Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
Search
or search all of Norway
Hjørundfjorden
Hjørundfjorden.
Photo: Mattias Fredriksson/visitnorway.com
Campaign
Course
Event
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Spektakulære fjordoplevelser

Sunnmørsalperne er først og fremmest kendt for deres enorme fjeldtoppe med svimlende udsigt over fjordene, men kystområderne, der byder på nemmere vandreture, er også et besøg værd.

Vandretilbud i Ålesund og Sunnmøre

Vandreture med guide i de smukke områder omkring Valldal

Landskabet omkring Valldal uden for Ålesund er et sandt eldorado for de vandreglade. Her kan du gå på opdagelse blandt høje fjeldtoppe, vidtstrakte dale, dybe fjorde og historiske landbrug med særligt norsk præg. Tag med på en af Valldal Naturopplevingars vandreture, hvor kyndige guider fortæller om området. På alle turene trakterer Valldal Naturopplevingar med en lækker frokost bestående af lokale delikatesser og drikkevarer, som gør oplevelsen til noget ekstra særligt.

Der tilbydes vandreture fra tre timer til heldagsture, og mange af dem er egnede for børn. Du kan også booke en skræddersyet vandretur efter dine ønsker.

Pris fra NOK 790 pr. person.

Vandring og sejlads

Tag med på en uges eventyr, hvor vi kombinerer vandring og sejlads langs kysten, fjordene og øerne i området omkring Ålesund og Sunnmøre Alperne.

Et par højdepunkter er et par dage i det prægtige Hjørundfjord, et besøg på en norsk gård, en dagsudflugt til fugleøen Runde og en sejltur rundt om fiskelandsbyerne i kommunen Herøy, herunder øen Giske, hvor mange vikinger stammer fra. Du vil også få mulighed for at udforske den historiske by Ålesund.

Dit hjem på turen vil være ombord på det smukt renoverede flådefartøj Gassten, et af de sidste svenske flådefartøjer, der nogensinde er bygget. Båden har plads til ti personer med en blanding af dobbelt- og enkeltsenge.

Trekking ved Hjørundfjorden

Tag med Hvitserk på en ugelang trekking i et bjergtagende landskab i området omkring en af Norges smukkeste fjorde.
 
Vi går fra landsby til landsby, indtil vi når fjeldtoppene, og vi udforsker naturligvis dale og destinationer undervejs. Det meste af ugen foregår til fods, men sommetider vil der også være behov for taxi, færge og rutebåd. Højeste punkt på turen er den 1.564 meter høje Slogen, en central fjeldtop i Sunnmøre. Indkvartering sker på charmerende hoteller af høj kvalitet, bl.a. det charmerende designhotel Villa Norangdal og det smukke Sagafjord Hotel i Sæbø.

Hvis du vil opleve det norske fjeldlandskab, når det tager sig bedst ud, er denne tur et fremragende valg.

Vandring i Sunnmørsalperne og ophold på Hotel Union Øye

På denne vandretur vil du bestige den smukke fjeldtop Slogen, en af de mest afholdte fjelde i hele Norge.

Der overnattes på det fortryllede Hotel Union Øye, beliggende midt i Norges fjordlandskab med Geirangerfjorden, Hjørundfjorden og Sunnmørealpene helt tæt på. Besøg om sommeren, og nyd de lange lyse dage, der giver dig masser af tid til at udforske omgivelserne.

Pris fra NOK 1.585 pr. person inklusive indkvartering (dobbeltværelse), tre retters-menu i hotellets yndige restaurant, morgenmad, en traditionel norsk madmappe og et kort.

Vandring til fjeldet Saksa

Hvis du går efter en vandretur med panoramaudsigt over fjorden, som vil slå benene væk under dig, skal du opleve fjeldet Saksa. Fra toppen kan du se hele vejen til bunden af Hjørundfjord, hvis du kigger i den ene retning og til Ålesund, hvis du kigger i den anden retning.

Vandringen starter i den lille landsby Urke, som ligger ved Norangsfjord. Derfra fortsætter du din vej op, mens udsigten bliver bedre og bedre, efterhånden som dagen skrider frem. Sidste del af vandringen er blevet nemmere takket være en trappe bygget af sherpaer fra Nepal med sten fra området.

Pris fra NOK 950 pr. person.

Kajak og vandring

Dette er et tilbud til dig, der holder af eventyr, idet vi kombinerer kajak og vandring til fjeldfarmen Smoge, som har udsigt til Sunnylvsfjord.

Vi starter dagen kl. 8.00 i Stranda, hvor du vil blive instrueret i, hvordan du bruger kajakkerne på sikker vis. Når du har padlet langs fjordens stejle fjeldsider, efterlader vi kajakkerne ved bredden og vandrer ad den gamle sti op til farmen, som har været i brug siden vikingetiden. Under frokosten vil din guide fortælle en masse historier om fjeldfarmene. Vi vender tilbage til Stranda kl. ca. 17.00.

Der er gode chancer for at opleve dyreliv på turen, fx ørnen, marsvinet og odderen.

Pris fra NOK 1.300 pr. person.

Med reb og isøkse i Sunnmørsalperne

Kom med på en actionfyldt panoramatur i Sunnmøralperne, tværs over gletsjere og fjeldtoppe. Den nøjagtige rute vil blive besluttet undervejs - vil du bestige Slogen, eller hellere vandre fra Sykkylven til Trandal, hvor du kan fortsætte over fjorden til Standal og videre til Kolåstinden eller Molladalen?

Turen ledes af fjeldguider (IVBV / UIAGM / IFMGA) fra Norgesguidene AS.

På rette vej

Sørg for at du ved, hvor du skal hen - kortet herunder viser dig vej.

Vandring nær Ålesund
Opplev et fantastisk landskap med høye fjell og dype fjorder med utgangspunkt i Valldal. Området rundt Valldal er et eldorado for fjellturer til… Read more
Fjellturer med lokal guide og deilig lunsj
Bli med oss på tur rundt de spektakulære alpine og unike fjordene i Sunnmørsalpene. Reisen starter i den karakteristiske… Read more
Hike & Sail Fjord Adventures
Hjørundfjorden med Sæbø, Trandal, Øye, Bjørke og Standal skjer seg 35 km inn gjennom fjellmassivet i Sunnmørsalpane. Den… Read more
Hjørundfjorden
Dette er et av våre absolutte favorittfjell i området rundt Hjørundfjorden av flere grunner. En av dem er utsikten fra toppen, hvor du ser hele veien… Read more
Guidet tur til Saksa - Uteguiden
Både i Storfjorden og videre innover i Geirangerfjorden er det flere gamle høgdegarder, som ligger på hyller oppe i fjellsida, og som bare er… Read more
Kajakk & Fjelltur
Innholdsrik panoramatur i Sunnmørsalpene, der breer krysses og topper utforskes. Hvor ruta går besluttes underveis. Kanskje vil du en tur… Read more
Med tau og isøks i Sunnmørsalpene
Hotel Union Øye er et fantastisk utgangspunkt for å utforske tindepanoramaet i Sunnmørsalpene. Read more
Vandrepakke Hotel Union Øye
Click to activate
Select
    Show Details
    Click to activate
    Statens Kartverk, Geovekst og kommuner - Geodata AS

    Sådan kommer du hertil

    Find mere rejseinformation på Ålesunds officielle hjemmeside.

    • Med fly

      Med fly

      Ålesund har sin egen lufthavn med hyppige indenrigsfly til Bergen, Oslo og Trondheim, blandt andre. Der er også en direkte rute til København.

      Ålesund Lufthavn ligger blot 20 minutters kørsel fra Ålesund centrum.

    • Med bil eller bus

      Med bil eller bus

      Køreturen fra Oslo til Ålesund er cirka 520 kilometer lang og tager omkring 8 timer. Bussen på denne strækning kan klare turen på 11 timer.

      Ålesund ligger 285 kilometer fra Trondheim, altså omkring 5 timer i bil, eller mere end 7 timer i bus.

      Fra Bergen er der 370 kilometer til Ålesund, omkring 6 timers kørsel eller 9-10 timer i bus.

    • Med båd

      Med båd

      Hurtigruten anløber dagligt Ålesund og Torvik, både nordgående og sydgående.

      Ekspresbåde og færger forbinder kysten, og sejler passagerer og varer mellem samfundene i regionen. Bemærk, at der kan være ventetid om sommeren, og at det i mange tilfælde kan betale sig at planlægge og møde op tidligt.

    Sikkerhed på fjeldet

    Vær forberedt på lidt af hvert

    Selv nordmændene, der har opholdt sig i de norske fjelde hele livet, har en sund respekt for dem og sørger for at forberede sig på ethvert tænkeligt scenarie.

    1. Planlæg din tur nøje og sørg for at fortælle andre om din planlagte rute.
    2. Tilpas den planlagte tur i henhold til egne evner og vejrforhold.
    3. Hold øje med vejrudsigten og lavinevarsler.
    4. Vær forberedt på dårligt vejr og frost, selv på korte ture.
    5. Sørg for at have udstyr med, så du kan hjælpe dig selv og andre.
    6. Vælg en sikker rute. Hav respekt skilte om laviner og usikker is.
    7. Brug kort og kompas. Vær altid sikker på at du ved hvor du er.
    8. Vend om i god tid - det er ikke nogen skam at vende tilbage til basen.
    9. Spar på kræfterne og søg ly hvis nødvendigt.

    Læs de norske fjeldregler med supplerende information.

    Your Recently Viewed Pages

    Tilbage til toppen