Skip to main content

Joik - et eksempel på samisk tradition og fornyelse

Unge samiske kunstnere puster nyt liv i en af Europas ældste sangtraditioner. Gamle lyde møder moderne musikgenrer - og resultatet er en bølge af nye, internationalt anerkendte og prisvindende musikere.

"Joik er som bølger af nordlys og vinden henover de åbne vidder. Jeg er i min helt egen verden, når jeg joiker."

Elle Márjá Eira er en talentfuld musiker fra Kautokeino i Nord-Norge. Hun lærte at joike før hun lærte at tale.

I dag fortæller hun verden om sit liv som rensdyrhyrde gennem musikken.

Cool, arktisk, elektronisk musik i et sammenkog af samiske lyde og melodier.

"Joik er i mit blod. Jeg har joiket hele mit liv, uanset hvilken livssituation jeg har været i. Jeg kan mærke, at mine forfædre er hos mig, når jeg joiker."

Hjertets sprog

Samernes traditionelle folkesang er gået i arv fra generation til generation i adskillige århundreder. Nogle af de ældste joik, vi kender i dag, stammer helt tilbage fra det 18. århundrede.

I henhold til de mundtlige traditioner fik samerne deres joik fra de arktiske feer og elvere. Joik var en vigtig måde at overbringe viden og historier.

”Jeg joiker ikke om noget. Jeg joiker noget eller nogen. Det kan være en person, et dyr, en sø, eller et fjeld. Jeg elsker at joike min tipoldefar Orbona Aslat. Hans joik har overlevet i familien i over 150 år.”

"Joik er hjertets sprog. Det er stolthed. Personligt. Komplekst. Identitet. Minder. Sjæl. Spiritualitet."

En smertefuld fortid

Det er ikke muligt - eller fair - at fortælle historien om joik uden at inkludere et af de mørkere kapitler i norsk historie.

I hundredvis af år levede samerne under stort pres fra den norske regering. Ifølge 'Det store norske leksikon' startede undertrykkelsen af det samiske folk med missionærarbejde i det tidlige 1600-tal.

I lang tid var det forbudt for samerne at tale deres eget sprog, og de blev tvunget til at snakke norsk som del af en streng assimileringspolitik.

At joike blev anset som syndigt og blev forbudt i de samiske skoler.

Dette stod på helt indtil 1988, hvor Sameloven blev en del af den norske grundlov. Sameloven gav samerne mange af deres rettigheder tilbage.

Men det samiske sprog, joik og andre traditioner var på det tidspunkt forsvundet fra mange områder.

En ny æra

"Det føles, som om joik-traditionerne har fået nyt liv. Der er meget mere opmærksomhed omkring joik, særligt i min generation," siger Marja Mortensson, en syd-samisk joiker og sanger fra Hedmark.

Hendes musik omfavner mange aspekter af den samiske identitet.

I begyndelsen af 2017 udsendte hun det anerkendte debutalbum ’Aarehgïjre - Early Spring'.

Blot et år senere udkom albummet 'Mojhtestasse - Cultural Heirlooms', som indbragte hende Spellemannprisen (den norske grammy) i kategorien folkemusik.

"Det har været en lang kamp for at bevare vores sprog og kultur, men der er sket positive ændringer de senere år. I dag føles det godt og trygt at være samer."

Tilbage til rødderne

Som syd-samer har Mortensson naturligt ikke helt det samme forhold til joik som Eira, der voksede op længere mod nord.

"Mod syd findes joik mest i arkiverne. Joik blev gemt godt af vejen."

Som teenager ville hun imidlertid finde sine rødder, og hun begyndte at rode i sin egen families kulturarv. Mortensson opdagede mange joik, der tilhørte familien.

"Joik er virkelig specielt. Det er en forbindelse med naturen og menneskerne omkring dig. Når jeg joiker, fyldes mit hoved med billeder, det er næsten som at rejse. En rejse ind i sjælen på den person, jeg joiker."

Den største gave af alle

Mange samer modtager en joik som gave på et eller andet tidspunkt. Nogle har en enkelt personlig joik, mens andre har flere.

Det er en naturlig måde at se menneskerne omkring dig. I stedet for at sige pæne ting om dem, joiker du dem.

"Min far lavede en til mig. Da jeg fik den, sagde han med et glimt i øjet: 'Denne joik er lige så kompleks som du'," siger Eira.

Gamle traditioner, nye lyde

Både Eira og Mortensson er anerkendte for deres innovative fortolkninger af denne gamle vokaltradition, som de smagfuldt har formået at blande med nyere musikgenrer som pop, electronica og jazz.

"Naturen, livet og universet inspirerer mig. Jeg går ikke så meget op i genrer og grænser. Vi har et samisk ordsprog: 'Det er bedre at være i gang end at stå stille'," siger Eira.

Mortensson er enig.

"Så længe min musik er tæt knyttet til joik, giver jeg mig selv lov til at opleve og indbringe andre musikelementer, for eksempel trommer, tuba og percussion. Men joik vil altid være grundstammen. Det skal føles rigtigt. Det er det eneste kriterie, jeg har."

En stor fremtid

Eira og Mortensson drager verden rundt med deres moderne joik-fortolkninger, samtidig med et de opsamler anerkendende priser undervejs. Og de viser vejen for en ny generation af samiske kunstnere.

Ligesom berømte musikere som blandt andre Mari Boine, Frode Fjellheim og Ann-Mari Andersen gjorde før dem.

I 2013 blev joik introduceret til Hollywood, takket være den syd-samiske musiker og joiker Frode Fjellheim, der komponerede åbningsmusikken til Disney-filmen Frost.

I maj 2019 førte den norsk-samiske gruppe KEiiNO Norge til en flot sjetteplads ved det europæiske melodi grand prix i Tel Aviv med deres kombination af joik, electronica og dance.

Eksemplerne er mange. Den voksende tilpasning og kommercialisering af joik peger mod en længerevarende opblomstring af den gamle vokaltradition.

Genfødsel. Revitalisering. Renæssance.

Tag ud og find din egen joik.

Læs mere om samernes kultur.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider