Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Mountain biking in Valdres Mountain biking in Valdres
Credits
Mjølkevegen in Valdres.
Photo: Birgit Haugen
Campaign
Course
Event
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Udforsk de skønne cykelstier i Valdres

Et åbent fjeldlandskab, storslåede udsigter, nuttede får, venlige værter og hjemmelavede måltider er bare nogle af grundene til, at du bør tage til Valdres på din næste cykelferie.

Forestil dig at cykle af sted på de stille grusstier i fjeldene. Ingen støj, ingen forurening, ingen trafik. De vil højst møde et par nysgerrige geder og nuttede får eller dovne køer, der går og græsser og bare nyder sommeren.

Området er certificeret som " Cyclist Welcome"-destination med hundredvis af afmærkede cykelruter. Det varierede landskab sikrer, at selv de mest erfarne cykelentusiaster ikke vil kede sig. Terrænet er domineret af store søer og imponerende fjelde, men mange ruter er overraskende nemme og egner sig til hele familien. Du finder masser af tip i Valdres Cykelguide, som indeholder 20 forslag til ruter udarbejdet af det lokale turistkontor.

Du kan nemt kombinere din cykelferie med aktiviteter såsom vandring, fiskeri og besøg på landsteder i fjeldene og kulturelle steder. Vælger du traditionel indkvartering undervejs, vil du også få rig mulighed for at opleve regionens bedste lokale delikatesser.


Mjølkevegen fra start til slut (250 kilometer)

Få den ultimative cykeloplevelse, og udfordr dig selv på de 250 kilometer lange smukke fjeldveje. Ruten tager 4-6 dage afhængigt af dit niveau og dine ønsker – der er masser af ting, du kan se og foretage dig på vejen!

Ruten byder på nogle udfordrende strækninger, så vi anbefaler ikke, at begyndere eller små børn tager hele ruten.

Mange cyklister starter eller slutter turen på Storefjell Resort Hotel i Gol eller Ruten Fjellstue i Espedalen/Vinstra. Kontakt Turistkontoret i Valdres (tlf. 0047 61 35 94 10), hvis du har brug for en personlig rejseplan. De står klar til at hjælpe.

Mjølkevegens familierute (52 kilometer)

Mjølkevegens familierute er en nem rute for at nå de forskellige indkvarteringsmuligheder i fjeldene i Vaset og Storefjell. Den er alletiders til familier med børn, mindre erfarne cyklister eller blot dig, der foretrækker at tage det stille og roligt.

Nyd roen og udsigten, indånd den friske luft, og besøg nogle af landstederne i fjeldene med alle de græssende dyr.

Pris fra NOK 995 pr. person pr. overnatning inklusive indkvartering, morgenmad, madpakke og middag. Halv pris for børn i alderen 6-15 år, børn i alderen 0-5 år er gratis. Mulighed for cykelleje og transport af bagage efter forespørgsel.

Mjølkevegens naturskønne rute (160 kilometer)

Denne del af Mjølkevegen er udfordrende og nem på samme tid. Men én ting er sikkert – her får du dig en oplevelse for livet. Bådturen med den over 100 år gamle M/B Bitihorn over Bygdin-søen gør dette til en helt særlig tur.

Dele af ruten kræver, at du er i fornuftig form, men det er anstrengelserne værd: Belønningen er en ikke mindre end bjergtagende udsigt og en nem tur ned ad bakken, når du når over på den anden side.

Pris fra NOK 1.050 pr. person pr. overnatning inklusive indkvartering, morgenmad, madpakke og middag. Der er mulighed for cykelleje og transport af bagage efter forespørgsel.

Mjølkevegens landstedsrute (81 kilometer)

Et cykeleventyr for såvel begyndere som erfarne cyklister. Kør hen over fjeldplateauet mellem Valdres og Golsfjellet i dit helt eget tempo.

Dette er et stille fjeldområde med åben udsigt over de høje tinder i Jotunheimen. Det er også et populært vandre- og fiskeområde.

Pris fra NOK 995 pr. person pr. overnatning inklusive indkvartering, morgenmad, madpakke og middag. Halv pris for børn i alderen 6-15 år, børn i alderen 0-5 år er gratis. Mulighed for cykelleje og transport af bagage efter forespørgsel.


Andre lette cykelture i Valdres

Prøv kræfter med cykel-eldoradoet ved Storefjell Resort Hotel

Gør Storefjell Resort Hotel (1.001 meter over havets overflade) til dit udgangspunkt for cykelture i Valdres og Golsfjellet. Her er let adgang til adskillige afmærkede stier i skove, over fjeldvidder og gennem landlige omgivelser, og området er helt sikkert blandt de førende når det kommer til cykling i fjeldene. Storefjell er også start- og slutpunkt for Mjølkevegen.

Pris fra NOK 645 pr. nat inklusiv morgenmad, kort og ruteforslag. På Storefjell er der også et lille vandland, spa, cykelleje, ridemuligheder, transport til og fra tog- og rutebilstation, samt restauranter.

Cykelture for hele familien på Gomobu

Tag hele familien med på en let, 35 kilometer lang cykeltur med flotte udsigter. I kan cykle i jeres eget tempo, forbi gårde, marker og søer i det idylliske Jaslangen-område. Det højeste punkt på turen er Panoramavegen, hvor du har en 360 graders udsigt og kan se hele vejen til Jotunheimen Nationalpark.

Pris fra NOK 925 pr. nat i et dobbeltværelse, inklusiv morgenmad, madpakke og middag. Børn fra 0 til 5 år er gratis. Børn mellem 6 og 15 år får 50 % rabat.


Valdres på mountainbike

To-dages cykelpakke på Merket

Op på mærkerne - Valdres har også masser af sjove udfordringer for mountainbikere. Udforsk MTB-mulighederne med denne pakke fra Merket i Tisleidalen, hvor du bor tæt på de mange kilometer cykelrute i smukke omgivelser, hovedsageligt på stille veje i fjeldene og i skovene nær Golsfjellet og Stølsvidda.

Merket har 54 værelser, spredt i mange forskellige bygninger, og de har bygget deres egne MTB-spor med fire forskellige sværhedsgrader. Som gæst har du også fri adgang til boblebad og sauna. Du kan også leje kanoer på stedet (skal forudbestilles).

Dette tilbud gælder fra 1. juni til 1. oktober 2017.

Pris fra NOK 1.740 pr. person i et dobbeltværelse (helpension).


Cykling i Valdres
The Mjølkevegen cycling route stretches between Vinstra in Gudbrandsdalen and Gol in Hallingdal, passing through the northern and western Valdres… Read more
Mjølkevegen cycling route (250 km)
This is the perfect cycling route for less experienced cyclists who dream about a casual cycling holiday in the mountains of Norway. You will pass by… Read more
Mjølkevegen Family Route (52 km)
Mjølkevegen via Bygdin and Eidsbugarden Vinstra - Jotunheimvegen - Bygdin - Eidsbugarden - Slettefjell - Beitostølen Accommodation: Ruten Fjellstue -… Read more
Mjølkevegen Scenic route (160 km)
Vaset, Stølsvidda, Tisleidalen og Golsfjellet - 4 nights. The mountain plateau between Valdres and Golsfjellet is perfect for both beginner and… Read more
Mjølkevegen Summer Mountain route (85 km)
2-day cycling offer at Merket from 1. June to 1. October Merket in Tisleidalen has a well-organized outdoor activities offer with a special focus on… Read more
Cycling pakage from Merket
Cycling "El Dorado" around Storefjell Resort Hotel; 1001 meters above sea level​ With an extensive network of great mountain roads and trails,… Read more
Cycling “El Dorado” around Storefjell Resort Hotel; 1001 meters above sea level
Cycling Tour - from Gomobu Along this easy cycling route you get to see some excellent viewpoints, idyllic Jaslangen, farm pastures and lakes. When… Read more
Gomobu - the perfect base for cycling
Click to activate
Select
    Click to activate

    Se selv


    Sådan kommer du hertil

    • Med fly

      Med fly

      Den nærmeste internationale lufthavn er Oslo Lufthavn, Gardermoen, som ligger 175 kilometer syd for det administrative center Fagernes og 215 kilometer fra Beitostølen. Biler kan lejes i lufthavnen.

    • Med bus

      Med bus

      Fra den centrale togstation i Oslo eller Oslo Lufthavn, Gardermoen, er der ekspresbusser til Fagernes og Beitostølen. Der er også busforbindelser fra Bergen, Lillehammer, Gjøvik og Gol.

    • Med tog

      Med tog

      Hvis dit udgangspunkt er Gol eller Vinstra, anbefaler vi, at du tager toget fra Oslo Lufthavn, Gardermoen, eller den centrale togstation i Oslo. På stationen kan du booke transport til dit hotel/din fjeldhytte.



    Opdag mere

    Your Recently Viewed Pages