Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
Historical Stiklestad, with it's medieval farm Stiklastadir Historical Stiklestad, with it's medieval farm Stiklastadir
Credits
Stiklestad .
Photo: Espen Storhaug
Campaign
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

”Hvis du tager kapitlerne om Trøndelag ud af historiebøgerne, har du kun for- og bagsiden tilbage”, sagde en mand engang.
Hvis du er historieinteresseret har du meget at se frem til i Trøndelag.

Manden bag disse ord var historikeren, landmanden og politikeren Jon Leirfall, fra Hegra i nærheden af Stjørdal. Året var 1920, og dengang havde de lokale trøndere og historikere sikkert nikket samstemmende til udsagnet, mens det for andre måske ville have lydt lige rigeligt bombastisk.

Men det faktum, at Slaget om Stiklestad i 1030 i hovedtræk markerer overgangen til kristendom i Norge, og at landet blev styret fra Steinvikholmen af biskop Olav Engelbrektsson i adskillige år under Reformationen, er blot to eksempler der understøtter Leirfalls påstand.

Historien – en del af nutiden

Man kan let forledes til at tro, at de historiske monumenter blot er gamle og charmerende, samt at det i mange tilfælde må have været svært at rejse dem uden brug af kran. Men mange af disse attraktioner fortjener lidt mere opmærksomhed – for eksempel, at vi reflekterer over deres historiske betydning og den udvikling, der har fundet sted siden.

 

Fra Stiklestad til Nidaros og helgenkåring

‘Slaget om Stiklestad’ er en af de første historier du vil høre, når en lokal indbygger fra Trøndelag fortæller om egnens historie. Kong Olav II var på vej til Nidaros, som Trondheim hed dengang, for at tage magten over Norge. Undervejs, i Stiklestad for at være helt nøjagtig, blev han mødt af en bondehær, der havde hørt om kongens komme og som ville stoppe hans planer. Slaget endte med at Olav blev slået ihjel, og denne kamp er siden blevet det mest berømte slag i hele Norges historie.

Olavs lig blev senere bragt til Nidaros, hvor det blev begravet på Nidaroselvens bredder. Da kisten blev flyttet omkring et år senere opdagede man, at håret og neglene havde fortsat med at gro, og at Olavs legeme stadig så frisk ud. Det førte til, at han blev kanoniseret som Sankt Olav, og nyheden spredtes hurtigt. Pilgrimme fra hele Europa begyndte at valfarte til stedet for at finde indre ro. Pilgrimsruterne til Trondheim – eller Olavsvejene – har nu samme status som pilgrimsruterne til Rom og Santiago de Compostela, og hvert år besøges Nidarosdomen af stadigt flere pilgrimme.

Stiklestad Nasjonale Kultursenter blev bygget delvist på grund af det historiske slag. Dette oplevelsescenter formidler historien om hvordan livet var dengang, for eksempel under dagene ’Stiklestad Summer’, hvor man kan opleve datidens håndværkere, madtraditioner og kampsport. Det er også et mødested for udveksling af viden og debat. Teaterforestillingen ’Spillet om Skt. Olav’ opføres hvert år på slagmarken under Olavsfestdagene – det er den største friluftsforestilling i Norden.

 

St. Olav, in The Saint Olav Drama

Teaterforestillingen ’Spillet om Skt. Olav’ opføres hvert år på slagmarken under Olavsfestdagene – det er den største friluftsforestilling i Norden.

Røros – mineby og UNESCO verdensarv

Minebyen Røros er et af de andre steder i regionen, der er fyldt med historie. Lige siden et rensdyr sparkede til jorden uden for Røros og afdækkede en kobberåre i fjeldet har minedrift spillet en kæmpe rolle i dette lille samfund. Det er nu 300 år siden. Mineaktiviteterne har siden tiltrukket arbejdskraft samt skabt behov for import af ufattelige mængder træ, der bruges til opvarmning af fjeldet nede i minen, hvorved kobberet kan mines.

Røros er stadig karakteriseret af minedriften den dag i dag, især visuelt. Enorme slaggedynger ligger uden for byens centrum – det er faktisk ret utroligt, at så store slaggedynger er blevet skabt af mennesker. Dyngerne er kendt som Slagghaugan, og de former baggrunden for en friluftsteaterforestilling om de svenske karolinere, der prøvede at indtage byen i begyndelsen af det 18. århundrede.

Røros er en lille perle af en landsby, med smalle stræder, farverige bygninger, spændende caféer og restauranter samt et levende kunst- og håndværksmiljø. Adskillige museer i byen skildrer livet i Røros i mineperioden.

Minebyen Røros og dens 100 beskyttede træhuse blev i 1980 indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste. I 2010 blev også den såkaldte periferi – omgivelserne omkring mineområdet – optaget.

Sami people

Udlændinge opfatter ofte samerne med de nordligste dele af Norge. Men der er også samer i Trøndelag – de sydlige samer, der sætter deres præg på de samfund de bor i.

De sydlige samer i forskellige grupperinger

Udlændinge opfatter ofte samerne med de nordligste dele af Norge. Men der er også samer i Trøndelag – de sydlige samer, der sætter deres præg på de samfund de bor i. Der findes ikke mange steder, hvor du kan besøge samerne og få et virkeligt indblik i deres livsstil og deres hyrdeaktiviteter. Men du kan i Røros, Snåsa og Røyrvik, ved foden af Børgefjell Nationalpark.

Den familieejede virksomhed Rørosrein ligger lige uden for Røros centrum. Her er en gåetie, et slags boligtelt hvor man kan afholde møder, og en gårdbutik. Besøgende på Rørosrein kan køre med rensdyrslæde, lære at kaste med lasso og fodre rensdyrene, alle sjove og enestående aktiviteter. Du kan også gå en tur med et rensdyr.

I det tosprogede samfund Snåsa i Nord-Trøndelag bor en betydelig del af sydsamerne – men med kun cirka 2.000 indbyggere er der naturligvis tale om relativt få i alt. Besøg det sydsamiske museum og kulturcenter ’Saemien Sijte’, hvor du hele året rundt kan høre mere om den sydsamiske kultur og historie. Snåsa er også et oplagt rejsemål for rekreative aktiviteter og særligt lystfiskere, med omtrent én fiskesø pr. indbygger.

Destination Dværga, der ligger i Røyrvik nær Børgefjell Nationalpark, er en sydsamisk temapark, der viser samernes brug af naturressourcer, delvist ved at følge rendriftens otte sæsoner. En natursti fremhæver samernes traditioner og deres forsigtige brug af naturen.

 

Historiske spor og berømte steder

Der er således mange steder i Trøndelag med en spændende historie. Gamle klosterruiner, der bærer vidnesbyrd om klosterliv helt tilbage i det 13. århundrede, kan ses på øen Tautra ved halvøen Frosta og i Levanger. I Levanger er munke fra Cistercienserordenen vendt tilbage og har bygget et nyt kloster, hvor de nu fremstiller den berømte Munkeby-ost. På Tautra er der blevet bygget et nyt Tautra Mariakloster i nærheden af ruinerne af det gamle, beboet af en gruppe nonner. Dette kloster kan besøges på udvalgte tidspunkter. Her er også en lille butik, hvor nonnerne sælger deres hjemmelavede lotion, sæbe, og mere.

Austrått i Ørlandet er en gammel herregård, der har været residens for mange herremænd og deres fruer gennem historien. Fru Inger, en af de fremmeste personligheder i Norge under Reformationen, boede en kort overgang på herregården. Hun levede et anonymt liv indtil hendes mand døde i 1523, men som enke var hun aktiv både som jordejer og politiker. Historikere og dramatikere har især hæftet sig ved magtspillet mellem hende og Ærkebiskop Olav Engelbrektsson, der boede på Steinvikholmen. Hun var inspirationen bag Henrik Ibsens berømte skuespil ’Fru Inger til Østeraad’.

Enorme helleristninger

I Bøla, på vejen mellem Steinkjer og Snåsa, kan du se Bølareinen – en over 6.000 år gammel helleristning, der forestiller et rensdyr, og faktisk blandt verdens mest kendte af slagsen. Ristninger af rensdyr, bjørne og en skiløber er også fundet i nærheden.

5.000 år gamle helleristninger er fundet ved Steinmohaugen nær Hell i Stjørdal. Også her er renerne populære motiver. Ristningerne ved Steinmohaugen kan have været et vigtigt sted for folk på vej mellem sommerens græsningsarealer ved kysten og efterårets områder i fjeldene.

Ved Bardal i Sør-Beistad, ikke langt fra Steinkjer centrum, ligger Trøndelags største samling af helleristninger. Den 300 kvadratmeter store klippeoverflade indeholder mere end 400 ristninger, der afbilder alt fra dyr og mennesker til både og telte. En af de mest iøjnefaldende ristninger forestiller en hval – den er over seks meter lang. Det specielle ved helleristningerne i Bardal er, at de er fra både stenalder og bronzealder.    

Rock carving of a reindeer

Den over 6.000 år gammel helleristning af et rensdyr i Bøla er blandt verdens mest kendte af slagsen.

Flere historier fra Trøndelag

Udforsk det historiske Trøndelag

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du vil foretage dig.

×

Opdag mere