En anden verden

Eventyr og høje bølger

Så sandt som at grågåsen flyver mod nord hvert år, lige så sandt er det, at torsken gyden langs Namdalskysten. På samme måde har Trøndelags fiskere altid søgt mod det mystiske og nu forladte fiskerparadis i Sør-Gjæslingan.

Original engelsk tekst: Morten Andre Samdal

The Coastal Museum Norveg.
Photo: Steinar Johansen

Siden det 13. århundrede har torskefiskeri i Atlanterhavet været selve eksistensgrundlaget for mange fiskerlejer på Namdalskysten i Nord-Trøndelag. Det idylliske Sør-Gjæslingan, en samling af 80 småøer, skær og rev, er ét af disse.

”Det er et sted, hvor du kan finde dig selv. Lyset er overvældende, og mobiltelefonen virker stort set ikke herude. Det er som at være i en anden verden”, siger Anne Grete Walaunet, koordinator for Kystmuseet Norveg, der står for vedligeholdelsen af Sør-Gjæslingan.

Fiskerlejet er nu et minde om gamle dage, og blev udpeget til nationalt beskyttet område i 2010. De fleste af bygningerne og de traditionelle omgivelser fra øgruppens storhedstid er bevarede. Gamle fiskerhytter (rorbuer) og landgangsbroer fortæller historien om det farefulde liv ved og på havet igennem hundredvis af år.

6.000 fiskehoveder

Hop i en robåd og smid linen ud i det dybe, mørke hav.

Det eneste der minder lidt om moderne tider er de køleskabe, der summer roligt inde i hytterne, der er opkaldt efter fiskernes oprindelige hjembyer.

”Det er sådan en god følelse. Dette sted er enestående, selv for Trøndelag. Der er mange historier om stedet, der var hjem for 6.000 fiskere i det 19. århundredes vintre. Til sammenligning havde Trondheim 25.000 indbyggere. Det siger lidt om, hvor vigtig stedet var”, siger Walaunet.

Sør-Gjæslingan

The coast of Namdalen.
Photo: Kystmuseet i Nord-Trøndelag

Forladt og mystisk

Det var også et farligt sted. I 1906 blev øerne ramt af en kæmpe katastrofe. Fiskene var langt væk fra kysten det år, og 1.500 fiskere befandt sig pludselig midt i en skæbnesvanger storm. Mere end 30 fiskere mistede livet udenfor landsbyen, der den dag hed ’Lille Lofoten’.

”I dag kan det forladte og mystiske fiskerlejes historie og velbevarede bygninger opleves helt tæt på. Du kan også sove her et par nætter om sommeren, hvis du ønsker det”, siger Walaunet. ”Med bølgerne og den hårde vestenvind lige udenfor kan du overnatte i de 100 år gamle rorbuer, og prøve at fiske efter torsk i dette karakteristiske og historiske kystlandskab”.

”Der er dog ingen grund til at være bange”, tilføjer hun med et smil. ”Det er helt sikkert nu om dage”.

Anne Grete Walaunet.
Photo: Anita Holmby

Et eventyrland

Den kendte norske forfatter Olav Duun beskrev denne ø langt ude i havet som ”et eventyrland”. I dag kan man selv føle historiens vingesus på et besøg til Sør-Gjæslingan.

De fleste beboere flyttede fra øerne i 1970erne, og den sidste fisker forlod sin rorbu engang i det efterfølgende årti.

Men nu er de vejrbidte øer atter blevet et attraktivt mødested for fiskere.

Tidligere høstede fiskerne tonsvis af fisk fra havet, og i dag nyder de besøgende amatørfiskere godt af stedets muligheder for inspiration og rekreation i unikke og autentiske omgivelser.

”På Sør-Gjæslingan kan man også høre historien om Sjø-Sara, en kvinde der levede omkring 1800-tallet og som var den dygtigste og mest frygtløse af alle fiskere og kvinder på den tid”, siger Walaune. ”Sagnet om hendes gerninger som sømand, pilot og livredder lever videre den dag i dag”.

Namdalskysten.
Photo: Nina Grindvik Sæternes

Namdalskysten.
Photo: Steinar Johansen

Namdalskysten.
Photo: Linn Ofstad

Namdalskysten.
Photo: Steinar Johansen

Følg laksen

At Namdalskysten er et sted for afslapning og genopladning er ikke noget nyt. For mange år siden kom de engelske herremænd her for at finde fred – og laks.

Og laksen selv rejser naturligvis også. Du kan følge efter den, ind i landet i elve og søer, og selv svømme ved siden af de lækre ferskvandslaks – hvis du lyster.

Følger du Namsen-elven længe nok kommer du til hele tre forskellige nationalparker, der alle vrimler med dyreliv og varierede landskaber.

På vejen dertil møder du ikke blot dyr eller fisk – men naturligvis også mennesker. Og de er ikke blege for at begynde en samtale med dig. Det er svært at finde et sted i Norge med en stærkere fællesskabsfølelse end her.