Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Ålesund Ålesund Ålesund
Ålesund Ålesund
Credits
Ålesund.
Photo: Per Eide/visitnorway.com
Campaign
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Tre ting du kan lave i Ålesund

Som festivalleder på Høstscena er det hans job at sørge for, at der er store kulturoplevelser for alle i byen. Her tager han hen, når han selv vil nyde byen.

Ad

Høstscena er navnet på en festival, der afholdes hvert år i byen Ålesund.

Det startede som en teaterfestival, men har i årenes løb udviklet sig til også at omfatte andre kulturoplevelser såsom poesi, dans og musik.

Begivenhederne løber af stablen på scener over hele byen. Festivallederen, Sindre Stølsdokken, har hvert år travlt med organisere hele balladen og at sørge for, at både besøgende og lokale får en god oplevelse.

Heldigvis har Sindre, der har boet i Ålesund i 18 måneder, et par minutter til overs til at fortælle os sine bedste tips til, hvad man ellers kan se og opleve i byen.

Kultur: Moloveien

”Dette er en unik gade i Ålesund, med masser af historie. Det er også her, vi organiserer de årlige ‘familiedage’ under Høstscena. På Moloveien ligger eksempelvis Teaterfabrikken i en historisk vigtig bygning”, siger Stølsdokken.

Bygningen der huser Teaterfabrikken blev bygget før branden i 1904, hvor Moloveien undgik at blive fanget af de flammer, der ellers lagde store dele af byen i ruiner.

”Der er mange andre karakteristiske bygninger i denne gade, herunder Fiskerimuseet, en gammel fiskeoliekoger og en glaspuster”, siger festivallederen.

Natur: Alnes Fyrtårn

”Der er flotte naturomgivelser både i og omkring Ålesund. Personligt har jeg en svaghed for dette lille og vindomsuste fyrtårn på øen Bosøya lidt uden for byen”, forklarer Stølsdokken.

Alnes Fyrtårn er en fredet bygning, hvor du i dag kan se en fast udstilling om fyrtårnets historiske udvikling.

”Herudover er der også en café i de tidligere gemakker, og det er et godt mål for vandreture til fods. Man kan surfe eller bade om sommeren. Det er et sted, der har alt”.

Spise og drikke: Invit

”Et superfedt sted”, siger Stølsdokken.

 

Invit Espressobar #invitespressobar #moooi #treelamp #foscarini #supernova

Et bilde publisert av INVIT (@invit_as)

 

Tag et kig på billedet, og det er svært at være uenig.

Invit er en spændende espresso-bar i usædvanlige omgivelser, der også huser en indretningsbutik og et arkitektkontor. Om sommeren kan du sidde på prammen udenfor og nyde solen, udsigten og en kold drink.

Opdag mere

Your Recently Viewed Pages
Ad
Ad
Ad
Ad