norge

Det meste af Nord-Norge ligger over polarcirklen og består af fylkerne Nordland, Troms og Finnmark. Den hurtigste og letteste måde at komme hertil er med fly.

Bliv inspireret

Sikkerhed på vandet

Kom tørskoet hjem

Hav disse tommelfingerregler i baghovedet, hver gang du færdes i eller nær vandet:

  1. Tænk på sikkerheden, og husk, at planlægning giver mindre risiko og en mere bekymringsfri oplevelse.
  2. Medbring det nødvendige udstyr. Det bør være i god stand og let at få fat på.
  3. Hav respekt for havet og for vejret. Sejl kun ud, når vejrforholdene er sikre.
  4. Følg havets regler (og sørg for, at du kender disse regler).
  5. Bær redningsvest eller andet flydeudstyr.
  6. Sørg for, at du er udhvilet og ædru. Tag aldrig ud at sejle under indflydelse af alkohol eller stoffer.
  7. Vær hensynsfuld, og husk, at det er et fælles ansvar at tage hensyn til sikkerheden og miljøet, og at alle har det godt.
Sikkerhed på vandet

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Nord-Norge tilbyder også …

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du kan foretage dig.

Opdag mere

Senest besøgte sider