Over fjeldet i en klassiker

Omkring 700 meter over Geirangerfjorden står en usædvanlig gruppe mennesker ved siden af vejen. De griner og krammer hinanden. Det er lang tid siden, de har set hinanden. De er klædt i klassiske mekaniker-overalls, tresseragtige James Bond-jakkesæt og andet tøj, der matcher deres stilfulde og klassiske sportsvogne – 15 af slagsen. Hvert år i maj samles disse usædvanlige turister for at køre i de norske fjelde.

Tanken om den årlige køretur i fjeldene blev bragt til live, da nordmændene Bjarne Reistad og Johnny Strand organiserede den første tur for Alfisti (passionerede Alfa Romeo-ejere) rundt om Geirangerfjorden. Det inspirerede dem til at starte en ny tradition for ejere af klassiske køretøjer uanset bilmærke – dog med den ene regel, at køretøjet skal være i GT-klassen.

- GT – der jo står for ”Gran Touring” – er en biltype fra sportsvognenes guldalder. De blev bygget til daglig transport og lange afstande, forklarer Reistad, der også er en af bagmændene bag Classic Car Show, der afholdes hvert efterår i hjembyen Trondheim.

- Norge er det eneste land i Europa med en kombination af dybe fjorde og stejle fjelde. De norske bjergpas ligner dem i Centraleuropa, dog noget kortere og ikke så høje. Slutningen af maj og begyndelsen af juni er en god periode at køre i, for vejene er fri men der er stadig sne i fjeldene.

Hvilket udstyr kræves til sådan en tur?
- Smalle sko, frem for alt. Et kort fra dengang bilen var ny, samt en kikkert. Nogle kan lide at have kørehandsker på, men jeg foretrækker at kunne mærke rattet.

Hvad med reservedele?
- En ekstra tandrem, gaffatape, noget ståltråd, og rigeligt med Castrol Classic motorolie på en gammeldags oliekande.

Intet værktøj?
- Som regel plejer der at være en negativ sammenhæng mellem hvor meget værktøj man medbringer, og hvad der rent faktisk går i stykker undervejs. Så hvis man ikke tager værktøj med, kommer man i problemer, ikke sandt?

Præcis hvor succesfuld er kombinationen af klassiske sportsvogne og den norske ødemark?
- Mange af bilerne har et design med chassis, motor og gear der er velegnede til kørsel i denne type landskab. Omgivelserne er ofte ganske uberørte, og man får let følelsen af at befinde sig i den samme tidsperiode som bilens produktionsår.

Hvordan er vejene at køre på?
- En tur over Valdresflya på tør asfalt i strålende solskin mellem fire meter høje snedriver – det er en oplevelse fra en anden verden. At køre igennem skyerne fra Geiranger og op til Djupvasshytta er også noget specielt, forklarer Myrene. Bemærk, at det moderne Norge byder på perfekte, nærmest overdådige vejforhold med dramatisk afkortede køretider på grund af de mange tunneller – derfor føles det lidt heldigt, at man stadig kan finde alternative, klassiske veje i fjeldene med hårnålesving og deslige. Beviset på det gode match: På den meget snoede fjeldvej Trollstigen spinder motoren som en kat.

Hvad snakker I om inde i bilen?
- Vi kører i en Citroën SM fra begyndelsen af 1970erne med en jævn og kraftfuld V6 Maserati motor, så vi behøver ikke snakke. Det er dog helt lovligt at føre samtaler om køretøjets fortræffeligheder, der jo er helt intakte selv efter 45 års brug. Det sker også, at vi diskuterer designet på den Lamborghini Espada vi kan se i bakspejlet, den strømlinede Dino der lige strøg forbi os, eller den just fortærede panacotta på Hotell Utsikten i Geiranger. Og vi kommenterer selve turen og den vidunderlige følelse det giver at køre på helt rene veje efter uger med forårsregn. På vores ture skinner solen naturligvis altid. 

Hvor kan det anbefales at overnatte?
- Der er mange fornemme hoteller, som Union i Geiranger, Alexandra i Loen, Solstrand i Osøyro, Kviknes i Balestrand – alle med overdådige buffeter og særligt indbudte danseorkestre. Der er også mere low-key alternativer som Walaker, Union Øye, Juvet eller Storfjord Hotel. Hvis du tager helt til Ålesund er der jo Brosundet Hotel, og om torsdagen har Invit Restaurant 50 meter derfra en himmelsk tapas-buffet helt indtil midnat.

Hvordan spenderer I aftenerne efter middagen?
- What happens in Geiranger, stays in Geiranger...

1.841 meter over havet, 2.341 cm³

Nogle af Norges højeste fjeldveje:

• 1.841 m.o.h.: Vejen op til Juvasshytta (Oppland amt). Vejen åbnede allerede i 1936. Juvasshytta er, sammen med Spiterstulen, det naturlige udgangspunkt for vandreture op til Galdhøpiggen, hvor man kan stå på ski om sommeren.
• 1.666 m.o.h.: Vejen til Tronfjellet (Hedmark amt). Denne vej blev bygget i 1960erne i forbindelse med opførelsen af en radio- og TV-mast.
• 1.615 m.o.h: Vejen til Blåhø (Oppland amt). For enden af vejen er der panoramaudsigt over mange af fjeldene i Jotunheimen, Reinheimen, Rondane og Dovre.
• 1.543 m.o.h.: Vejen til Hummelfjell (Hedmark amt). Den lukkes halvvejs oppe, ved trægrænsen.
• 1.476 m.o.h: Vejen til Dalsnibba (Møre & Romsdal amt). Vejen blev åbnet i 1939, og har en stadig fascinerende udsigt over den berømte turistdestination Geiranger.