Skip to main content

Insidertips i Lillehammer-regionen

Der er mange måder at udforske Lillehammer på – hvad enten det er fra ryggen af en hest eller en terrængående cykel.

Den livlige by Lillehammer, som er indhyllet i høje fjelde og kulturlandskaber, er den ideelle destination, hvis du ønsker at rejse grønt.

Og det er noget, Lars Giæver i den grad brænder for. Som initiativtager til Veggispreik - en Facebook-side, hvor over 20.000 nordmænd debatterer vegetarkost - har Giæver gjort en stor indsats for at skabe opmærksomhed omkring miljøet og bæredygtige principper.

Hvis du skal en tur til Lillehammer, bør du unde dig selv at se nærmere på Giævers anbefalinger til aktiviteter i regionen.

1. Rejs tilbage i tiden på Maihaugen

Kunne du tænke dig at prøve at rejse i tidsmaskine? Dette er nok det tætteste, du kommer på sådan en oplevelse. På Maihaugen i Lillehammer kan du tage på en nostalgisk tur tilbage i tiden. Maihaugen er et af Norges største frilandsmuseer, og her finder du over 200 bygninger helt tilbage fra det 11. århundrede frem til i dag.

Maihaugen er et museum med fokus på miljøet, som i 2012 modtog Eco-Lighthouse-certifikatet.

2. Bo grønt på Stasjonen

På Stasjonen i centrum kan du altid finde et værelse, der passer til netop dit budget. På dette hotel og vandrehjem kan du slappe af, mens du nyder de moderne faciliteter og den afslappende atmosfære.

Stasjonen lægger vægt på bæredygtige principper og var et af de første hoteller/vandrehjem i verden, der blev certificeret som et 'HI-Q Hostel' med gode metoder og standarder.

3. Lillehammer set fra en hesteryg

En tur på hesteryg er en fantastisk måde at opleve den landlige del af Lillehammer på. Her finder du alt lige fra imponerende fjelde til skovklædte bakker og pittoreske søer.

Dalseter har tilbudt hestetur i fjeldene siden 1950 og arrangerer guidede ture for ryttere på alle niveauer.

4. En farverig vandretur i Bjørnsons have

Aulestad ligger 18 kilometer fra Lillehammer. Her boede Bjørnstjerne Bjørnson, en berømt offentlig debattør og forfatter, som har vundet Nobelprisen. Ud over at opleve Bjørnsons hus kan du nyde den friske luft og søde duft af blomster i haven, der har haft indflydelse på mange af hans rejser i Europa. Aulestad arbejder hele tiden på at minimere sin miljøpåvirkning og modtog i 2012 det norske Eco-Lighthouse-certifikat.

5. En oplevelse for livet

Har du brug for et adrenalinkick? Lej en terrængående cykel i Hafjell Bike Park, og oplev den horisontale hældning på 830 meter på nogle af de forskellige cykelspor, som er tilpasset både begyndere og mere erfarne ryttere.

Ud over terrængående cykling arrangerer Hafjell Bike Park også oplevelser på MTB til dem, der gerne vil på tur i et mere roligt tempo. Tag den miljøvenlige gondol op til Mosetertoppen, og nyd de pittoreske omgivelser.

6. Oplev Sigrid Undsets hjem

Tro det eller ej – Bjørnstjerne Bjørnson er ikke den eneste forfatter, der har vundet Nobelprisen og som kommer fra Lillehammer-regionen. I kort gåafstand fra centrum træder du ind i Sigrid Undsets verden. Her kan du opleve hendes tidligere hjem, Bjerkebæk.

Indretningen i det lille træhus er den samme som tilbage i 1930'erne med masser af kulturgenstande og Undsets helt egen private bogsamling. Bjerkebæk er blevet hædret med certificeringer for sin miljøindsats.

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Lillehammer-regionen tilbyder også…

Klik på "Filtrer søgeresultaterne" nedenfor for at finde bæredygtige produkter, og vælg "Green Travel – Miljøcertificerede udbydere".

Bliv inspireret

Senest besøgte sider