Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Sikkerhet først: Trolltunga Sikkerhet først: Trolltunga
Credits
Sikkerhet først: Trolltunga.
Photo: Kristian Paulsen (selvestepaulsen.no) / Iver Bostad / Bleed / visitnorway.no
Campaign
Course
Event
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Sikkerhed på din vandretur til Trolltunga

Trolltunga er en af de mest spektakulære klippeformationer i Norge. Hvert år bliver den besøgt af folk fra hele verden, som vil opleve vandreturen og have billeder med hjem af det usædvanlige klippefremspring og udsigten til Ringedalsvatnet 700 meter nedenfor.

Kun i sommerperioden

Du må aldrig vandre til Trolltunga om vinteren. Hvis du gerne vil se udsigten, når der ligger sne, kan du fra midten af marts tage på en guidet tur med brug af snesko eller ski.

10-12 timers vandring

Denne rute er en rundtur på 27 kilometer med stigninger på 1.100 meter i alt, og den tager 10-12 timer inklusive pauser. Turen er markeret som "sort" og er derfor en meget krævende fjeldvandring, både fysisk og mentalt. Vi anbefaler, at du afsætter mindst to dage til din vandretur, så du får bedre chancer for at tage den i godt vejr. I området omkring Trolltunga er der stejle klipper uden rækværk. Fald fra klipperne er forbundet med livsfare, så vær opmærksom hele tiden. Langs ruten til Trolltunga ligger der en række små nødhytter, men de er kun til brug i nødsituationer og må ikke benyttes til almindelig overnatning.

Det rigtige vandreudstyr 

Pak en 30-liters rygsæk, så du er sikker på at have plads til alt det, du har brug for i de norske fjelde. Kort og kompas, et førstehjælpssæt, en fuldt opladet mobiltelefon og en pandelampe er bare nogle af de ting, vi vil råde dig til at have med i rygsækken. Se en udførlig pakkeliste længere nede på siden.

Sådan kommer du hertil 

Vi anbefaler alle at bruge offentlig transport, da der er begrænsede parkeringsmuligheder ved vandringens udgangspunktet. Fra parkeringspladsen ved Skjeggedal følger du stien, der er markeret med røde T'er. Langs hele ruten er der skilte, som viser, hvor langt du er nået, og hvor langt der er igen. Der er ikke mobildækning på store dele af ruten, så sørg altid for at medbringe kort og kompas. Det kan være en god idé at sætte mobilen i flytilstand for at spare på batteriet.

 

Map of Trolltunga summer hike, Norway

 

Mad og drikke til hele turen

Sørg altid for at have tilstrækkelige mængder mad og drikke med, når du tager på vandretur. Det er vigtigt, at du har proviant nok til at "lade op" en del gange undervejs, så du ikke risikerer at løbe tør for energi.

Varmt og praktisk tøj

Med stigninger på knap 1.100 meter er det absolut nødvendigt, at du har det rigtige fodtøj på. Brug vandrestøvler, og lad træningsskoene blive hjemme. Du skal gå gennem våd mose, mudder og vand adskillige steder på ruten. Der er betydeligt koldere, jo højere du kommer op, så sørg for at have varmt tøj med. Tag vind- og vandtæt overtøj på, og pak altid et ekstra sæt tøj i rygsækken inklusive kasket eller hue, vanter og halstørklæde.

Ture med guide

Hvis du mangler erfaring eller ikke er sikker på, at du kan klare denne rute, vil vi råde dig til at tage med på en guidet tur. En god guide kan sørge for, at en dårlig dag ender med at blive en fantastisk oplevelse. 

Andre vandreruter i området

Der er mange forskellige muligheder for at vandre i området omkring Trolltunga, og du kan også vælge nemmere ruter. Læs mere om andre vandreture i området.

Trolltunga gfx Trolltunga gfx
Credits
Trolltunga (ill.).
Photo: Odda kommune

Vejret i fjeldene

Selvom vejrudsigten lover sol og tørvejr, skal du være opmærksom på, at vejret kan ændre sig meget hurtigt. Derfor skal du altid tjekke vejrudsigten, inden du tager på fjeldvandring. Spørg også de lokale, hvordan de forventer, at vejret vil blive dén dag. Folk med lokalkendskab er ofte klar over, om der er risiko for regn og blæst – og det kan der sagtens være, selvom meteorologerne har lovet klart og roligt vejr.

Pakkeliste for fottur om sommeren Summer hiking
Credits
Pakkeliste for fottur om sommeren.
Photo: Kristian Paulsen (selvestepaulsen.no) / Bleed / visitnorway.com

Pakkeliste til din fjeldvandring

En god rygsæk fyldt med det rigtige udstyr er den vigtigste forudsætning for, at du kan få en fantastisk oplevelse i fjeldene. Vælg en rygsæk med en kapacitet på 30 liter, så der er god plads til alt det, du har brug for.

BEKLÆDNING

  • Vandrestøvler
  • Jakke og bukser i vind- og vandtæt materiale
  • Uldundertøj og uldtrøje
  • Ekstra sæt tøj og sokker/strømper
  • Hue eller kasket, halstørklæde og vanter

​UDSTYR

  • Mad og drikke nok til hele turen
  • En fuldt opladet mobiltelefon, pakket i en plastikpose for at undgå fugt- og vandskader
  • Lille pandelampe og ekstra batterier
  • Solbriller og solcreme
  • Plastikposer til affald og andre formål
  • Førstehjælpssæt og ekstra vabelplastre
  • Kort og kompas
  • Lommekniv
  • Vandrestave – så du bedre kan holde balancen i ujævnt terræn
Vanligste feil: erfaringer fra turer i norske fjell om sommeren Vanligste feil: erfaringer fra turer i norske fjell om sommeren
Credits
Vanligste feil: erfaringer fra turer i norske fjell om sommeren.
Photo: Film production: Kristian Paulsen (selvestepaulsen.no) / Bleed / visitnorway.com

TIPS OG GODE RÅD

Hvert år tager frivillige norske redningsfolk ud for at hjælpe nødstedte folk i fjeldene, som for eksempel kan være udmattede eller kommet til skade, i tvivl om ruten eller i vanskeligheder, fordi det er blevet mørkt. Ofte er der tale om turister, som er iført hverdagstøj og ikke har ordentligt udstyr med. Derfor er der en række ting, du bør være klar over, inden du tager på fjeldvandring i Norge.

 

Hav en god og sikker vandretur til Trolltunga!

GLAD SMILEY:

  • Indhent oplysninger om længde, varighed og anbefalet fysisk form for den vandretur, du har tænkt dig at tage på.
  • Tjek vejrforholdene, og følg altid de råd, du får af lokale beboere i fjeldområdet.
  • Køb eller lej det rette udstyr til din vandretur.
  • Sørg altid for at have tilstrækkelig mad og drikke samt et ekstra sæt tøj i rygsækken.
  • Undersøg mulighederne for at tage med på en guidet tur.
  • Pak dine ting ind, ud og ind igen – inklusive alt affald.

SUR SMILEY:

  • Lad være med at bruge jeans, træningssko eller andre slags hverdagstøj.
  • Undgå at starte turen for sent på dagen – ellers risikerer du at skulle vandre i mørke.
  • Tag aldrig på fjeldvandring, hvis du ikke er i god fysisk form.
  • Du kan ikke nøjes med at have et kort på din mobile enhed, da der ikke altid er tilstrækkelig mobildækning i fjeldene.

Your Recently Viewed Pages