Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book Sponsored Links
Search
or search all of Norway
Magic Moose in Trysil Magic Moose in Trysil
Trysil.
Photo: Hans Martin Nysæter
Campaign
Course
Event
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Cykelstien Magic Moose er blevet cyklet 70.000 gange på to år, hvilket gør den til en af Trysils mest populære sommerattraktioner.

Stien Magic Moose åbnede egentligt i 2015, men der skulle gå to år før den var helt komplet. ’Moosen’, som den også kaldes, strækker sig over ikke mindre end syv kilometer, fra toppen af Fjellekspressen og ned til bunden af skianlægget.

Lyder det let? Så er det fordi du ikke har prøvet den endnu!

En tur ned ad Magic Moose kan give selv erfarne mountainbikere en god dosis adrenalin, og dine benmuskler vil sikkert være noget ømme den næste dag. Én ting har de, der prøver stien, til fælles: et stort smil når de er har gennemført. For den er virkelig sjov – både for børn og voksne.

Trysil's Magic Moose Trysil's Magic Moose
Trysil's Magic Moose.
Photo: Marcus Möller / Destinasjon Trysil SA
PLAY VIDEO

Flyd ned ad fjeldet

Hvad er der så speciel ved denne sti, spørger du? Jo, i hvert fald i Skandinavien er den helt unik. Det er endda en af de længste af sin slags i Nordeuropa. Du kører ned ad bakke, men det er ikke ’downhill cykling’. Det er snarere en flydesti med sving og hop (som det er helt okay at passere på en stille og rolig måde). Magic Moose er en såkaldt ’blå sti’, hvilket betyder, at den ikke er egnet til alle. Men hvis du har god føling med dine bremser, og mestrer lillesøsteren ’Sweet Dreams’ i Gullia-området, så er du også klar til at prøve kræfter med den magiske Moose.

Vi anbefaler, at du hyrer en instruktør fra Trysilguidene – det kan gøre turen både sjovere og sikrere.

Som at køre på ski med to hjul

Magic Moose har meget tilfælles med skiløb. Du tager liften op og cykler ned, tager liften op og cykler ned, holder pause, tager liften op og cykler ned. Og før du ved af det, er dagen slut. Med My SkiStar kan du holde styr på, hvor mange gange du har taget liften op, samt hvor mange højdemeter du har kørt ned i løbet af dagen. Du kan også samle mærke og sammenligne dine resultater med vennerne. Hvem får kørt flest højdemeter i år?

Følg Trysil Bike Arena på Facebook og vær opdateret med nyheder.

Cykling i Trysil

Familievenlige Trysil er blevet et hot spot for cykelferier. Trysil Bike Arena har 100 kilometer naturlige single tracks samt kilometer efter kilometer af konstruerede stier.

Sæson

Højsæsonen for cykling i Trysil varer fra den 15. juni til den 15. oktober. Stierne er åbne, så længe der ikke er sne.

Læs mere om cykling i Trysil.

Sikkerhed på to hjul

Tips til at holde dig på sporet

Når du cykler på vejene i Norge gælder de samme regler for dig som for vejens andre brugere - bilister og motorkøretøjer. Lad være med at drikke alkohol før cykelturen.

Følg de gældende trafikregler og vejskilte. Kør i højre side af vejbanen. Du må gerne cykle på fortovet, men tilpas din hastighed. Du må ikke cykle på motorveje eller motortrafikveje. Giv tegn med hånden, før du svinger. Du har højre vigepligt. Bær cykelhjelm. Det er en god idé at bære refleksvest, særligt på travle veje. Kun børn under 10 år må medtages som passagerer på cyklen.

Din cykel skal have:

En rød refleks bagpå, hvide eller gule reflekser på pedalerne, to bremser, der virker uafhængigt af hinanden, en ringeklokke, hvide eller gule forlys samt røde baglys (i mørke og ved nedsat sigtbarhed).

Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen