Skip to main content

VINTER I GEILO

Dit norske vinterparadis

Scroll ned for inspiration eller gå direkte til planlæg turen til Geilo

Sommer i Geilo

Tag på skiferie!

Geilo er et af de største og mest alsidige skianlæg i Norge, og en meget populær vinterdestination for danskere.

Her er i alt 45 nedfarter på begge sider af dalen, for både begyndere og øvede.

Erfarne skiinstruktører hjælper dig gerne med at få svingene helt perfekte.

Hallingskarvet Skisenter er specielt velegnet til de modige skiløbere, der elsker at suse ned ad fjeldet mellem træerne på silkeblød puddersne.

Men skiløb er meget mere end blot hurtigst og stejlest.

Spænd langrendsskiene på og nyd hundredvis af præparerede løjper i og omkring Geilo. Det skulle ikke være noget problem at finde en løjpe, der passer til netop dit niveau.

Vinter i Geilo er dog ikke kun skiløb. Har du nogensinde prøvet at køre fatbike på sneen?

Det minder lidt om at køre mountainbike, og de ekstra brede hjul sørger for et godt greb på det hvide underlag.

En anden sikker måde at få smilet frem er ved at prøve nogle af landets længste kælkebakker i Dagali Fjellpark.

For at komme op på toppen igen, tager du blot skiliften. Det kunne ikke være meget nemmere!

Hele området omkring Geilo bugner af sjove aktiviteter, særligt om vinteren.

Du kan for eksempel også prøve at gå på snesko, køre med hundeslæde eller i hestetrukket kane.

Blot 25 minutters kørsel væk ligger Dagali. I denne lille by er der masser af forskellige aktiviteter at give sig i kast med. Her kan du også prøve at køre på snescooter!

Hils på dyrene i Langedrag Naturpark!

Kom på dagsbesøg eller tag en overnatning med. Dyreparken kan udforskes på egen hånd eller sammen med en guide.

Intet slår følelsen af at vinterbade!

Ved at dykke kroppen i iskoldt vand kan du reducere stress og komme til at sove bedre om natten.

Geilo ligger lige midt mellem Bergen og Oslo, og den letteste måde at komme hertil er med tog. Turen om bord Bergensbanen er faktisk en af de smukkeste togture i verden!

I 1.222 meters højde ligger…

…hotellet Finse 1222, som du kun kan komme til med tog, på cykel eller til fods.

Hotellet ligger faktisk på selve perronen, med postkortudsigt over Hardangerjøkulens vidtstrakte sletter. Her er smukt hele året rundt.

Det er et godt sted for snowkiting!

Geilo har opnået mærket for bæredygtige rejsemål. Det betyder ikke, at rejsemålet nødvendigvis er bæredygtigt, men at det har forpligtet sig til at arbejde systematisk på at reducere turismens negative påvirkninger og samtidig styrke de positive følgevirkninger.

Der er også noget til ganen i Geilo. Gør et stop i nabobyen Hol, kendt for sine oste.

Lad mundvandet løbe og sæt tænderne i prisvindende oste fra de lokale producenter på Hol Ysteri.

Bestil et bord på Hallingstuene, hvor den lokale madkultur også trives.

Denne gamle restaurant er udsmykket med pejs og traditionelle rosemalerier, fyldt med charme og autenticitet.

Vinter i Geilo er således lig med dejlige oplevelser for hele familien!

Skab dine egne mindeværdige øjeblikke i Geilo.

Planlæg turen.

Opdag mere

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider