Vest for Oslo ligger Asker, Bærum og Drammen og lokker med kunst i topklasse og hvide sandstrande. Byen Drammen er en af Norges førende indenfor moderne byudvikling.
Asker og Bærum ligger cirka en halv times kørsel fra Oslo, og det er let at komme hertil med båd og cykel. Dejlige strande med udspringstårne har gjort området til et eftertragtet sommerudflugtsmål for folk fra hovedstaden. Gå ture i de små, charmerende kystsamfund Vollen, Sætre, Filtvet eller Holmsbu.
Drammen er den største by på Oslofjordens vestside. Her er de lokale beboere stolte over at kunne fremvise den europæiske byudviklingspris for den ansigtsløftning, byen har gennemgået de sidste par år. Drammenselva deler byen i to og gør det muligt at bade, fiske og vandre i byens centrum. Glem ikke fiskegrejet, for elven er en af landets ti bedste lakseelve.
Norges største shoppingcenter ligger i Sandvika, bare 20 minutter i bil fra Drammen og Oslo.
Kunstinteresserede vil finde mange attraktioner indenfor kunst, arkitektur og historie. Følg kyststien til Henie Onstad Kunstsenter, som viser norsk og international samtidskunst og modernisme. Besøg også den imponerende skulpturpark i naturskønne omgivelser ved Bærums Verk. Dette tidligere jernværk fra 1610 er blevet omdannet til et hyggeligt marked med håndværksbutikker, gallerier og spisesteder. Gaderne i Sandvika og Asker byder også på lidt godt til øjet, med farverig street art på mange bygninger.
Fjeldene er aldrig langt væk, og de nærmest uendelige vandremuligheder langs Oslofjorden gør Asker, Bærum og Drammen til et populært rejsemål hele året rundt. Om vinteren er der gode alpinbakker og rig mulighed for at løbe langrend. De yngste i familien kan klappe en alpaka eller prøve at køre med hundeslæde på Bergvang Besøksgård.
Se alle mulighederne herunder, eller gå direkte til:
Aktiviteter | Overnatning | Mad og drikke | Sådan kommer du hertil
Lokale vandhuller og fancy restauranter. Få smag for Asker, Bærum og Drammen.
Komfortable hoteller eller hyggelige hytter. I Asker, Bærum og Drammen sover du godt om natten.
Planlæg turen til Asker, Bærum og Drammen med Entur.
Rejs rundt i Østlandet
Benyt dig af disse gode tilbud
Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejds partnere.
Asker/Bærum/Drammen tilbyder også …
Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du vil foretage dig.