Skip to main content

SETESDAL

De norske folketraditioners vugge

Scroll ned for inspiration eller gå direkte til planlæg turen til Setesdal

Klar til en 210 kilometer lang eventyr-rejse?

Tag på tur til de hyggelige små byer i Setesdal!

Hovedvej Rv9 snor sig vej gennem hele dalen. Men kør forsigtigt – der venter nye oplevelser efter hvert sving.

Hvor mange gamle tømmerhuse med græs på taget tror du, her er?

De lokale indbyggere gør, hvad de kan, for at holde de gamle folketraditioner i live. 

De er så stolte af deres karakteristiske folkedragt, Setesdalbunaden, at de også bruger den til hverdag. Men ikke hver dag, selvfølgelig.

Folkemusikanterne spiller ofte op til sang og dans med deres Hardangerfeler og mundharper – lige som i de gode, gamle dage.

Setesdals folklore er faktisk en del af UNESCOs kulturarv

Den første sølvsmed kom til området for mere end 100 år siden. I dag er der tre af de traditionelle sølvsmedjer tilbage – i Evje, Rysstad og Valle.

Stik indenom værkstederne og se, hvordan sølvet smedes. Måske finder du en flot souvenir hos Sylvbui i Rysstad eller Hasla i Valle.

Du kan lære mere om Setesdals rige kulturarv på Rygnestadtunet eller Setesdalsmuseet.

Og du kan ikke forlade dalen uden at have sejlet på Byglandsfjorden med dampbåden D/S Bjoren fra 1866.

Fra kultur til natur. Nogle af de mest lokalpatriotiske nordmænd vandrer muligvis på fjeldet i deres bunad-sko, men du bør medbringe rigtige vandrestøvler.

Der er næsten 50 vandrestier, der starter ved Rv9.

Tag børnene med på en spændende tur op til Gloppefoss, et af Setesdals største vandfald.

Hvis du trænger til noget mere fartfyldt kan du cykle på skovstier, ned ad fjeldet, over forhindringer i TrollAktiv Fun Bike Park eller på National cykelrute 3.

Eller lej en elektrisk cykel og udforsk mere af dalen.

Du kan også overvinde højdeskrækken på en af lille Valles tre (!) via ferrataer.

Ungerne vil elske at prøve kræfter med Klatreskogen, gå på jagt efter mineraler i Mineralparken og rafte ned ad Otra-elven.

Otra er en af Norges længste vandløb, med glimrende ørredfiskeri

…og mulighed for at glæde sig over de små ting, man tit glemmer i hverdagen.

Når fiskene endelig bider er du sikret et velsmagende, hjemmefanget måltid.

Sæt også tænderne i rensdyrkød eller lammekød fra 'spælsau' på dalens restauranter.

Spælsau er en gammel norsk fårerace, der næsten uddøde omkring år 1900.

Men i Setesdal tog de sig godt af fårene, og racen er ikke blandt de truede arter mere.

Så du sneen på forrige billede og fik lyst til at stå på ski? Her er rig mulighed for at løbe langrend …

… suse ned ad pisterne på Hovden Alpinsenter, det største skiområde i det sydlige Norge, eller tage på toptur-eventyr uden for de etablerede pister i fjeldene omkring Valle eller Bykle.

Så hvad venter du på?

Planlæg turen til Setesdal

Tilbage til toppen

Opdag mere

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider