Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Girl jumping and having fun in Southern Norway Girl jumping and having fun in Southern Norway
Credits
Sørlandet.
Photo: P.Austrud©Visit Sørlandet
Campaign
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Børnenes ferieparadis

Det sydlige Norge - eller Sørlandet, som de lokale siger - har længe været nordmændenes foretrukne sommerdestination, men er stadig noget uopdaget for det danske feriefolk. Når du først har været her er der dog gode muligheder for, at du vil tilbage igen næste år. Og næste år. Og...

Syd Norge - der er nok at give sig til

Gør dig klar til at opdage Syd Norge. Fang krabber fra broens kant, eller få en actionfyldt dag i trætoppene. Du kan også rafte i rivende fart ned af elven, eller besøge et spændende museum. Der er tusindvis af sjove ting at foretage sig både til lands og til vands, hele sommeren igennem. Alt ligger klart til at blive udforsket i Syd Norge.

Evje er centrum for adrenalinfyldte oplevelser i Sørlandet. Prøv rafting, klatring, kajak eller go-kart i flotte omgivelser, bare en times kørsel fra kysten. Eller kør en tur med et gammelt damplokomotiv på Setesdalsbanen, besøg en mineralpark, tag på fisketur eller vandring i fjeldene.

Kristiansand - børnenes by

Kristiansand har udråbt sig selv til børnenes by, fordi der er så mange spændende og sjove ting at lave for hele familien. Her finder du for eksempel det sydlige Norges mest besøgte attraktion, Dyreparken, hjemsted for Hakkebakkeskoven og Kardemomme By samt et sjovt badeland, hvor der er plask og sprøjt for alle pengene.

Alt dette - og meget mere - blot en kort sejltur fra toppen af Danmark.

Barnas By Kristiansand

Kristiansand, børnenes by

Dyreparken i Kristiansand - Norges største familieattraktion

Besøg Norges mest populære dyrehave og forlystelsespark, blot 12 kilometer øst for Kristiansand.

Det bliver en uforglemmelig oplevelse for hele familien med 135 forskellige dyrearter, sjove aktiviteter og fascinerende underholdning. Mød blandt andet Politimester Bastian i Kardemomme By, Klatremus og alle de andre dyr i Hakkebakkeskoven, fra de skønne historier skrevet af Torbjørn Egner. 

Besøg også vandparken ”Badelandet” med talrige indendørs og udendørs rutsjebaner og svømmebassiner. Du kan bo i parken i Kardemomme By eller på Kaptajn Sabeltands pirat hotel Abra Havn, hvor du kan leve som en rigtig pirat.

Sov i et hus i Kardemomme by

Lej et hus i Kardemomme by, midt i Dyreparken. Her bor du midt i eventyret. Vælg mellem 5-, 7- eller 12-mands huse. Alle huse har soverum, bad og toilet, stue med TV, minikøkken med køleskab, kogeplader, kaffemaskine, service, potter og pander. Om aftenen får i måske besøg af de tre røvere...

Læs mere om Kardemomme by

Vær pirat for en dag i Abra Havn Sørøverlandsby

Få en overnatningsoplevelse du aldrig glemmer. I sørøverlandsbyen Abra Havn ved Dyreparken vil du aldrig være en helt almindelig gæst. Her kan du bo i selveste Kaptajn Sabeltands hus - hvis han da ikke selv bruger den, naturligvis. De 171 sørøverlejligheder ligger i gåafstand fra Dyreparken.

Læs mere om Abra Havn


Masser af aktiviteter og attraktioner

Den norske sydkyst har været nordmændenes foretrukne feriemål i mange årtier - og det er ikke svært at se hvorfor. Der er et nærmest endeløst udvalg af aktiviteter under åben himmel. Se nogle af dine muligheder herunder.

TrollAktiv familierafting

Familierafting er en spændende, men tryg tur for de allermindste. Før turen starter møder du guiden, der giver en grundig sikkerhedsinstruktion. Og så er I ellers klar til at tage den sjove tur ned ad den smukke Syrtveitsfossen. Turen tager mellem 2 og 3 timer. Dagligt i juli og august.

Læs mere om TrollAktiv

Høyt&Lavt Kristiansand

Høyt&Lavt Kristiansand er Sørlandets største klatrepark, beliggende blot 10 minutters kørsel fra Kristiansand centrum. Prøv de 8 forskellige ruter, 122 elementer og hele 23 ziplines, den længste over 200 meter lang. Her er noget for hele familien. 

Læs mere om Høyt&Lavt Kristiansand

Setesdalsbanen

Kullet gløder og det kogende vand bobler, når de gamle damplokomotivers fløjter tuder. Ærværdige stationsbygninger, stilfulde togvogne af teaktræ, hundrede år gamle lokomotiver i røg og damp - tag på en unik rejse gennem et lille stykke Norge på Setesdalsbanen.

Læs mere om Setesdalsbanen

Lindesnes Fyr

Lindesnes Fyr er Norges ældste fyrtårn (1656), og også det norske fastlands sydligste punkt - 2.518 kilometer fra Nordkap. Fyrtårnet er nu nationalt fyrmuseum, og har løbende en række udstillinger om fyrets historie og kystkulturen.

Læs mere om Lindesnes Fyr

Odderøya Museumshavn

Lån en robåd og tag på sørøvertogt, fold en papirflyver, lav dit eget sørøvertøj, og lær at binde knuder og knob. Dette sjove museum ligger på Odderøya nær Kristiansand centrum. Her er café og butik, dejlige udearealer og legeplads til de mindste i familien.

Læs mere om Odderøya Museumshavn

Sjølingstad Uldvarefabrik

Sjølingstad Uldvarefabrik nær Mandal blev etableret i 1894, og er i dag et nationalt mindesmærke for tekstilindustrien i Norge. Det er et levende museum med egen butik, skiftende udstillinger og café. Daglige rundvisninger kl. 11, 13 og 15 i sommersæsonen.

Læs mere om Sjølingstad Uldvarefabrik

Kristiansand Kanonmuseum

Otte kilometer syd for Kristiansand ligger dette fæstningsanlæg fra Anden Verdenskrig, hvor du kan se verdens næststørste kanon: Kaliber 38 cm, med en rækkevidde halvvejs til Danmark. Der er en stor udstilling af militærmateriel i områdets bunkere.

Læs mere om Kristiansand Kanonmuseum

Fjeldtur fra hytte til hytte

fra hytte til hytte i hele Sørlandets unikke fjeldområde, Setesdalsheiene, og overnat på flere af DNT's fjeldhytter undervejs. Der er 250 kilometer afmærkede vandrestier for børnefamilier, pensionister og mere erfarne vandrere.

Læs mere om denne vandretur


Udforsk den sydnorske skærgård

Mens du nu er i Syd Norge, bør du ikke glip af muligheden for at se lidt nærmere på de mange små øer og holme i den maleriske sørlandske skærgård.

Bådtransport til Bragdøya

Bragdøyabåden sejler dig fra Auglandsbukta i Vågsbygd til Bragdøya, en sand naturperle i skærgården ud for Kristiansand.

Læs mere om Bragdøyabåten

Bådtur til Bragdøya med Badebåten

Tag med Badebåten på øhop i skærgården ud for Kristiansand. Båden stopper ved flere af øerne, og du bestemmer selv hvor længe du vil være der.

Læs mere om Badebåten

Bådtur med M/B Høllen i Søgne

Bådtur fra Høllen til Ny-Hellesund. Daglige afgange hele året rundt, ekstra afgange om sommeren. Turen tager lidt over 1 time.

Læs mere om M/B Høllen

Overnatningsmuligheder i Syd Norge

Syd Norge er Norges ferieparadis og du finder et stort udvalg af hoteller, hytter, lejligheder og feriehuse til leje i alle prisklasser uanset om du vil bo ved kysten, i byen eller længere inde i landet. Syd Norge er også langt billigere end mange andre norske og europæiske byer.

Bo højt oppe i trætoppene og vågn op til lyden af naturen, eller overnat i en lejlighed på havnekanten. Måske en friskfanget krabbe til morgenmad?

Verftet i Ny-Hellesund

Verftet er den gamle udehavn Ny-Hellesund lidt uden for Kristiansand, der nu er blevet omdannet til moderne ferielejligheder i nærheden af alle oplevelserne. Du kan få serveret enkle retter på bryggekanten eller gourmetmåltider på restaurant Bølgen & Moi.

Her er gode turmuligheder både på øerne og i skærgården. Verftet passer godt til både børnefamilier og par i alle aldre.

Læs mere og book

Trehyttene i Gjerstad

Disse træhytter ligger i skoven cirka 45 minutters kørsel fra Risør. Der er ikke sparet på noget, så du får en unik oplevelse med høj kvalitet både indenfor og udenfor. Overnatning for op til 8 personer, køleskab og gaskomfur.

Læs mere og book

Scandic Kristiansand Bystranda

Scandic Kristiansand Bystranda er Sørlandets største hotel, beliggende på stranden i gåafstand til byens centrum og lige ved siden af badelandet Aquarama. Fra hotellet er der en flot udsigt over skærgården. Restaurant, bar og træningsfaciliteter.

Læs mere og book

Thon Hotel Arendal

Thon Hotel Arendal er et moderne byhotel centralt på havnefronten i Arendal, tæt på shopping, kultur og byens seværdigheder. Om sommeren har hotellet fokus på børnefamilier. Gratis trådløs internet på hele hotellet.

Læs mere og book

Camping på Sørlandet

Nogle af Norges bedste campingpladser finder du på Sørlandet. De største campingpladser i regionen har god kapacitet til at tage imod gæster hele sæsonen igennem.

Fælles for dem alle er, at de har et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, uanset om du kommer med telt, autocamper, campingvogn eller hellere vil leje et værelse eller en hytte for natten.

Se en liste over campingpladser i det sydlige Norge


Sådan kommer du til Sørlandet

  • Med færge

    Med færge

    Turen over Skagerrak, fra Hirtshals til Kristiansand, tager 3 timer og 30 minutter med Color Line (hele året), mens Fjord Lines lynhurtige katamaran kan gøre turen på bare 2 timer og 15 minutter (kun om sommeren).

  • Med fly

    Med fly

    Widerøe flyver direkte til Kristiansand fra København på 50 minutter. Fra lufthavnen er der busforbindelse til mange af Syd Norges største byer.

  • Med bil

    Med bil

    Foretrækker du at køre selv, kan den seværdige tur langs kysten fra København til Kristiansand via Malmö, Göteborg og Oslo gøres på omkring 10-11 timer.


Opdag mere

Your Recently Viewed Pages