Historiens holdeplads

I hjertet af fortiden

Først grundlagt af en vikingekonge, siden kæmpet om i Norges mest berømte vikingeslag, og så accepteret som en hel religions hovedsæde. I Trøndelag er der historie hvor end du kigger hen.

Original engelsk tekst: Morten Andre Samdal

”Hvis du tager Trøndelag ud af de norske historiebøger, har du ikke mange kapitler tilbage. Dette område har været norgeshistoriens absolutte centrum helt siden vikingerne hærgede”, siger den norske historiker og forfatter Terje Bratberg. Det er et dristigt udsagn. Men han har fat i noget.

I år 997 indtog kong Olav Tryggvasson og hans mænd det område, der i dag er kendt som Trondheim – Norges tredjestørste by og ubestridte hovedby i Trøndelag-regionen. Den tidligere vikingekonge valgte at bygge sin vikingeborg og sin havn her, og han gav de omkringliggende landområder til sit folk, så de kunne slå sig ned i nærheden.

Credits

Terje Bratberg.
Photo: Sverresborg Trøndelag Folkemuseum

Credits

Terje Bratberg.
Photo: Sverresborg Trøndelag Folkemuseum

Malerisk

”Tog du brødet med?”, råber en lille pige til en anden. Vi når kun lige at se de lange, flagrende og blonde hårlokke forsvinde ind i en smal gyde mellem træhusene i Trondheims historiske bydel Bakklandet. Det samme område som Tryggvasson befolkede for over 1.000 år siden. Den smalle brostensgade er nu en portal til et af de mest maleriske steder langs Nidelven, floden gennem byen. Den lokale ungdom prøver lykken med fiskestang dér, hvor elven mødes med den mere salte fjord.

De står lige neden for den Gamle Bybro, der blev bygget umiddelbart efter den ”store brand” i 1681. De hiver laks, torsk og sej i land. På en bænk i nærheden løser et ældre ægtepar kryds og tværs. En række børnefamilier er forsamlede omkring en legeplads. Og de to piger har åbnet posen med brød og i fuld gang med at fodre en lille andefamilie på bredden.

Credits

Bakklandet, Trondheim.
Photo: CH - visitnorway.com

Credits

Bakklandet, Trondheim.
Photo: CH - visitnorway.com

Hurtig vækst

I de første 200 år forvandlede Trondheim sig til et vigtigt handelscentrum. ”Trøndelag var, blandt andet, centrum for kobberproduktion. Og Trondheim var en vigtig by mellem syd og nord. Alle, der har ønsket at styre Norge gennem tiderne, har først måttet have kontrol over Trøndelag”, siger Terje Bratberg. Byens økonomiske vækst og succes smittede af på hele regionen, der i størstedelen af de seneste 1.000 år har været et vigtigt centrum for norsk kultur, religion og historie.

Nidarosdomen fra middelalderen er verdens nordligste katedral – et berømt vartegn for Trondheim og Norges kroningskirke. I Trøndelag er de blevet inspireret af kystkulturen mod nord, af landbrugs- og madtraditioner længere inde i landet, samt af de mere urbane tendenser fra de sydlige dele af Norge. ”Den vigtigste kulturarv i landet findes her. Nidarosdomen og Erkebispegården, for eksempel. De lokale trøndere var måske svære at kristne, men de byggede altså nogle smukke kirker”, siger Bratberg.

Credits

Nidarosdomen.
Photo: CH - visitnorway.com

Credits

Nidarosdomen.
Photo: CH - visitnorway.com

Norges mest kendte slag

Credits

Olav Tryggvasson.
Photo: Drawing by Peter Nicolai Arbo/Public Domain

Credits

Olav Tryggvasson.
Photo: Drawing by Peter Nicolai Arbo/Public Domain

Et andet sted, der emmer af historie, er naturligvis Stiklestad. Bare to timers kørsel nord for Trondheim finder du stedet, hvor det mest kendte slag i Norges historie blev udkæmpet.

”Slaget om Stiklestad i 1030. Her faldt den kristne vikingekonge Olav Haraldsson i kamp mod de lokale høvdinge. Han blev senere begravet i Trondheim og erklæret som helgen. Hans jordiske rester ligger under Nidarosdomen”, siger Bratberg. ”Det siges, at hans negle og hår blev ved med at gro selv efter hans død”. I Stiklestad kan landets største historiske begivenhed opleves hver dag, ikke mindst på grund af den udendørs teaterforestilling ”Spillet om Skt. Olav”, der skildrer det berømte slags gang.

Byen Trondheim, hele Trøndelags kultur, Stiklestad og Nidarosdomen er bare få eksempler på vikingekongernes arv. Og uden disse kapitler ville bogen med den norske historie ikke blot være en del tyndere, men også en del kedeligere.